Fredagsklummen ...Om min faste følgesvend

Illustration Mette Boesgaard
Jeg elsker at rejse, og mit gamle bordeaux pas fortæller om mine mange ture rundt om jorden. Det fortæller om eventyr, savn, længsel, ensomhed og et rigt liv.
Det er et minde, som jeg kan dykke ned i, når jeg skal huske tilbage på en tid, hvor jeg mest af alt var alene, og derfor ikke har delt det med nogen.
 
 
Med chance for at lyde tudsegammel, så var tiden, hvor jeg rejste verden tynd som model, jo før Facebook, før alle havde en mobiltelefon – ja ikke alle var online hele tiden. Så det var op til mig at holde kontakten med familie og venner, for de vidste jo aldrig, hvor i verden, jeg var. Hvis jeg var rigtig heldig, lå der en telefax, der hvor jeg ankom til med en hilsen fra en veninde.
 
Og fordi det ikke var en tid, der var særligt digital, så ligger minderne enten godt gemt i de små grå mudrede hjerneceller, eller i stemplerne i passet, der kan tage mig tilbage. Det bordeaux pas fortæller også om en person med udlængsel, der er eventyrlysten og umættelig. Hvorfor jeg har giftet mig med en mand, der allerhelst vil være hjemme, fortæller passet til gengæld ikke noget om. 
 
Foto: Privat
 
Det er et andet liv, der er indenfor de bordeaux plastiklommer. En fjern fortid, der bestemt har gjort mig til den, jeg er i dag, men til gengæld heller ikke længere er. Og så alligevel. 
Jeg ville ønske, at jeg kunne slå op på en vilkårlig side, og historien om rejsen ville poppe op. Uden undtagelse er hver en side i det nu udløbede pas fyldt med visum og stempler – flere stempler oveni hinanden og fyldt med overraskelser. Mange sider indeholder lande og byer jeg ikke længere kan huske at have besøgt. Det er selvfølgelig lidt trist, og jeg ville med største fornøjelse opleve det hele igen. Ikke nødvendigvis det liv jeg havde, men landene, kulturerne og menneskerne. Og måske er det netop det, jeg kan gøre med ordene.
 
Foto: Privat
 
Rejse gennem ordene tilbage til Bahamas, Bali og Berlin. Sejle til St. Martin og flyve til La Reunion. Dykke med delfiner og sejle med en blåhval.  Hive historierne ud af siderne og igen huske dem på ny. Lade dem leve – sammen med mig. Nu ville jeg dog dele dem – og ikke længere være alene om oplevelserne – også før de forsvinder helt.
 

Relaterede artikler