Nu er traileren for 2. sæson af Westworld landet - men premieredato
Foto: Officiel Trailer
Film og TV

Her er traileren til Westworld 2. sæson og premieredatoen er tættere på, end du tror!

af Nanna Danborg-Aamand 5/02/2018
Westworld vender tilbage til april 2018, når 2. sæson af den populære fremtidsserie har premiere på HBO. Men du kan allerede få et gensyn med Dolores og de andre livagtige værter nu. Traileren til den foruroligende fortsættelse er nemlig lige blevet offentliggjort. Psst! Spoiler-alert...

Westworld er en ambitiøs dramaserie, som hæver eventyr og spænding til et nyt, og i sidste ende farligt, niveau. I første sæson bliver vi introduceret for fremtidens forlystelsespark, Westworld – et sted hvor mennesker kan koble af, udleve drømme og forsvinde fra virkeligheden i et par dage.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Parken er bygget op omkring det gamle western og med robotter som værter, kan parkens menneskelige gæster opføre sig som de vil, uden tanke på hverken lov eller moral. Mord og voldtægt er en fast del af dagligdagen i det frie Westworld, hvor værternes historier er skabt til at underholde.

Men i den første sæson er der noget, der er ved at ændre sig, og de kunstige men foruroligende, livagtige værter begynder at afvige fra deres programmørers omhyggeligt planlagte forløb.

Læs også: Kylie Jenner er blevet mor og bekendtgør nyheden på den sødeste måde

I de sidste, nervepirrende minutter af den første sæson, nåede Westworlds ældste vært, den yndige Dolores (Evan Rachel Wood), bevidstheden og som resultat slog hun parkens grundlægger, Robert Ford (Anthony Hopkins) ihjel - for efterfølgende at vende pistolen mod hele parkens bestyrelse, der var samlet til gala.

For første gang oplevede vi værterne gøre skade på mennesker. Scenen blev dermed sat for en foruroligende sæson to, og vi har kun kunne forestille os, hvordan kaos og hævn vil fylde Westworlds gader – indtil nu.

HBO har nemlig netop offentliggjort en trailer for 2. sæson, og den er noget nær spektakulær. Her får vi nemlig et smugkig på, hvad der sker efter henrettelsen af Robert Ford. Og en ting er sikkert: Kaos har ramt Westworld.

Læs også: Moderedaktøren: 10 februar-favoritter

Westworlds uhyggelige piano-soundtrack, et cover af Kanye Wests ”Runaway”, sætter stemningen i den næsten to minutter lange trailer, akkompagneret af en lige så uhyggelig monolog fra Dolores:

"Vi kan redde denne verden

Vi kan brænde den ned til jorden

Og fra asken kan vi bygge en ny verden

Vores verden”

Smukke, kunstige tyre angriber menneskene i de sterile gange, mens Maeve (Thandie Newton) står bag dem med en rolig, hævngerrig herlighed. Mennesker torturerer værter og Clementine (Angela Sarafyan) står roligt og observerer det kaos, der omgiver hende. Nye og ansigtsløse robotter opstår, mens gaderne i Westworld står tomme og blodige tilbage.

Den nye trailer giver et kort indblik i en fantastisk blanding af natur, kaos, blod og hævn – alt imens Dolores rolige stemme varsler en ny begyndelse for Westworld:

Nu er Westworld snart tilbage og 2. sæson af den populære serie vil have premiere på HBO d. 23 april. 2018.

Der er heldigvis ikke mange måneder til, men hvis du alligevel ikke kan vente med at få et indblik i de foruroligende begivenheder, så se med i traileren her:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her