Nyhed Ny Victoria’s Secret dokumentar tager dig med bag kulisserne hos det skandaleramte imperium

Foto: MEGA

Der er vist ingen tvivl om, at undertøjsgiganten, Victoria’s Secret, har været under stor kritik for deres urealistiske portrættering af den ”perfekte kvinde”.

Men tilbage i 2018 fik den amerikanske undertøjsgigant så massiv kritik, for ikke at inkludere transkønnede og andre kropstyper, at topchefen måtte gå af. Året efter måtte de aflyse deres glamourøse og ikoniske show, og vi har ikke set mere til disse siden.

Nu ser det dog ud til, at der kommer en ny dokumentarserie, der vil løfte sløret for, hvad der foregår, og har foregået, bag kulisserne hos det berygtede lingeri-imperium.

Ifølge The Hollywood Reporter, arbejder journalist og filmproducenten, Matt Tyrnauer, på dokumentaren. Den bliver tredelt og vil gå under navnet ’The Rise And Fall Of Victoria's Secret'. Serien frigives på den amerikanske streamingtjeneste Hulu i begyndelsen af ​​2022.

Læs ogsåSådan har Victoria's Secrets modeshows udviklet sig de sidste 10 år

Ifølge Deadline, vil vi følge virksomhedens rejse fra opstarten, til at blive en mærkevaregigant.

Serien vil også tage os med i kontroversielle spørgsmål som afsløringen af kvindehad, dårlige arbejdsforhold og forbindelsen til den afdøde, pædofilidømte milliardær, Jeffrey Epstein.

Mens vi venter på denne afslørende dokumentarserie, kan du læse med i galleriet herunder, hvor ELLE har samlet de 9 mest kontroversielle Victoria's Secret-momenter nogensinde.

Ny Victoria’s Secret dokumentar tager dig med om bag kulisserne

Læs ogsåSe alle de 75 looks fra Victoria’s Secret modeshow 2018

Relaterede artikler