Horoskop

Horoskop september 2010

af Lejla Lindholm Christensen, astrolog Illustration Mette Boesgaard/Filter Management 26/08/2010
Jomfruen 24/8 – 23/9: Som jomfru er du jordbunden, flittig, pertentlig og arbejdsom. Du vil gerne tjene dine medmennesker, og gør det i stor udstrækning, f.eks. vil man ofte kunne finde dig inden for plejesektoren, hvor det at tjene andre kommer dig fuldt ud til gode. En medfødt detaljesans gør dig også oplagt til at føre regnskaber, arbejde i et laboratorium, som sekretær eller andet, som kræver sans for detaljer for at få helheden til at fungere. Og nu vi taler om helhed: Du interesserer dig meget for kost, krop, helse og motion og vil altid sørge for at tage dig bedst muligt af din krop

VÆDDER 21/3 - 20/4
Der er rigtig mange ting, du gerne vil, og der er mange muligheder for dig. Du har ganske enkelt svært ved at se skoven for bare træer, og det gør det svært for dig at træffe valg eller beslutninger, hvilket frustrerer dig. I midten af september vil det lysne, og du vil være mere klar med hensyn til, hvad du vil - eller måske ikke vil. Hele måneden byder på masser af romantiske stunder.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

TYR 21/4 - 21/5
Du kan se frem til en dejlig rolig og harmonisk sensommermåned, hvor tingene omkring dig går i det tempo, som passer dig allerbedst. Du er i dit praktiske hjørne, og du bruger en del energi på nogle forandringer i dit hjem. Du får al den hjælp, du har brug for, ligesom du også selv er i dit hjælpsomme hjørne. Du får en overraskende henvendelse i den sidste uge af september fra en gammel ven eller kollega.

TVILLING 22/5 - 21/6
September lægger ud med, at du er særdeles følelsesfuld. Du er nærtagende og sårbar, og der skal ikke meget til for at få dit sind i kog. Dit kærlighedsliv kræver ekstra opmærksomhed fra dig. Der er mange ting, du er irriteret over, og det er en god idé, at du tager hånd om disse irritationer. I dagene omkring den 18. får du en særlig mulighed for at komme videre i dit liv.

KREBS 22/6 - 22/7
I størstedelen af september vil der kræves en hel del af dig. Du vil blive involveret i sager, hvor du skal tage stilling eller give din mening til kende. Du har svært ved at vise, hvem du i virkeligheden er, og prøver i første omgang at smyge dig udenom. Du vil opleve modstand og masser af udfordringer fra dine omgivelser, men i den sidste del af måneden får du mere mod og er i stand til at give dine meninger til kende.

LØVE 23/7 - 23/8
September vil byde på særlige oplevelser omkring biler, mekanik, mindre rejser eller transport. Du er i dit sociale hjørne og er både ude og har selv gæster. Du har masser af mod og styrke til at gøre noget ved de opgaver, som dukker op i hverdagen, og du er i det hele taget god til at skabe harmoni omkring dig. Den 25. får du en overraskelse!

JOMFRU 24/8 - 23/9
I den første uges tid af september kan du regne med, at du er særligt nærtagende og sårbar. Ikke desto mindre vil du opleve, at det gavner dig i forhold til at mærke dig selv. Du er i dit praktiske hjørne, hvor du får en masse fra hånden, både arbejdsmæssigt og privat. Du er også som sædvanligt til hjælp for andre. I dagene omkring den 20. får du en særlig udfordring, som vil teste dine følelser.

VÆGT 24/9 - 23/10
Du kan godt læne dig lidt tilbage og nyde, hvad verden har at byde på. Især i den første halvdel af september er der gunstige betingelser for, at dit kærlighedsliv vil blomstre. Du har også særligt gode vilkår for en økonomisk vækst. I det hele taget er det en supergod måned til at iværksætte nye planer. Du har ganske enkelt al den medvind, som skal til for at skabe succes. Hvad mere kan man ønske sig?

SKORPION 24/10 - 22/11
Du har en følelse af, at der foregår noget bag din ryg. Det kan også tænkes, at det er dig selv, som går rundt og bærer på en hemmelighed. Uanset hvad, så lægger denne måned op til, at du er i en dybere og større kontakt med din underbevidsthed. Det betyder, at du lærer nyt om dig selv og derigennem finder en større styrke. I sidste halvdel af september går du med arbejdsmæssige ændringer i tankerne.

SKYTTE 23/11 - 21/12
Du føler dig på mange måder lukket lidt inde. Der er mange ting, du gerne vil, men som ikke får det nødvendige skub fremad. Med andre ord: Du vil i høj grad blive testet på din tålmodighed. Det er ikke den bedste måned til store eller vigtige beslutninger, og du skal heller ikke forvente andres imødekommenhed over for dine ønsker. Det bedste er rent faktisk at holde dig i ro og læne dig lidt tilbage.

STENBUK 22/12 - 20/1
Der ligger flere udfordringer i luften til dig. Måske endda flere, end du umiddelbart vil synes om. Det gælder især dit kærlighedsliv, som vil kræve en større opmærksomhed fra din side for at blive mere harmonisk. Du bør også kigge nærmere på din økonomi. Her kan der være ting og sager, som du har overset i lang tid, og som nu dukker op til overfladen. I sidste del af september er der lys forude igen.

VANDMAND 21/1 - 18/2
Dejlige energier danser omkring dig. Du er i feststemning, og heldigvis vil september byde på en del sociale arrangementer. Der er søde, romantiske toner i luften, og der er en harmonisk stemning på hjemmefronten. Alt sammen medvirkende til, at du i midten af september tager en større beslutning, som vil forandre din fremtid. Måneden slutter af med en overraskelse.

FISK 19/2 - 20/3
September skydes i gang med uro og rastløshed. Der er ting, som dukker op fra fortiden, som du bliver tvunget til at få ud af verden. I dagene omkring den 12. vil du være engageret i noget omkring ny teknologi. Dette vil afstedkomme, at du får nogle helt nye visioner for et fremtidigt projekt. I sidste halvdel af måneden kan du til gengæld regne med en følelsesrig og dejlig periode med fokus på kærlighedslivet.

Andre relaterede artikler:


Se dit stilhoroskop for 2010
Cool 1950'er-look:
Spidse solbriller

Anne P.'s efterårsstil

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her