sophie-turner-game-of-thrones-stjerne-adresserer-sin-depression-i-taarevaedet-interview-elle-dk.jpg
Foto: MEGA
Ærligt interview

Game of Thrones-stjerne adresserer sin depression i tårevædet interview

af Nikita Hoffmann Andersen 24/04/2019
Den 23-årige Game of Thrones-skuespillerinde, Sophie Turner, har netop medvirket i et interview med Dr. Phil, hvor hun adresserer sin mangeårige kamp med depression – målet er at hjælpe andre unge i samme position.

Den 23-årige britisk fødte skuespillerinde, Sophie Turner, er mest kendt for sin rolle som Sansa Stark i den succesfulde HBO-serie, Game of Thrones, der netop nu er aktuel med sin sidste sæson.

Siden 2016 har Turner desuden dannet par med den seks år ældre sanger, Joe Jonas, og via sit erhverv og sit parhold er hun altså ofte en del af mediernes søgelys – noget hendes mere end 10 millioner Instagram-følgere bevidner om.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men selvom livet som skuespillerinde og kendiskæreste kan virke glamourøst, så er det ikke nødvendigvis en dans på roser. Det åbnede Sophie Turner for nyligt op omkring, da hun medvirkede i et interview med den kendte psykolog og tv-vært, Dr. Phil, hvor hun fortalte om sin kamp med depression.

”Jeg har lidt af depression i omkring 5-6 år nu”, fortalte den succesfulde skuespillerinde. ”Den største udfordring for mig er bare at komme ud af sengen og komme ud af huset”.

Sophie fortæller, at hun var en glad pige som barn, men at problemerne startede, da hun var omkring 17 år gammel.

”Mine venner begyndte alle sammen på universitetet, og jeg arbejdede og boede stadig hos mine forældre, så jeg følte mig meget alene”, fortalte en tydeligt berørt Turner.

Game of Thrones-skuespillerinden er, som alle og enhver kan se, en smuk ung kvinde, men selvtilliden har ikke altid været i top.

Foto: MEGA
sophie-turner-game-of-thrones-stjerne-adresserer-sin-depression-i-taarevaedet-interview-joe-jonas-elle-dk.jpg
Sophie Turner med kæresten, Joe Jonas.

”Det begyndte at gå ned af bakke, da jeg ramte puberteten. Jeg tog på i vægt, og de sociale medier havde helt sikkert også en betydning. Du kan få 10 positive kommentarer, som du nærmest ikke lægger mærke til, men en negativ kommentar kan vælte det hele. Jeg fik en masse negative kommentarer på min hud, fordi jeg havde bumser, og på min vægt hvor folk skrev, at Sansa burde tabe 5 kilo”, siger den prisnominerede skuespillerinde.

De sociale medier spiller unægtelig en stor rolle i mange unges selvværdsproblemer, og det er da også netop kommet frem, at Instagram overvejer at skjule antallet af likes på et billede for alle andre end personen, der har slået billedet op – netop for at komme det store fokus på omvendendes anerkendelse til livs.

Læs også: Game of Thrones: Sådan ser stjernerne ud i virkeligheden.

Sophie Turner står frem i interviewet, fordi hun vil hjælpe andre unge i samme situation, blandt andet ved at trække på sine egne erfaringer. Det er nemlig nemt at tro på de grimme kommentarer, fortæller Turner.

”Jeg troede på det, når folk skrev, at jeg havde grim hud, at jeg var tyk, og at jeg var en dårlig skuespiller. Når jeg kom på arbejde dagen efter, jeg havde modtaget grimme kommentarer, ville jeg bede folkene bag Game of Thrones om at stramme mit korset helt vildt, så jeg ville se tyndere ud”, siger den ærlige skuespillerinde, og fortsætter: ”Jeg blev meget selvbevidst, og jeg var hele tiden opmærksom på, hvilken vinkel jeg blev filmet fra. Det påvirkede min kreativitet og gjorde, at jeg ikke kunne overgive mig til karakteren”.

Foto: MEGA
sophie-turner-game-of-thrones-stjerne-adresserer-sin-depression-i-taarevaedet-interview-sansa-elle-dk.jpg
Sophie Turner i rollen som Sansa Stark.

Den 23-årige skuespillerinde blev endda bragt til tåre under sit interview med den legendariske Dr. Phil, fordi han pointerede hvor mange unge amerikanske pigers liv, hun potentielt har reddet ved at åbne op omkring sin depression:

"Tænk på hvor mange forældre, der vil åbne døren ind til deres døtres værelser og se dem sidde på deres seng, frem for at hænge i et reb fra skabet, på grund af det du har sagt”, sagde Dr. Phil, og Turner fældede forståeligt nok et par tårer over de flotte ord. I USA ligger selvmord på andenpladsen over de mest hyppige dødsårsager blandt unge.

Heldigvis har den unge skuespillerinde det selv bedre i dag, og hun tilskriver blandt andet sin kæreste, Joe Jonas, en stor del af æren, idet hun siger: ”Når nogen fortæller dig, at de elsker dig hver dag, får det dig til at elske dig selv mere”.

Sophie Turner håber, at hun kan gøre en forskel ved at tale åbent om emnet. Dr. Phil forudser endda, at antallet af unge mennesker, der vil række ud efter hjælp hos den amerikanske hotline for selvmordstruede, vil stige minimum 200% efter udgivelsen af interviewet med Sophie Turner. Vi kydser fingre!

Du kan se hele klippet, hvor Sophie Turner og Dr. Phil taler om depression i videoen herunder:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her