Foto: Sarah Buthmann
Film og TV

Sara Hjort Ditlevsen: ”Der er nogle valg, der presser sig på, når man nærmer sig de 30 år”

af Nanna Danborg-Aamand 20/04/2018
Sara Hjort Ditlevsen er aktuel i den nye og anden sæson af TV2's ungdomsserie, 'Perfekte Steder', der har premiere den 23. april 2018. Mød den 29-årige skuespillerinde til en ærlig snak om den nye sæson, kærlighedens kompromiser og dét at blive ældre her...

Tidligere på efteråret fulgte vi den stormende forelskelse mellem Rose og Tobias i den første sæson af TV2’s ungdomsserie, ’Perfekte Steder’, og om få dage fortsætter kærlighedshistorien, når den anden sæson af den populære serie har premiere den 23. april 2018.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Den nye sæson byder på et gensyn med de to unge mennesker, deres venner og de mange glæder, kriser og sorger, der hører med til at være i midten 20’erne. Virkeligheden er nemlig begyndt at presse sig på i den nye sæson, og hvor forelskelse og lidenskab var temaet i den første sæson, er det nu parforholdet og de udfordringer, der følger med, der er i fokus.

'Perfekte Steder' har Sara Hjort Ditlevsen som den kvindelige hovedrolle, Rose, og ELLE fangede den 29-årige skuespillerinde til en ærlig snak om den nye sæson, kærlighedens kompromiser og det at nærme sig de 30 år.

Sæson 1 af ‘Perfekte Steder’ handlede om den stormende forelskelse, og sæson 2 handler om det, der kommer efter den stormende forelskelse: Parforholdet. Hvilke emner indenfor parforholdet tager I fat på i serien?

"Nogle af de emner vi tager fat på, er meget knyttet til hvor personerne er i deres liv, dér i midt-slut tyverne, mens andre emner er mere universelle, f.eks. utroskab, som er noget, man kan opleve på alle tidspunkter i livet. Et af de store temaer i forhold til Tobias og Rose handler om dét at indgå kompromiser i et forhold, og hvor meget man skal prioritere forholdet og hinanden i forhold til at prioritere sig selv", siger Sara og fortsætter:

"Sæson ét starter med en superfed scene, hvor alle venneparrene diskuterer, hvor meget man skal åbne sig op i et forhold. Lige når man er forelsket, så føler man måske, at personen kan opfylde alt, men når man kommer længere ind i forholdet, kan man måske opleve, at én person ikke altid kan opfylde alle ens behov. Det tror jeg, er noget, som de fleste i et forhold vil opleve".

Tror du, at det er blevet sværere at starte et nyt parforhold op i dag end tidligere - fx pga. sociale medier og datingapps?

"Jeg tror ikke, at det er blevet sværere at starte et forhold, men jeg kan godt frygte, at det bliver sværere at holde fast i dem, fordi vi lever i en kultur, hvor vi gerne vil have vores behov opfyldt hele tiden. Hvis vi ikke lige synes, at det bliver opfyldt med den person, som vi er sammen med, så går vi videre. Vi glemmer måske at arbejde for forholdet og at være i noget, der ikke altid er nemt, fordi vi hele tiden ser udad, og sammenligner os med hvad, der foregår uden for os selv. Det tror jeg kan være nogle svære vilkår at have et forhold i".

Hvad er det vigtigste vi kan lære fra Rose, når det gælder kunsten at være i et parforhold?

"Rose er meget uerfaren i forhold til seriøse forhold, men hvis man skal lære noget af hende, så er det, at det aldrig er for sent at sige undskyld! Og det er Rose god til, når først det går op for hende, at hun har kvajet sig eller har forsømt Tobias. Hun er ret god til at komme ud af det på en fin måde, ved netop at sige undskyld og prøve at gøre det godt igen uden at være for stolt".

Billedet fortsætter under artiklen

Foto: PR

Serien handler også rigtig meget om veninder og venskaber. Hvad kan ‘Perfekte Steder’ lære os om dét at være veninder?

"Det er sjovt, for jeg kan godt mærke, at de pigeroller vi beskriver, minder mig om, hvor jeg selv har været for et par år siden. Jeg kan sagtens genkende de problemstillinger, de står overfor, og som jeg tror, man har meget i tiden lige inden man etablerer sig hundrede procent. Ens veninder udfylder nogle af de behov, som man måske senere får opfyldt i en familie. De er afhængige af hinandens støtte - og det er jo også godt, for selvfølgelig har man brug for venner, der støtter op om én - men nogle gange har de måske lidt travlt med kun at se deres egne problemer og ikke hinandens".

Problemer er der i hvert fald nok af i den nye sæson, hvor Rose og Tobias (Gustav Giese) er flyttet sammen, og hverdagen er begyndt at indfinde sig, og Simone (Olivia Joof Lewerissa) og Carl (Søren Birch Plum) oplever en stor krise i deres ellers veletablerede forhold. Spørgsmålet bliver, hvordan veninderne takler hinandens handlinger og hemmeligheder.

Rose er i midten af 20’erne, og du er selv i slutningen af 20’erne. Hvordan kan du se, at der er en aldersforskel mellem dig og Rose?

"Det sjoveste ved at se drama som fx ’Perfekte Steder’ eller ’Girls’, er at se på personernes handlinger og tænke ’Hold nu op, hvor er du bare selvcentreret’! " fortæller Sara, der også kan se, at den relation hun har til sine veninder, har ændret sig med alderen:

"Der er et tidspunkt i ens liv, hvor det er meget vigtigt at man følges ad, og jeg har en idé om, at der med veninder, som man har kendt, siden man var helt ung, kan være et enormt behov for at holde hinanden fast i nogle bestemte roller, for at fastholde en tryghed. Men når man nærmer sig de 30 år, så begynder man på en eller anden måde at frigøre sig lidt fra de roller. Man begynder at se hinanden mere klart, som de forskellige individer man er, og så overtræder man forhåbentlig lidt færre grænser hos hinanden. Når man har veninder, der begynder at få børn, så oplever man, at man er på vej i forskellige retninger, men det betyder ikke, at vi ikke stadig skal være bedste veninder!"

Mange snakker om, at der venter en 30-års krise - er du selv bange for at blive ramt af den?

"Jeg er egentlig ikke bange for at blive 30, det er jo bare et tal, og man skal passe på, at man ikke lægger for meget i det. Men jeg har da selv haft tanker om, hvor man skal være henne, når man er 30 år. Skal jeg så snart have nogle børn, og skal jeg snart gøre det og det og det...? Der er nogle valg, der presser sig på, når man nærmer sig 30. Men jeg har ikke nogen krise over det!".

Du kan få et gensyn med Sara Hjort Ditlevsen og de andre skuespillere fra ’Perfekte Steder’ på TV2 Zulu og TV2 Play, når den anden sæson af serien har premiere den 23. april kl. 21.30.

Kan du (heller) ikke kan vente så længe? Så se med i galleriet nedenfor, hvor vi giver dig et smugkig på den nye sæson:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her