Fredagsklummen Anne P: Om Valborgs sidste tur..

Illustration Mette Boesgaard
Midt i højresvinget fortæller chaufføren mig, at det jo er tradition at dele slik ud, på vognens sidste tur. Jeg tøver, men smiler.
Da vi kommer til et rødt lys efter Magasin hiver han en pose poletter og en pose eukalyptusvingummier ud fra handskerummet, og giver dem til mig. Tøvende tager jeg to lakridser ud, imens Bent besvarer mit spørgsmål.
 
”Jamen jeg har kørt taxa siden 1980’erne, og os gamle chauffører navngiver vores vogne. Nu har hende her kørt 350.000 km på godt og vel 3 år, så nu skal hun skiftes ud. Vi har været flere gange rundt om jorden.”
 
 
”Hun?” Spørger jeg.
 
‘”Ja, det bringer held, at det er en hun, og hende her hedder Valborg. Du ved, ligesom Ingeborg, Gunborg - så Valborg. Og dette er Valborgs sidste tur. Så er det slut. Her til aften kl.19 henter jeg den nye vogn.”
Man sidder nu ellers godt i Valborg, om end hun er en smule støvet. Bent svarer igen velvilligt på mit næste spørgsmål.
 
”Mercedesen bliver skiftet ud med en Skoda Superb. Det er nye tider”, siger Bent, ”men der er faktisk mere plads i den nye vogn end denne, så jeg er sådan set godt tilfreds.”
”Det vil sige” konstaterer jeg, ”at du kører damen i bund, og så udskifter du hende med en ny og yngre model?”
 
Læs også: Aldrig mere tør vinterhud
 
Bent griner højt, og bassen fra hans tunge korpus, kan næsten mærkes som vibrationer i sædet, og fortæller, han synes, det lyder lidt kinky, om end det vel er rigtig nok. ”Hvad skal den nye vogn så hedde?’ spørger jeg lidt fascineret.
 
”Hun skal hedde Valborg. Det hedder alle mine damer”.

Relaterede artikler