Fredagsklummen Fie Vørts Andersson: En ode til den selvvalgte familie, veninderne

Illustration: Mette Boesgaard

Jeg har tænkt længe over, hvad min fredagsklumme skulle handle om,men jeg kom frem til, at intet er bedre end at hylde sine nærmeste og de mennesker, der kender en bedre end en selv: Nemlig veninder.

Venner kommer og går, men der vil altid være de få, som hænger ved gennem livet. Jeg er så heldig at have nogle veninder, der er gået hen og er blevet familie og heldigvis for det! De kender mig ud og ind og ved mere om mig, end jeg egentlig selv gør. Det kan være en fordel, men til tider også en ulempe, for de kan se alt, hvad jeg tænker bare ved mine ansigtsudtryk. Jeg kan ikke skjule noget for dem, om jeg vil det eller ej, da jeg (for dem) er en åben bog. De har gennemskuet mig på godt og ondt.

Det gode ved at alle ens veninder er forskellige er, at de kan ”bruges” til forskellige ting, og det skal man virkelig huske at tænke over i ny og næ. Jeg har en veninde, som jeg altid snakker mode og job med, fordi vi forstår hinanden 100% hvad angår alt, der omhandler mode. Vi går lige meget op i det, så derfor er hun god at sparre med. I hendes selskab kan jeg virkelig få lov til at slippe alle mine kreative ideer ud, og så kommer hun med inputs og feedback til det. I sidste uge havde vi en samtale, der omhandlede en frakke, hun havde købt, som vi begge har været ”ved at dø over” længe på grund af, hvor smuk den er. Heldigvis har vi for længst vedtaget devisen ’som venner vi dele’. Ligesom mange ægtefolk deler alt (mere eller mindre i hvert fald), så har vi nemlig vedtaget samme princip i vores venskab. ’sharing is caring’ som man siger! Hun er samtidig også den, jeg kan ringe op, når jeg trænger til at komme ud med alt, hvad jeg har brug for, og jeg ved, at hun sætter sig ind i det, forstår og bakker mig op i alle de latterlige små tanker, jeg har gjort mig i løbet af dagen. Hun er virkelig en jeg værdsætter og elsker højt. Uden hende kunne jeg i flere dage gå og være en sur skid.

Læs også: Fredagsklummen I Rose Maria: ”Er jeg tynd nok nu?”

Der er også det tidspunkt hvor du går fra ”bare” at være kollegaer til rent faktisk at blive så gode veninder, at du sidder på Mangia over en pastaret og en god flaske rødvin og taler om, hvordan man har tænkt sig at planlægge hinandens polterabend, fordi man ved lige præcis hvad hinanden godt kan lide og knap så godt kan lide. Måske kender du det der magiske øjeblik, hvor det virkelig går op for dig, hvor meget pris du virkelig sætter på at have den pågældende veninde i dit liv, fordi hun kender dig så godt. Den veninde er samtidig også min trænings partner in crime, der pisker mig til at tage med til reformer, selv om jeg ikke helt kan overskue det på en mandag.

Sidste år var jeg så heldig at blive moster til lille Solveig, og det er noget af det største, der er sket. Det skal lige siges, at jeg er enebarn og derfor ikke har nogle søskende, men jeg har Emilie, som jeg har kendt, siden jeg blev født, og vi har hængt sammen lige siden. Ergo er vi nærmest som søstre, og derfor har jeg fået titlen moster Fie. Åh jeg er stolt! Det er noget af det største, du kan ønske for dine veninder. At de finder kærligheden og bliver elsket, som de fortjener og mere til. Emilie er praktisk talt min familie. Vi har gjort alt sammen, fulgt hinanden i tykt og tyndt, grint og grædt over kærestesorger og delt utallige hemmeligheder, følelser, tanker på godt og ondt med hinanden. Hun er min sjæleven og et af de mennesker, hvor jeg med hånden på hjertet ved, at jeg altid vil have hende i mit liv lige gyldigt hvad, der sker.

Læs også: Fredagsklummen I Barbara Gullstein: Opgrader din garderobe ved hjælp af disse fem trin.

Vi har alle forskellige venskaber til vores veninder, og jeg tror min pointe med denne uges fredagsklumme er at lægge vægt på, hvor vigtigt det er at vedligeholde dem, lige gyldigt om man er kommet i et fast forhold, er smaskforelsket og egentlig ikke har lyst til at bruge tid på andet end den her nye mand, der er kommet ind i ens liv, eller når man begynder at stifte familie (og der går bleskift og bræk i den). Venskaber skal plejes ligesom et parforhold, hvis du spørger mig, fordi det er noget, der ikke kan erstattes og aldrig vil ende, medmindre man vælger det eller automatisk vokser fra hinanden. Indtil da (det sker forhåbentligt ikke) så glem ikke dem, der altid er der for dig, når du ringer og skal lukke gylle ud, eller dem som løfter dig op efter et hårdt nederlag eller et break up. Mine veninder er min klippe, og jeg vil aldrig nogensinde undvære dem.

Relaterede artikler