'Pretty Little Liars' spin-off serie kommer næste år - se traileren her

'Pretty Little Liars' spin-off serie kommer næste år - se traileren her
Foto: Pretty Little Liars

Hvis du er en af de mange, som sukkende længes efter nye episoder af Pretty Little Liars og Gossip Girl, serierne som både har vundet et utal af priser og pigehjerter, så er der rigtig gode nyheder til dig!

Du kan nemlig snart gense nogle af dine yndlingskarakterer fra Pretty Little Liars i den nye spin-off serie ’Pretty Little Liars: The Perfectionist’, der får premiere i 2019 – og du kan allerede se den første trailer nu! 

‘Pretty Little Liars: The Perfectionists’ er baseret på den populære bogserie, The Perfectionists, der er skrevet af forfatteren til Pretty Little Liars-serien, Sara Shepard, og som endnu engang trækker os ind i en gådefuld verden fyldt med løgne og hemmeligheder.

Læs også: Den officielle trailer til 2. sæson af 'Døde Piger Lyver ikke' er landet

’The Perfectionists’ udspiller sig i byen Beacon Heights, der på overfladen lader til at være perfekt. Men intet i Beacon Heights er, som det ser ud til, og især tre college-veninder kæmper for at være perfekte studerende.

Men det er stressende at være perfekt, og i kølvandet på byens første mord opstår der hurtigt problemer, for bag enhver perfektionist gemmer sig en hemmelighed og en løgn - og et behov for et alibi!

Læs også: Mamma Mia 2: Den første ABBA-sang fra filmen er landet – se den her

I over syv sæsoner og 160 episoder af Pretty Little Liars fulgte vi med i de fire high school-piger, Emily Fields' (Shay Mitchell), Spencer Hastings' (Troian Bellisario), Hanna Marins (Ashley Benson) og Aria Montgomerys (Lucy Hale) liv i byen Rosewood, hvor deres veninde, Alison DiLaurentis, mystiske forsvinden og efterfølgende død satte gang i et spil af hemmeligheder og løgne.

Og det nye hold af piger fra Beacon Heights kommer til at have ligeså mange intriger, løgne og mørke hemmeligheder, som pigerne fra Rosewood havde.

Læs også: 12 overraskende skuespillere, der er blevet fyret fra en stor tv-serie eller film

Du kan glæde dig til at gense Sasha Pieterse og Janel Parrish i deres origanle roller, som Alison DiLaurentis, den tidligere ’queen bee’, der forsvandt på mystisk vis og Mona Vanderwaal, Hanna Marins bedste ven, som viste sig at være den mystiske forfølger, A.

Derudover vil rollelisten bestå af Sofia Carson, Sydney Park, Eli Brown, Graeme Thomas King, Hayley Erin og også Kelly Rutherford, som vi bedst kender som Lily van der Woodsen i ’Gossip Girl’.

Vi glæder os til at sidde klistret til skærmen, når den nye spin-off serie får premiere, for der er allerede lagt op til masser af drama i den nye trailer, som du kan se lige her: 

Relaterede artikler