Fredagsklumme Anne P: En skræmmende oplevelse i Paris

Illustration Mette Boesgaard
I perioder rejser jeg ret meget med mit arbejde. Der kan sagtens gå måneder uden nogen rejseaktivitet, og så lige pludselig vælter det ind med attraktive eksklusive invitationer til pressearrangementer i det store udland. For eksempel var jeg i Paris tre gange i juni måned til spændende lanceringer, og det var på den sidste tur, at jeg besluttede mig for at teste en finurlig tingest, jeg havde fået tilsendt.
Foto: PR
Dimsen hedder ’My Skin Tracker’ og er udviklet fra La Roche Posays laboratoriums. Den kan måle UVA- og UVB stråler, forurening, luftfugtighed samt pollen omkring mig. Jeg har umiddelbart ingen allergier, og mener jo selv, at jeg har ret godt styr på solen. Eller nok nærmere, min hud i solen. Men derfor synes jeg alligevel, at det var sjovt at prøve den af i byernes by.
 
 
Jeg havde tilmed en eftermiddag, hvor jeg havde noget fritid, hvor jeg havde arrangeret et besøg hos den fantastiske frisør David Mallett, hvis salon tilfældigvis lå ca. 10 minutters gang fra mit hotel. Der fik mit hår en steamkur, alt imens mit korpus lå godt helt horisontalt. Virkelig en skøn oplevelse, men det var faktisk slet ikke det, jeg ville fortælle om.
 
Foto: Privat
 
Nej, det pointen var, var at jeg satte min ’Skin Tracker’ i kraven og gik til salonen. Jeg gik lidt frisk til, og nåede salonen på godt og vel 7 minutter. Der var vanvittigt varmt i Paris i juni måned, og det var faktisk slet ikke rart. Der lugtede pænt meget af kogende skrald, sved og møv. 
Efter endt behandling gik jeg tilbage til hotellet igen (nu med smukke skinnende lokker, men svedigt korpus). Så godt og vel 15 minutter havde jeg gået igennem de parisiske gader i høj sol. Tilbage på hotelværelset tjekkede jeg min status på app’en på min telefon. Jeg var målløs.
 
Foto: Privat
 
Jeg havde på det kvarter brugt 95% af den tid, min hud ville kunne tåle i solen, før skade ville begynde at indfinde sig. Jeg havde jo i forvejen registreret min hudtype mm., og den tager ikke højde for den mængde samt hvor høj en solfaktor, jeg rent faktisk bruger, men det var alligevel skræmmende hurtigt. 
Nu havde jeg heldigvis spf 50 på, men alligevel. Og det mest skræmmende var egentlig, at jeg var jo langt fra færdig med at færdes udenfor den dag. Jeg skulle jo til pressemøde og senere til et socialt arrangement med de andre journalister.
Det gav virkelig stof til eftertanke. Nu brugte jeg ikke specielt pollenregistreringsfunktionen, og forureningen der nok ikke er at kimse med i Paris uanset, men det ville da have været sjovt, at teste den om foråret også, tænker jeg. (Jeg mistede desværre dimsen i lufthavnen, da jeg skulle igennem security og tog min jakke af).
 
 
Anyways…Da jeg kom tilbage på hotellet sent den aften, tjekkede jeg ind på telefonens ’My Skin Tracker’ -app, og så skræmmende nok, at jeg var på 197% over, hvad min hud reelt kan tåle. Og det er altså mig, der sjældent sidder i solen, men blot har gået rundt på må og få en dag i Paris med skyfri himmel.
 
Foto: Privat
 
Og hvad kan jeg så bruge det til egentlig? Tjae…. Jeg kan vel tænke mig om vel sagtens. Have yderligere respekt for solen og dens stråler. Tage en solhat på, og håbe jeg ikke ligner en klaphat...
 

Relaterede artikler