Ayse Dudu Tepe om forfængelighed
Foto: Sofie Flinth, styling Clara Liisberg
Interview

Ayse Dudu Tepe: Forfængelighed er et andet ord for grænser

af Anne Jydby Absalonsen 18/05/2021
Forfængelighed er ingen ny opfindelse - vi har altid været optaget af skønhed og skønhedsidealer. ELLE har derfor taget en snak med 8 seje og inspirerende kvinder om, hvad årene har lært dem om skønhed. I artiklen herunder kan du blive klogere på skribent og model Ayse Dudu Tepe, og hendes forhold til skønhed og forfængelighed.

// Denne artikel bliver lige nu bragt i ELLEs majnummer 2021 //

Forfængelighed behøver nødvendigvis ikke at være noget dårligt - skribent og model Ayse Dudu Tepe bruger for eksempel sin forfængelighed til at styrke det, som er godt ved hende selv samt til at opretholde de grænser, som hun har sat. Bliv meget klogere på Ayses forhold til skønhed og forfængelighed herunder - og mød 7 andre seje kvinder i det ELLE, der er på gaden lige nu!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ayse Dudu Tepe, også kendt som "Snithvede" på Instagram, er 40 år og arbejder som skribent og model for bl.a. Balenciaga. Hun er født i Esbjerg, bor i København og har en bachelorgrad i nærorientalsk arkæologi med tilvalg i assyriologi. Og så har hun en datter på 15 år.

Da jeg talte med stylisten til dette shoot, var jeg sådan, nej, det skal jeg ikke have på. Jeg er ikke forfængelig med bumser i ansigtet, men jeg er forfængelig med, hvordan jeg bruger min krop eller mit udseende til at udtrykke mig. Forfængelighed er et andet ord for grænser. Jeg vil ikke stoppes ned i en kasse, hvis jeg skal det, vil jeg selv have lov til at sætte rammerne for kassen.

Jeg stod lige i elevatoren og kiggede i spejlet og tænkte, hvor er jeg sej, hvor ser jeg cool ud. Jeg så et komplekst og nuanceret menneske med både fysiske og psykiske skævheder, og jeg er stolt af det, jeg ser. Jeg er et dejligt menneske, og jeg kan godt lide den, jeg er. Jeg bruger min forfængelighed til at styrke det, der er godt ved mig selv, og opretholde de grænser, jeg har sat.

Foto: Sofie Flinth, Styling Clara Liisberg - Skjorte, Balenciaga, 5.230 kr., Tørklæde, vintage-Hermés hos The Vintage Bar, 2.300 kr., Briller, Oakley, 1.540 kr.

Læs også: 20 spørgsmål til Hannah Løffler

Jeg er meget åben over for folk i modelarbejdet, f.eks. i forbindelse med makeup, men jeg er også meget klar, hvis jeg ikke synes, det er fedt. Jeg er nogle gange en karakter i mit arbejde, jeg er ikke mig mig.

Jeg vil ikke være et trofæ, en repræsentation. Jeg skal ikke repræsentere noget ideal eller være nogen stemme, så jeg siger fra, når folk vil gøre mig til talsperson eller rollemodel. Derfor gør jeg da stadig opmærksom på ting, der ikke er i orden, og jeg står jo i kraft af mange andre, der stiller sig frem i debatter om køn, sexisme og repræsentation.

Min mor har aldrig gået op i skønhed, så det har jeg ikke fået med hjemmefra, men mine forældre havde det sådan, at jeg ikke skulle gå med makeup, så det gjorde jeg! At skønhed skulle ligge i udseendet, er jeg ikke opdraget med, skønhed er din attitude i verden.

Mange, der møder mig, tænker: ’Hun er en mundfuld’, for jeg bander og siger, hvad jeg tænker, og jeg er typen, der kan komme til at skabe en lidt dårlig stemning. Og så er der nogen, der tænker, at det ikke klæder en kvinde at opføre sig på den måde, eller en kvinde skal ikke have hår under armene eller skal ikke være for larmende. Der har jeg det sådan: fuck jer.

Foto: Sofie Flinth, Styling Clara Liisberg - Skjorte, Balenciaga, 5.230 kr., Tørklæde, vintage-Hermés hos The Vintage Bar, 2.300 kr., Briller, Oakley, 1.540 kr.

Jeg er enormt glad for mit androgyne look, det er ret fedt, at nogen antager mig for at være mand. Min kæreste er mere forfængelig, end jeg er. Jeg hader at gøre noget ud af mig selv til en fest, hvor alle så siger, ”nå, kan du også se sådan ud?”

Jeg har altid syntes, at mit hår var ret pænt, det skulle have sin egen Insta. Men generelt er det ikke en ting, jeg synes er pænere ved mig selv end andre, jeg synes, at hele den pakke, jeg kommer med, er ret pæn. Den er også grim, den er alt muligt, men jeg går i hvert fald ikke og gemmer mig. Grim er, hvad du selv gør det til, ikke hvad andre gør det til. En majoritet kan stå og kigge på dig og vurdere, om du er smuk eller grim, men det er jo, hvad du selv synes.

Jeg kan virkelig beundre kvinder nu, der går rundt med rød læbestift, jeg gjorde det også selv engang. Men jeg føler mig ikke tilpas i det mere. Jeg vil da gerne tage mig pæn ud og ved, hvilken side jeg skal fotograferes fra, jeg skal jo også selv se på det, og det, jeg laver, må gerne være fedt. Men jeg er mere optaget af at pleje min hud og f.eks. bruge solcreme. Jeg siger til alle, at de skal bruge solcreme.

Over for min datter Aida på 15 vil jeg bare gerne være mig, ikke et pragteksemplar af et menneske, for jeg er jo bare den, jeg er. Jeg prøver at præge hende til, at hun skal tænke selvstændigt, at jeg ikke har svarene på det hele. Hun har nogle ting i sig, som jeg ikke har, hun går f.eks. op i at gøre noget ekstra ud af sit udseende og sit tøjvalg, hvor jeg er glad i et par træningsbukser. Men jeg er meget bevidst om, at hun er sit eget menneske, og det har jeg enormt stor respekt for

Læs også: De her gode vaner, vil gøre underværker for din hud

Psst ... Husk at du i dette måneds ELLE-nummer også kan opleve Merete Flinth, Grethe Kaspersen, Sanne Salmonsen, Nukaka Coster-Waldau, Naima Yasin, May Lifschitz og Lucca Dahl Nordlund til en snak om skønhed og forfængelighed.

I galleriet herunder kan du få et lille smugkig på, hvad du ellers kan opleve i ELLEs majnummer. God læselyst!

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her