alt-du-skal-vide-om-saeson-2-af-big-little-lies-elle-dk.jpg
Foto: MEGA
Big Little Lies

Alt du skal vide om sæson 2 af Big Little Lies

af Nikita Hoffmann Andersen 11/02/2019
Sæson 1 af Big Little Lies sluttede som bekendt særdeles dramatisk, og der gik lidt tid, før vi fik hjertet ud af halsen. Det har vi dog haft god tid til nu, og vi ser frem mod næste sæson ved at give dig et overblik over alt, du skal vide om sæson 2 af Big Little Lies.

Sæson 1 af HBO-serien, Big Little Lies, forkælede os med følelsesladede scener, der portrætterede moderskabet, venskaber og ægteskaber. Men alt er ikke fryd og gammen - heller ikke i Monterey, Californien - og sidste afsnit efterlod os som bekendt med en dramatisk slutning af de helt store.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi synes selv, vi har ventet længe på sæson 2, og nu ved vi endelig, hvornår ventetiden får sin ende!

Læs også: Alt du skal vide om sæson 3 af ’The Crown’.

En af seriens hovedpersoner, Reese Witherspoon, der spiller den velhavende cardigan-fan, Madeline Martha Mackenzie, delte for nyligt dette Instagram-post:

Og det fik os til at spekulere allerede dengang. Var sæson 2 nær?

Nu har HBO så netop bekræftet, at Big Little Lies sæson 2 får premiere i juni 2019, og mens vi tæller dagene, kigger vi nærmere på alt, du skal vide om Big Little Lies sæson 2.

Hvad vil sæson 2 handle om?

HBO har udtalt, at sæson to kommer til at udforske ”… de mange løgne, afprøve venskabsbåndene, de skrøbelige ægteskaber og selvfølgelig de utallige prøvelser man gennemgår som forældre. Forhold vil smuldre, nye loyaliteter vi opstå og potentialet for følelsesmæssig og fysiske skader fortsætter med at være overhængende.”

Vi håber, og tror, at sæson 2 vil leve op til den første sæson af hitserien, der vandt ikke mindre end otte Emmys og fire Golden Globes.

Den 7. januar 2019, under Golden Globe Awards, offentliggjorde HBO et kort klip, der gav os et sneak peek på sæson 2. Her ser vi de fem kvindelige hovedroller Madeline (Reese Witherspoon), Jane (Shailene Woodley), Bonnie (Zoe Kravitz), Celeste (Nicole Kidman) og Renata (Laura Dern) linet op hos politiet i de samme outfits, som de havde på, da den fatale kostumefest sluttede.

Det lader altså ikke til, at kvinderne slipper godt fra deres ”uheld”...

Der er en ny instruktør

Da sæson 2 blev bekræftet, fik vi også at vide, at det blev med en ny instruktør ved roret. Selvom instruktøren i sæson 1, Jean-Marc Vallée, vandt en Emmy for sit arbejde, bliver han i sæson 2 erstattet af Andrea Arnold. Vi glæder os til at se, om en kvindes instruktion vil gøre Monteray-kvinderne endnu mere dramatiske, end vi så dem i sæson 1.

Meryl, Meryl, Meryl

Det er næppe gået nogle Big Little Lies-fans' næser forbi, at Meryl Streep er på rollelisten i sæson 2. Den glædelige nyhed blev offentliggjort i januar 2018, og siden da har vi dagdrømt om skuespilgeniets tilføjelse til det i forvejen stjernespækkede cast.

Meryl Streep skal spille rollen som Mary Louise Wright, altså Perrys mor og dermed Celestes (Nicole Kidman) svigermor.

Hvem er med?

Alle de fem Monteray-mødre er med i sæson 2. Reese Witherspoon gav os et sneak peek på Madeline og Renatas forhold tilbage i marts 2018, da hun delte dette billede på Instagram:

Derudover vil rollelisten blive udvidet med Janes kollega, Corey Brockfield (spillet af Douglas Smith), børnenes nye skolelærer, Michael Perkins (spillet af Mo McRae) samt Bonnies forældre, Martin og Elizabeth (spillet af Martin Donovan og Crystal Fox)… Og fik vi nævnt Meryl Streep?

Men Celestes mand, Perry, er død…. Ikke?

Måske. Der er ingen tvivl om, at sæsonafslutningen gav det indtryk, at Perry (spillet af Alexanders Skarsgård) døde. Skuespilleren har dog selv været særdeles kryptisk i sine svar vedrørende sin medvirken i sæson 2, og under Golden Globe Awards 2018, sagde han: ”Jeg ved ikke engang, om jeg er død. Jeg har det okay lige nu, så vi får at se”. Skarsgård er på rollelisten over sæson 2, men bliver det via flashbacks? Eller er han slet ikke død? Vi er forvirret…

Er de overhovedet færdige med at filme sæson 2?

Ja! Både Reese Witherspoon og Nicole Kidman afslørede på deres Instagram-profiler, at de færdiggjorde optagelserne til sæson 2 i august 2018.

Tilbage er kun at vente på den endelige premieredato (som vi altså nu ved bliver i juni), og på at vi igen kan nyde synet af Montereys overklasse og intrigerne, der foregår i de misundelsesværdige boliger.

Mens du venter (og venter og venter…), kan du scrolle igennem galleriet herunder, hvor vi har samlet de 23 mest misundelsesværdige boliger fra film og tv-serier, og flere af Big Little Lies-damernes mansions er selvfølgelig med.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her