ikonisk julefilm får reboot
Foto: Mega
Film og TV

Ikonisk julefilm får reboot

af Vera Olivia Lissner Rømer 21/10/2021
Hvis du heller ikke kan overleve december måned uden et gensyn med den klassiske julekomedie 'Alene hjemme', så har vi en god nyhed til dig! Disney+ har nemlig lavet en genindspilning af filmen, og du kan se traileren lige her.

Vi kan næsten høre Kevins mor skrige: "Kevin!", da det går op for hende i flyveren, at hele familien er taget på juleferie til Paris uden deres yngste søn. Wooops!

Den amerikanske julekomedie 'Alene hjemme' er en helt uundgåelig klassiker, men nu skal vi altså til at forestille os en helt anden person i hovedrollen end Macaulay Culkin, som tilbage i 1990'erne spillede den 8-årige Kevin.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Disney+ har nemlig lavet en genindspilning af 'Alene hjemme', og selvom den originale film aldrig slår fejl, så er vi spændte på at se den nye version også!

Læs også: Timothée Chalamet i ikonisk rolle får internettet til at gå amok

Filmen med titlen 'Home Sweet Home Alone' kan streames på Disney+ fra den 12. november, og den har en lidt anden handling end vores elskede original.

Hovedrollen spilles af Archie Yates, der er kendt fra filmen 'Jojo Rabbit', og i den nye film spiller Archie en ung dreng ved navnet Max Mercer, der (også) bliver efterladt af sin familie, som er taget på juleferie til Japan.

I modsætning til Kevin, der i 'Alene hjemme' tager kampen op mod de to indbrudstyve, så kæmper Max i den nye version nemlig mod et ægtepar, der forsøger at få fat i et værdifuldt arvestykke.

I traileren bryder ægteparret ind i Max' hjem, mens han er hjemme, og vi glæder os til at se, om han har lige så mange opfindsomme og skumle idéer i ærmet som Kevin.

Og apropos Kevin, så der er der også andre end os selv, der har det en smule svært ved at forstille sig en anden skuespiller i hovedrollen end Macaulay Culkin.

Det har den nu 40-årige skuespiller måske også selv?

Han har delt et billede på Twitter, hvor han skriver: "Det her er sådan en opdateret version af 'Alene hjemme' ville se ud," hvorefter han i en kommentar har skrevet: "Hey Disney, ring til mig!".

Selvom vi elsker 'Alene hjemme' af hele vores jule-hjerte, så må vi altså også indrømme, at der er nogle detaljer i filmen, der ikke giver mening.

Hvordan kan det eksempelvis lade sig gøre, at Kevin får bestilt en pizza, som bliver leveret til huset, når familien ikke kan kontakte ham, fordi telefonlinjerne i området er nede?

Detaljer som disse håber vi bliver "rettet op på" i den nye version.

Se traileren til 'Home Sweet Home Alone' herunder.

Kan du heller ikke få nok af juleklassikere? Så se med i galleriet herunder, hvor du kan se, hvilken julefilm, der hittede det år, du blev født.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her