Foto: @livwinther_
Venindebog

20 spørgsmål til Liv Winther

af Anna Holm Pedersen 26/03/2021
Hvad gør dig genert? Dit bedste køb nogensinde? Har du et styling-tip? Og hvad er din guilty pleasure? Alt det og meget mere kan du få svaret på fra nogle af de sjove, skøre, cool, skarpe og lækre damer, vi beundrer her på ELLE.

Du kender sikkert venindebogen fra din barn- og ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken.

Den har vi ELLE-ficeret, og hvis du har lyst til at læse om de andre inspirerende kvinder, som vi allerede har haft besøg af her på domænet, så klik ind på Sus Wilkins, Mie Juel, Sophia Roe, Emilie Lilja, Frederikke Legaard, Laura Lawaetz, Rebecca Laudrup, Cathrine Widunok Wichmand, Sille Henning, Josephine Højbjerg, Bea Fagerholt, Barbara Gullstein, Melissa Bech, Sidsel Alling, Josephine Bredsted, Frederikke Toftsø, Oh Lands, Trine Kjær, Helene Skytte, Cecilie Ingdal, Nina Sandbech, Christel Winther, Amanda Nørgaard, Jeanette Madsen, Chloé Monchamp, Anne Johannsen, Hanna Stefansson, Karla Alajdi, Laura Lynggaard, Annabel Rosendahl, Simone Noa, Sarah Rohde, Anna Reinholdts, Laura Julie, Josephine Aakrogh, Sofia Lynggard, Anna Winck, Ella Karberg, Cecilie Moosgaard, Gun-Britt Zeller, Julie Lillelund Langer, Thora Valdimarsdóttirs, Stephanie Visbjerg, Janka Polliani, Christine Sofie Johansens, Regitze Christensen, Alona Vibe, Tina Maria, Barbara Egholm, Victoria Saceanu Gregersen, Karoline Dall, Hella Joofs, Lotte Mørchs, Bex Fagerholt, Fatimah Gabriella, Caroline Corinth, Johanne Brostrøm , Frederikke Brasch, Maria Kragmann, Emily Salomon, Emilie Helmstedt, Cecilie Haugaard, Amalie Fischer, Drew Sycamore, Stine Goya, Freja Wewer, Marianne Theodorsen, Camille Brinch, Maria Fantino, Claudia Bhimra og Sanne Cigales venindebog.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I denne uge har entreprenør og tidligere skønhedsredaktør, Liv Winther, udfyldt en side i venindebogen.

Måske du er én af Livs podcastlyttere eller læsere på sitet 'To the Moon, Honey', som hun har med Bea Fagerholt, eller måske du kender hende fra diverse modemagsiner, som skønhedsredaktør.

Læs også: 20 spørgsmål til Sanne Cigale

Du kan her lære Liv lidt bedre at kende, når hun blandt andet fortæller, hvad hun ville være, da hun var lille og det hun altid har i tasken.

Foto: Gyrithe Lemche

Udover mit navn kalder folk mig: Livsen.

Alder: 44 år.

Livret: Stegt flæsk med persillesovs eller en osso buco.

Da jeg var lille, ville jeg være: Hestehvisker.

Mit bedste køb nogensinde: En rygsækrejse til Costa Rica og Panama tilbage i nullerne.

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Egenrådig, åbensindet og et rodehoved.

Min absolut yndlingsby er: Paris.

Det har jeg altid i tasken: Læbepomade og kvitteringer jeg skal huske, men altid ender med at miste alligevel.

Sidste gang jeg græd, var: Da jeg var i podcaststudiet og optage med en kvinde, der på fineste vis, beskrev hvordan det føles at leve med en voldsom efterfødselsreaktion.

Mit næste køb er: Noget sort. Måske en frakke fra AF Agger.

Jeg vil gerne blive bedre til at: Lytte, uden at tænke på, hvad jeg selv ville have gjort eller ville gøre, hvis jeg var den anden.

All time favorite movie: En nyere film der har gjort et stort indtryk på mig, er Beautiful Boy. Den handler om en ung dreng der eksperimenterer med stoffer, men et møde med methamfetamin, gør at han på kort tid udvikler sig til en dybt afhængig stofmisbruger, der glider ud af hænderne på sin familie og sig selv. Man følger også drengens far, der prøver at redde sin søn. Men til sidst må han erkende at det står udenfor hans magt. Hans smukke søn må redde sig selv. Jeg så den i flyet på vej til San Francisco og jeg græd og græd. Min mindste søn på 2 år lå og sov på sædet ved siden af. Det er en smuk film om, hvordan et misbrug ødelægger mennesker og om et spinkelt håb og hårdt arbejde. Filmen foregår i San Francisco området, som er så smukt, men byen er plaget af hjemløse zombielignende skikkelser med tomme øjne, måske derfor blev filmen ved med at sidde i mig hele ferien.

Jeg er komplet afhængig af: At lave åndedrætsøvelser. Jeg har mediteret og lavet åndedrætsøvelser 25 minutter hver dag siden august, og jeg er lykkelig over hvor meget det har reduceret mit stressniveau og givet mig en mere varm kontakt til mig selv og de ting jeg udretter.

Det gør mig vred, når: Når der bliver sparret og sparret på svangreområdet og det ikke bliver prioriteret at give støtte og vejledning, i den første tid efter en kvinde har født. Det er en smuk, men også intens rejse at blive mor. Både fysisk og psykisk, og mange kvinder i landet bliver overladt til sig selv få timer efter fødslen. Vi overlader det mest naturlige, men også mest komplekse i livet, til kvinderne selv, uden at være med til at klæde dem godt på til opgaven. Jeg fødte min første søn for 13 år siden og det var skræmmende at opleve hvor meget dårligere forholdende var, da jeg fødte 10 år senere. Lad os få respekten tilbage på fødeafdelingerne og sende vores nybagte mødre godt klædt på og trygge, ud i verden.

Jeg er gladest, når: Jeg kører ned ad grusvejen til vores sommerhus i Rørvig. Så spreder roen sig i hele min krop.

Den her sang får mig altid på dansegulvet: Jeg ville ønske jeg var mere sofistikeret. Men det må være noget R’N’B fra 90’erne. Måske Aaliyah.

Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Et par løstsiddende sorte herrebukser fra Fillipa K. Jeg har lovet mig selv at gå meget mere i sort.

Mit højeste ønske er: At skabe en (sammenbragt) familie, hvor alle føler sig set og kan være den de er, uden at føle sig forkerte, men hvor alle samtidigt gør sig umage for at give noget til fælleskabet. Kort skitset op: frihed og ansvar, midt i kaos og kærlighed.

Guilty pleasure: 'Keeping Up With the Kardashians' og Ostepops.

Jeg er stolt af at: Jeg satsede hele butikken og skabte ’To The Moon, Honey’ sammen med Bea Fagerholt. Det har været en rejse med usandsynligt mange arbejdstimer i døgnet. Men det er så sjovt, tankevækkende og rørende at gå på arbejde hver dag.

Læs også: 20 spørgsmål til Marianne Theodorsen

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her