Ny serie Ny DR-serie giver os den danske version af The Crown – og den har premiere inden længe

Foto: DR

Du har sikkert allerede slugt både første, anden og tredje sæson af Netflix’ The Crown, hvor vi følger Storbritanniens Dronning Elizabeth og resten af det britiske kongehus.

Og som den ægte royalist du er, har du garanteret drømt mange drømme og bedt mange bønne om en dansk version, hvor du kunne komme indenfor på Amalienborg – i verdens ældste monarki – og snuse lidt til vores helt egen kongefamilie som vi på en og samme tid føler os tæt på og distanceret fra.

Vores bønner er blevet hørt!

Frederik IX er en ny DR-serie om vores nuværende dronnings far, og serien tegner et portræt af den daværende konge og samtidig følger den de bevægelser, monarkiet og det danske samfund gennemgik i hans levetid.

Og det bedste af det hele? Det danske kongehus har givet unik adgang til flere af de rigtige historiske steder, så flere af scenerne i serien er optaget på fx Amalienborg og Christiansborg.

Foto: DR

Frederik IX levede fra 11. marts 1899 til 14. januar 1972, og serien, der i alt tæller fire afsnit, begynder i 1912.

I 1912 blev den danske trone nemlig overladt til Frederik IX far Christian X, og i løbet af serien følger vi Frederik IX’s skolegang på Amalienborg med hans bror Prins Knud, hans kærlighed til musik, tiden i Søværnet, mødet med prinsesse Ingrid af Sverige, udnævnelsen til Danmarks konge i 1947, rollen som far til tre piger. Og i løbet af seriens fire afsnit kommer vi med helt frem til hans død den 14. januar 1972, hvor tronen bliver overladt til Frederik IX’s datter H.M. Dronning Margrethe II af Danmark.

Foto: DR

"Vi gengiver en periode på 60 år og serien er blevet til på baggrund af omfattende research i historiske kilder. Historikere og forfattere er med til at fortælle historien sammen med Hendes Majestæt Dronning Margrethe samt Kronprins Frederik. Samtidig får seerne lejlighed til at gense nogle af de gamle arkivoptagelser i ny, forbedret HD-kvalitet. Der har været stor fokus på at genskabe den tid, som hovedpersonerne levede i med biler, kostumer, ordener og andre effekter fra tiden”, fortæller seriens producent fra DR, Dorthe Gad Thuemoes.

Da serien strækker sig over 60 år, kommer vi til at møde flere Frederik IX undervejs - ligesom vi kender det fra The Crown, der skifter skuespillerne ud hver anden sæson.

De to voksne Frederik IX spilles af Mathias Flint og Kasper Leisner, der portrætterer perioden fra hhv. 1935-1945 og 1947-1972. Den tidlige ungdom spilles af Andreas Dittmer, mens Frederik IX som barn spilles af Victor Skov Dahl Christiansen.

Foto: DR

Frederik IX får premiere den 1. januar 2020, hvor du garanteret normalt sidder klar til Dronningens nytårstaffel - så du kan jo passende holde en vaskeægte royal 1. januar 2020 og samtidig se din nye favoritserie.

Vi sidder i hvert fald klar - og imens stirrer vi os blinde på alle de offentliggjorte billeder fra serien, som du kan se i galleriet herunder: 

Frederik den IX

 

Relaterede artikler