Fredagsklummen Malou Wedel Bruun: "Spænd hjelmen, søster!"

Illustration: Mette Boesgaard

Vis mig, hvordan du cykler, og jeg skal sige dig, hvem du er! For jeg tror ikke, det harmonerer med den, du er på de sociale medier. Eller? Du er nemlig med garanti den første til at gøre opmærksom på, at du køber økologisk, støtter pandaerne og bare ikke forstår Trump og hans mexicanske mur. Du har med garanti også givet et like til muligheden for at støtte en transseksuel i den endelige operation eller vist din forargelse over Ghita Nørbys opførsel. Men er du også social, når du ikke er på de sociale medier? Mit bud er, at det er du ikke. Og at det ikke mindst kommer til udtryk på cykelstien. Og ja, jeg er sur. Og bitter. For jeg prøver egentlig bare at bruge min cykel som effektivt transportmiddel, ikke som alt muligt andet …! Det kan selvfølgelig sagtens være, at du er en lige så perfekt person på cykelstien som på SoMe, men lur mig, om ikke du hører til en af disse ego-kategorier, bare en gang imellem?

  • Dig: Det er endelig blevet stabilt forårsvejr, så du vælger at cykle. Du har valgt en cool cykel og et lækkert look og har også lige købt en latte på vejen og tændt for en podcast, for ganske vist er cyklen lidt tung at træde, nederdelen og støvletterne svære at cykle i, og kaffen nærmest umulig at holde indenbords i koppen, men det ser godt ud, og man ved jo aldrig, om man bliver paparazziet af en japansk turist, eller, gisp! Amerikanske Vogue.com! Os andre: Vi har valgt en knap så smuk cykel, til gengæld kan den køre hurtigt, hvilket er vigtigt, fordi vi pendler året rundt. Nu ser vi så dig og bliver inspireret af dit lækre look, men totalt forvirret af din kørsel. For når du både skal holde styr på kaffe og podcast, er du ikke super nærværende på cykelstien, men tværtimod lidt af en joker. Drejer du? Stopper du? Holder du cyklen i gang, når du nærmer dig et rødt lys, så du ender forrest i feltet, så alle vi andre skal uden om dig igen? Der er i hvert fald ikke meget social forståelse fra din side. Til gengæld får vi andre pulsen og blodtrykket op og formulerer rasende klummer på vej til arbejde.

 

  • Dig: Du cykler året rundt, og du gør det i lycra og på en toptunet cykel, som har kostet på den tunge side af de 20.000, og som du har pillet alt af, selv cykelklokken, for det gælder om at gøre den så let som muligt, præcis ligesom heltene i Giro d’Italia og Tour de France. Du begyndte egentlig at cykle, fordi de andre på kontoret gjorde det; før da kørte I alle sammen i bil til arbejde, men pludselig følte du dig bagefter og fik i en fart tilmeldt dig et firmacykelhold, som lå og fræsede til Farum i weekenderne. Men da konen blev træt af, at du altid var væk, droslede du ned for weekendturene og kastede dig over jobpendling i stedet. Der er ikke helt samme frihed på cykelstien, og der er også lovlig mange røde lys, men så må de andre jo bare lære at give plads. Os andre: Vi kører den samme rute år ud og år ind. Vi har nemlig ikke nogen bil, og bus og tog er trods alt dyrere end den allerede indkøbte cykel, ligesom vi så mindsker forureningen. Vi har godt lagt mærke til, at du og dine andre lycra-venner pludselig dukkede op i cykelbilledet for nogle år siden, og vi har også lært at kigge os ekstra grundigt over skulderen, inden vi overhaler nogen, men alligevel lykkes det jer gang på gang at give os det ene chok efter det andet, når I indædt hvæse-råber ”bagfra, bagfra!”. ”Råber I mon også det til konen,” tænker vi; ”forhåbentlig lyner I lycraen af først?” Og cykler møjsommeligt videre.

 

  • Dig: Du har altid cyklet. Altid. Og alt det der nymodens med lycra og elcykler og Vorherrebevares. Du cykler afsted i dit eget tempo, og du når altid frem. Om ikke før, så siden. Du kunne faktisk køre den tur med lukkede øjne. Hvorfor er det, folk har så travlt med at gøre cykling til en sport eller en livsstil, når enhver ved, at det primært er et behageligt alternativ til at gå? Og så er det sådan en skøn måde at dele oplevelser med andre, når man følges. Se, dét er socialt! Os andre: Det er så fedt at se folk som dig på cykelstien, for hatten af for, at det ikke kun er for dem, der dyrker cykling som sport eller livsstil, men der burde altså indføres særlige zoner for din slags. For det første ligger du konsekvent midt på cykelstien og fylder. Og ja, ristene langs kantstenen ER irriterende, men de tjener trods alt et formål, og det med ikke engang at slå en blød bue uden om dem, men bare at køre langs med dem, giver ikke særlig meget plads til os andre, der så fulde af angst og med krydsede fingre ser vores snit til at overhale dig indenom, fordi vi umuligt kan komme venstre om dig. For det andet ved du lige præcis, hvor du skal hen, og det er jo fedt for dig, men vi andre kan altså ikke gætte os til det, så her er et lille tip: Arm stukket ud til venstre betyder: ”Jeg drejer til venstre”. Arm stukket ud til højre betyder: ”Jeg drejer til højre”. Venstre hånd rakt op betyder: ”Jeg stopper lige om lidt.” Det giver os andre mulighed for også at cykle optimalt. Men måske du burde nøjes med at være en søndagscyklist og lade os andre om at komme frem til aftalt tid? Det ville også være meget rarere for alle, når du følges med din veninde og bestemt ikke har lyst til at afbryde samtalen, bare fordi en eller anden travl idiot skal forbi jer.

 

  • Dig: Du kan simpelthen ikke klare, når der ligger nogen og fylder foran dig, så dit vigtigste mål som cyklist er at ligge forrest. Og det er en total sejr, når du kan lægge feltet bag dig, fordi du turde fortsætte med at køre, mens de stoppede for at lade buspassagererne stige ud. Aaah, udsyn, ro og fred til tankerne. Og du kommer meget gerne sveddryppende frem, hvis det er det, der skal til, bare du slipper for at være en del af en flok, du ikke har meldt dig ind i, for, hey, du er altså noget helt særligt – i enhver situation. Os andre: Selvfølgelig er der nogen, der bare er født til at være hurtigst på cykelstien, og fedt nok, at du har gode ben igen i dag; vi kan sagtens forstå, at du gerne vil ligge forrest i feltet – hvem vil ikke gerne det? Men indse nu bare, at du ikke altid er den hurtigste; det er så irriterende at skulle få brudt sin gode kørerytme, fordi du hele tiden ligger og presser os til at køre lidt langsommere, så du kan komme op foran. Og en anden ting: Når du nu ved, at du skal dreje til højre i næste kryds, hvorfor er det så, at du lægger dig til venstre, så du er nødt til at køre ind foran alle os andre først? Og hvorfor kan du ikke vente de 20 sekunder på, at buspassagererne kommer trygt over på fortovet? Laver du også unaturlige og akavede ”overhalinger” andre steder i livet? F.eks. på arbejdet? Godt, at vi ikke skal samme sted hen!

 

  • Dig: Du har fået børn, det har ændret dit liv, og det skal kunne ses. Så du har købt hele øko- og speltpakken, og dit stolteste trofæ er selvfølgelig din kassecykel. Meeen, helt øko og rugbrød behøver det hele jo ikke at være, så du har købt en med motor på, du vil nemlig helst nå at købe ind, inden du henter ungerne; så stolt af deres opførsel og din egen manglende tålmodighed i et supermarked i ulvetimen er du jo heller ikke. Os andre: Hvor er det dejligt, at du er det levende bevis på, at man stadig kan bo i byen, selv når man får barn nummer tre, og hvor er det hyggeligt at se, at I alle sammen kan følges ad som den lykkelige familie, I er. Men du har vist ikke helt opdaget, hvor meget sådan en kassefætter egentlig fylder på en cykelsti i myldretiden, og du snyder os totalt ved at have motor på, så vi ikke aner, hvordan vi skal forholde os til din fart og din placering. For hver gang, du lige overhaler os, skal vi sagtne farten, så du kan klemme dig ind i feltet, hvor du fylder for to. Knap så socialt og fællesskabsorienteret. Eller?

 

Og sådan kunne jeg (desværre) blive ved. Og selvfølgelig er jeg selv et af egoerne på cykelstien (jeg siger ikke hvilket!). Men hvad med om vi alle sammen prøvede at dyrke noget så ufatteligt gammeldags som hensyn, ydmyghed, tålmodighed og omtanke, hvad enten det er på cykelstien eller andre steder i det offentlige rum, som ikke er SoMe? Gensidig opmærksomhed kunne blive det nye sort. Måske det var noget for dig og mig?

Relaterede artikler