GOT Kit Harringtons reaktion til Game of Thrones finalens plottwist er det bedste, du vil se i dag

Foto: Game of Thrones, HBO

Er du en af de mange millioner fans verden over, der sad med en tom fornemmelse inden i, da den første mandag post Game of Thrones forløb uden et nyt afsnit fuld af incest, folkemord og magtsyge fra Westeros? Eller er du stadig ikke kommet dig over den største sæson-fadæse i seriehistorien, som Game of Thrones sæson 8 har fået stemplet over sig efter en sæson, der efter alt at dømme kun kaldte på en hurtig, forhastet og ugennemtænkt afslutning?

Uanset hvorfor du er landet i denne artikel, hænger det nok sammen med, at selvom du – måske – sidder med et forsmået ansigtsudtryk og en arrigskab over, hvordan spillet om jerntronen endte, stadig ikke har givet helt slip på Danearys (R.I.P.), Jon Snow (And now his watch begins…) og Sansa (Long may she reign)… og alle de andre westerosier.

Og netop derfor var der alligevel en godte tilbage i skålen til alle dem, der trods stor utilfredshed med den sidste og afsluttende sæson GOT, stadig ikke kunne holde sig helt væk fra fablerne om drager, sværd og iskrigere. HBO udgav nemlig dokumentaren ”The Last Watch” mandag, ugen efter det sidste og afsluttende slag om jerntronen og titlen som Konge af Andalerne og de første mænd, hersker af de syn kongeriger og rigets beskytter, der som bekendt (*spoiler*) under stor kritik gik til Bran the Broken.

Men denne artikel skal ikke handle om Kong Bran, den første af sit navn, der uden tvivl bliver den mest kedsommelige konge i Westeros’ historie… Men nok om det.

Nu skal det handle om dem, vi elsker. Eller, rettere: Elskede, for den ubetingede kærlighed lettede som en skræmt spurv, da manuskriptforfatterne George R.R. Martin, David Benioff og D.B. Weiss valgte at forvride og forpurre karaktererne til det uigenkendelige gennem de seks afsluttende afsnit…

Heldigvis bliver vi i den to timer lange dokumentar om den sidste sæson mindet om, hvorfor vi har fulgt dem trofast gemme otte sæsoner. Her ser vi blandt andet hele castet sidde i rundbordsformat til første gennemlæsning af manuskriftet til sæson otte. Og ser man bort fra det helt bizarre scenarie det er, at se Cersei med mørkt hår og briller, The Hound uden sin signatur-vansiring, Dany med page-frisure og Sansa i hættetrøje, så er det alligevel som et glædeligt gensyn med sine bedste venner (Cersei undtaget, selvfølgelig).

Læs også: Se hvordan Game of Thrones karaktererne ser ud i virkeligheden 

The Last Watch-dokumentaren viser ikke blot hvilke længder castet måtte gå til, for at undgå at lækager om seriens plot slap ud, men også hvordan skuespillerne reagerede, da de for første gang lærte deres karakterers skæbner.

Det mest sigende øjeblik, der allerede har gået verden (tak, twitter) rundt, er klart der, hvor Kit Harrington, aka. Jon Snow finder ud af, at han myrder sin elskerinde (ahem, tante), Danaerys, i seriens sidste afsnit. Det har været et velkendt faktum, at karaktererne gennem hele serien, aldrig har vidst hvad der ville ske med dem, før sidste øjeblik, og Kit Harringtons reaktion til manuskript-læsningen beviser dette. Manden er i tydeligt i chok. Han tager sig først til tindingerne, for derefter at dække sin mund med begge hænder, og kaste sig tilbage i stolen, mens han stirrer tværs over bordet på Emilia Clarke, der spiller dragedronningen Dany. Han får helt våde øjne, og Emilia Clarke svarer igen ved at nikke bekræftende (hun må have læst forud), og derefter skære ansigt og lade sig glide ned under stolen.

… og hvad fik vi ellers ud af dokumentaren? Jo, der var udtalt begejstring rundt om bordet, da det blev afsløret for castet, at det var Westeros’ ultimative snigmorder, Arya, der gjorde det af med den iskolde Night King. Flertallet, både fans og castet, havde ellers sat deres lid til Jon Snow på denne front, og her var Kit Harringting derfor – igen – overrasket. Meget ’in character’  lignede han dog en pavestolt storebror, da det viste sig at være hans lillesøster, der blev nattekongens endeligt under The Battle of Winterfell.

Og hvad står vi tilbage med nu hvor vores vagt for alvor er afsluttet? Ikke så meget andet end at vi glæder os til at GOT-spin off serien, The Last Watch, har præmiere, så vi igen kan fortrylles og betages af det magiske univers i Westeros, 8000 år forud for historien om is og ild… 

Men hvis du endnu har The ÆLast Watch til gode, kan du se traileren her: 

Hele dokumentaren ligger desuden på HBO Nordic. 

 

Relaterede artikler