cecilie-haugaard-den-falske-virkelighed-disse-gode-raad-har-hjulpet-mig-til-at-navigere-paa-de-sociale-medier-paa-godt-og-ondt-elle-dk.jpg
Foto: Jo Andersson
Interview

Cecilie Haugaard: ”Disse huskeregler har hjulpet mig til at navigere på de sociale medier - på godt og ondt”

af Nikita Hoffmann Andersen 1/07/2019
Cecilie Haugaard, der er kendt som model, influencer og kone til popsangeren, Christopher, lavede i foråret 2019 tv-programmet ”Cillemouse – Den Falske Virkelighed” i håbet om at gøre op med den polerede, falske verden, som Instagram opsætter. Men hvad lærte hun egentlig af programserien, og hvilke råd vil hun give videre? ELLE mødte hende…

I foråret 2019 løb seks episoder af Cecilie Haugaards tv-program ”Cillemouse – Den Falske Virkelighed” over skærmen på TV2.

Her fulgte vi den 28-årige model, influencer og Instagrammer, mens hun gav os et ærligt indblik i, hvad det i virkeligheden vil sige at leve af sin Instagram-profil.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi så blandt andet hvor mange forsøg, det krævede, før det helt rigtige billede var i kassen til de sociale medier – og vi så også, hvordan den nu nygifte kone til popsangeren Christopher overvejede, om hun skulle dele mere ud af sit privatliv.

Men hvad har Cecilie Haugaard egentlig lært af programserien? Hvad har hun ændret i forhold til sin adfærd på de sociale medier, og hvilke råd vil hun give videre? ELLE mødte hende.

Hvorfor er det vigtigt for dig at gøre op med illusionen om det perfekte liv på Instagram?

Jeg synes, det er vigtigt at italesætte og skabe bevidsthed om, at det, vi ser på de sociale medier, ikke er virkeligheden, men et glansbillede og en billedbog, hvor vi deler vores succeser og bedste dage. Jeg tænker især, det er essentielt i forhold til børn og unge, som er vokset op i en SoMe-verden og dermed ikke kender til andet. De kan måske have endnu sværere ved at skelne mellem den polerede og virkelige verden. Mit formål med at lave ”Cillemouse – Den Falske Virkelighed” var at få skabt en debat og en større bevidsthed om, hvilken umage, der ligger bag de polerede Instagram-profiler, inklusiv min egen. Hvis der kommer større transparens indenfor de sociale medier, så kan vi alle tage det for, hvad det er – altså 5% af livet – og ikke lade os narre til at tro, at alle andre render rundt og lever et perfekt liv. Der findes ”no such thing”. Mit ønske var derfor snarere at ændre vores opfattelse af, hvad de sociale medier er, end at ændre måden vi bruger det på. Jeg synes, det er op til hver enkelte at beslutte, hvad de har lyst til at dele med offentligheden, og jeg har gjort op med mig selv, at det er okay at beholde lidt privatliv og de mindre sjove stunder i mit liv for mig selv og kun dele det med dem, jeg har nært.

Hvad er de vigtigste punkter, du lærte i forbindelse med optagelserne til Den Falske Virkelighed, som du gerne vil give videre?

Jeg har lært, at vi ikke kommer til at vinde over Instagram, før vi tager de realistiske briller på og tager det for, hvad det er: En redigeret, selekteret version af vores virkelighed. Det er blot et lille udsnit af vores verden, og folk gør sig umage derinde for at fremstå bedst muligt og deler oftest kun succeser. Hvis du spørger mig, er det helt okay! Alle må dele, hvad de vil, og vi har alle vores egen grund til at være tilstede på SoMe. Det vigtige er, vi husker at tage 3D-brillerne på og kigge på sociale medier, som vi kigger på en film i biografen: Det ligner virkeligheden, men det er det ikke.

Et par gode ting at huske på, som har hjulpet mig til at navigere på de sociale medier på godt og ondt:

  1. Størstedelen af os deler kun vores bedste overskudsdag, yndlingsbilledet og vores opture.
  2. Alt er relativt, og vi deler alle de samme følelser. Vi stræber alle efter idealer, vi føler, vi bør nå.
  3. Gå ind på de sociale mediernår du er i humør til at blive inspireret og motiveret af andre og deres billeder og oplevelser.
  4. Hold fridag fra de sociale medier hvis du har en øv-dag.
  5. Lad vær med at følge nogen, som giver dig en negativ, tvivlende eller selvkritisk følelse i kroppen.
  6. Følg i stedet dem, der inspirerer, motiverer og får dig til at smile.
Foto: Jo Andersson

I programmet taler du om den uredigerede virkelighed, men du poster stadig ”perfekte” billeder på Instagram. Hvad har du gjort dig af tanker om det efter programmet?

Formålet med programmet var netop at skabe opmærksomhed omkring, hvor meget et arbejdsværktøj det er for alle os, der på mange måder lever af Instagram. Jeg gør mig umage, når jeg udfører et stykke arbejde for brands, og det er i min optik helt okay. Jeg føler ikke, jeg skal være tvunget til at dele ud af mine private anliggender og følelser, blot fordi der er unge, der følger med. Til gengæld føler jeg et ansvar for at være ærlig omkring, hvad det er, folk tapper ind i. Hvis folk vil kende til mine sårbarheder og private anliggender, så kræver det lidt mere end at trykke ”Følg” på Instagram. Men jeg håber da, at mine følgere føler sig inspireret af det, jeg vælger at dele, også selvom det primært er den mere professionelle del af min verden.

Har du ændret noget konkret ift. din adfærd på Instagram efter programmet?

Ja, jeg har bevidst ændret to ting. For det første har jeg siden 1. januar 2019 ikke brugt filter på min Instagram-billeder. Wauw! Hehe. Ej men, det er for at forsøge at gøre billederne så naturlige som muligt. Den anden ting er mine Stories. De er blevet mere naturlige, og jeg forsøger at tale direkte til dem, der følger med, så de kan møde den mere ‘upoleret’ version af mig.

Du deler meget fra dit liv, men dit og Christophers bryllup den 1. juni 2019 har været holdt meget privat. Var der en årsag til det?

Jeg tror bare, at lige præcis vores bryllup ville vi bare gerne forsøge at holde så intimt og privat som muligt.

Foto: Jo Andersson

Hvor tidligt kan man sætte ind for at sørge for at unge mennesker får et godt selvværd? Har din opvækst lært dig noget?

Selvværd er jo forankret i vores identitet, så det tror jeg på, man kan, allerede når det lille barn er ved at skabe sin identitet. Selvværdet bunder i de oplevelser vi har ift. den grundlæggende værdi, vi har som mennesker. Altså er jeg værd at være sammen med? Har min tilstedeværelse nogen værdi? SoMe kan være med til at forstærke vores selvværd gennem social anerkendelse, men spørgsmålet er, om det er ægte eller ”tomme kalorier”. Og kan SoMe så også være med til at skade vores selvværd, idet vi bliver gjort opmærksom på alt den kærlighed, vi ikke modtager? Fundamentet for mit selvværd er i høj grad blevet skabt af kærligheden fra forældre gennem min opvækst. Selvværdet skabes jo i sammenhæng med vores omgivelser – det vil sige, det også er min omgangskreds i teenagealderen og kærligheden fra mine venner, der har bidraget til mit selvværd og stadig gør. Hvis jeg mærker, de synes, det er værdifuldt at være sammen med mig, så føler jeg mig også mere værd. Det er også derfor, stærke og sunde relationer er essentielle – uanset alder. Selvværd har det med at smitte af på alt andet. Så hvis du har dårligt selvværd, kan det have negative konsekvenser for mange facetter af dit liv.

I programmet kommer du ind, at det faktisk er ret krævende at være influencer. Har du derefter ændret opfattelse ift. hvor meget du vil satse på influencer-livet? Kommer du fx til at vinke farvel til model- og influencer-livet en dag, til fordel for et ”almindeligt” arbejde udenfor rampelyset, hvor du bruger din kandidatuddannelse?

Det tror jeg bestemt, men jeg tager en dag ad gangen og gør det, så længe jeg synes, det er sjovt.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her