Foto: @bridgertonnetflix
Netflix

Deling af passwords bliver snart forbudt

af Tanja Hartmann 15/03/2021
Er du en af dem, der deler streamingtjenester på kryds og tværs med dine nærmeste? Så er det måske ved at være sidste chance for, at du kan bingewatche serier og film helt gratis på Netflix. Den populære streamingtjeneste er ved at lave en funktion, der skal forhindre delinger af passwords.

Passworddeling til streamingtjenester er ved at være et helt almindeligt fænomen. Måske har du selv erfaringer med at dele dine streamingtjenester med andre, eller måske nyder du godt af at låne nogens kvit og frit?

Det har Netflix sat sig for at gøre noget ved. De vil sætte en stopper for de personer, der har adgang til alle streamingtjenestens goder - helt uden at få en eneste krone op af lommen selv. Men hvordan har de lige tænkt sig at gøre det?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: De 5 mest skuffende serier på Netflix – og den mindst skuffende

Kontroltjek bliver vejen frem

Hvis du låner en konto fra en person, som du ikke bor i husstand med, kan du nu risikere at blive mødt af en kontrolbesked på din skærm.

Beskeden vil bede dig om at godkende, at det rent faktisk er din egen konto, som du gør brug af. En SMS eller mail vil blive afsendt til selve ejeren af kontoen med en kode. Den skal du bruge for at fortsætte med at bingewatche alle dine yndlingsserier og -film.

Vi håber derfor ikke, at det er din ekskærestes Netflix-konto, som du stadig bruger i smug, for det kan godt skabe en noget akavet situation, hvis du skal bede din eks om at sende koden til dig.

Du skal dog ikke opgive håbet helt endnu. Flere brugere, der er stødt på kontrolbeskeden, fortæller, at de også havde muligheden for at trykke "bekræfte senere". På den måde fik de lidt ekstra tid til at bruge streamingtjenesten.

Netflix bekræfter den nye funktion

Netflix bekræfter deres nye kontrolfunktion overfor mediet Hollywood Reporter.

Her fortæller de, at den nye Netflix-funktion lige nu er under test, og derfor er det kun ganske få brugere, der vil støde på kontrolbeskeden.

"Denne test er designet til at sikre, at folk kun bruger de Netflix-konti, som de er autoriseret til at bruge", fortæller Netflix.

Hvis den viser sig at virke, som den skal, vil den blive etableret som en generel standardfunktion på streamingtjenesten. Det er på trods af, at Reed Hastings, der er direktør for Netflix, i 2016 havde en lidt anden mening om delinger af konti.

"Kontodelinger er bare noget, som vi må lære at leve med", sagde Reed Hastings den gang.

Noget tyder dog på, at Netflix sidenhen har skiftet mening.

Hvis du er en af dem, der flittigt bruger en andens Netflix-konto, er det muligvis sidste chance for, at du kan se dine igangværende serier til ende.

Hvis du gerne vil have det meste ud af din sidste tid på Netflix, kan du se disse kærlighedsfilm fra galleriet her:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her