De grønne tiltag Emily Salomon: "Sådan har jeg gjort min hverdag mere bæredygtig"

Foto: Asger Mortensen

// Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs aprilnummer 2019 //

Jeg tænker ofte, hvad min mormor ville gøre? Ville hun købe kaffe i engangskrus og vand i flasker, og hvad ville hun gøre med sine madrester? Den generation levede jo ret bæredygtigt; de reparerede deres tøj og pudsede deres sko, så de holdt længere. Selvfølgelig skal vi tage os af klimaet allesammen, men de tiltag, vi gør, skal være holdbare og ladsiggørlige for os, det glemmer man nogle gange.

Folk giver op på forhånd, hvis det bliver for kompliceret at leve bæredygtigt. Hvis man allerede åbner ballet ved at sige: ’Du må ikke sådan og sådan’, så skræmmer man en masse mennesker væk. Det kan nærmest nærme sig hetz, hvis folk flyver eller spiser en stor bøf; det er en kedelig drejning, og den er ikke særlig konstruktiv. For klimaets skyld skal vi være bedre til at løfte hinanden og rose hinanden for det, vi nu gør. For mig handler det om at lave holdbare vaner og tage en ting ad gangen: Først var det plastikflasker, så var det to-go-kaffe, og da vi en dag løb tør for fryseposer, købte vi bare ikke flere, men begyndte at bruge syltetøjsglas og tupperware, som i øvrigt også gør det meget nemmere at se, hvad det er for rester, vi har frosset ned eller har i køleskabet.

Det er sådan en form for hverdagsaktivisme … Ja, jeg vil hellere, at man starter et sted, hvor det er naturligt, og hvor man kan gøre det til en vane i hverdagen. Jeg elsker bl.a. at rejse, men kunne jeg så lave det benspænd, der hed, at jeg flyver en til to gange om året frem for to gange om måneden? Jeg elsker også afskårne blomster og vil nødigt leve helt uden, men det er o.k. at have dem sjældnere og så i øvrigt have grønne planter, jeg kan tage stiklinger af. Jeg synes, det bliver sådan noget pedanteri, når vi skal sidde og måle og veje hinandens CO2-regnskab uden at kende hinandens forudsætninger eller udgangspunkt. Og det er da beundringsværdigt, dem der kan leve efter zero-waste, men der er en større effekt i, at vi alle sammen kan gøre noget.

Hvordan har dit tøjforbrug ændret sig? Jeg opererer efter maks. et brugt eller nyt køb om måneden, og ja, o.k., det er en i-landsting, men for mange kvinder er én ting om måneden virkelig lidt. Nu kan jeg også glemme det nogle måneder, det er blevet en vane. Jeg køber nok ikke helt så spraglet mere, for det skal have en holdbarhed. Jeg bytter meget med mine veninder og låner mig frem, vi laver bytteaftener, som også en god anledning til at få set hinanden. Jeg har også en skjorte sammen med en veninde, som vi så skiftes til at have i garderoben. Jeg er blevet mere opmærksom på det tøj, jeg allerede har, så det bliver brugt mere. Jeg er måske ikke så inspirerende på tøjfronten i mit influencer-game længere, men omvendt kan jeg meget godt lide den måde at være på.

Du siger det selv – at det naturligvis påvirker dit arbejde, når der f.eks. ikke er nye outfits at poste hele tiden? Jeg er blevet nødt til at gentænke min egen forretning lidt, så der er blevet mindre mode, mere om andre emner. Mange influencere lever af at markedsføre andres produkter, men det er jo lidt svært, når jeg gerne vil agitere for mindre forbrug. Det krævede lige et halvt til et helt år at prøve det af, hvor jeg havde de mere kritiske briller på og sagde nej til en masse ting og til folk, jeg havde arbejdet sammen med i mange år. Men det viste sig, at der er mange flere bæredygtige kunder for mig, og jeg har f.eks. et godt samarbejde med Visit Sweden, der handler om rejseoplevelser, man kan nå i tog eller bil eller endda på cykel. Jeg har et ret stort publikum, så jeg ville gerne tale om andre emner og ikke kun afsavn, men alle de fede alternativer.

Hvordan oplever du, at alting hænger sammen? Det er igen en ting, der udvider sig; det bliver mere og mere synligt for mig, jo mere jeg tænker over det: Når man kommer ned på Islands Brygge en sommermorgen, og det bare flyder med skrald, så tænker jeg, at det her vand i den her havn er jo en del af et større hele, og at det derfor betyder noget, hvad vi efterlader, alle steder. Det kan være en lidt svimlende tanke, at det hele hænger sammen, det vi spiser og drikker og omgiver os med. Hvad gør det ved os, og hvor længe efter kan det hævne sig? Det er både vigtigt at vide og samtidig skræmmende at dykke ned i og indse, at biologiske egenskaber påvirkes af valg, vores bedste- eller oldeforældre har truffet. Det er der, jeg har nemmest ved at blive pessimist. Jeg kan godt lide fisk, men at jeg potentielt spiser plastik, når jeg spiser fisk, er virkelig uhyggeligt. Når det holistiske fungerer, er det en dejlig tanke, de små lam, der springer rundt på marken, fuglene, der synger, men når der så er en eller flere brister, bliver det uhyggeligt. Men så er der så meget mere grund til at gøre noget ved det!

Nu skal du være mor – tillykke – hvad betyder det for dine forbrugsvalg, hvilke nye problemstillinger skal du tage stilling til nu? Tak! Det gør mig endnu mere opmærksom på, hvilken verden vi efterlader til de kommende generationer, ligesom det har skærpet min i forvejen kritiske sans yderligere, i forhold til hvad jeg smører mig i, hvad jeg vasker mit tøj i, hvilke ting jeg omgiver mig med, og hvad jeg gør rent i. Jeg vil gerne gøre, hvad der står i min magt, for at vores kommende barn ikke har blodet fuld af kedelig kemi, herunder hormonforstyrrende stoffer, der potentielt kan gøre, at han eller hun selv får svært ved at få børn en dag. Derfor er jeg endnu mere opmærksom på at vælge rene og gerne svanemærkede produkter inden for skønhedspleje, rengøringsmidler osv. Mht. alt det udstyr det ’kræver’ at have en baby, så er vi enige om så vidt muligt at låne os frem og ikke mindst købe secondhand. Der er et par enkelte ting, der måske er mest hygiejniske at købe fra nye, men derudover vil jeg da hellere omgive min nye, lille familie med pre-loved sager. Og så går jeg og overvejer genanvendelige bleer, men der må jeg nok også hellere have den kommende far med på råd.

Relaterede artikler