Hollywoods nye darling 5 kommende Timothée Chalamet-film, du kan glæde dig til

Foto: Mega

Det er meget muligt, at den 24-årige skuespiller Timothée Chalamet er Hollywoods nye darling, for allerede i en alder af 22 år sikrede det blomstrende talent sig en Oscar-nominering for bedste mandlige hovedrolle i 2017, da han vandt alles hjerter med sin medvirken i Call Me By Your Name.

Timothée har siden spredt sine vinger yderligere i Hollywood og er blevet en eftertragtet skuespiller i sådan en grad, at han er blevet kaldt den nye Leonardo DiCaprio!

Til vores held vil vi over de næste par år se meget mere til den charmerende unge mand, der allerede er i fuld gang med nye projekter – han skal nemlig både en tur ud i rummet, et smut tilbage til det idylliske Italien og hen på en avisredaktion i det 20. århundrede!

Om han er den nye Leo, vil tiden vise, men i mellemtiden kan du herunder få et overblik over de kommende film, der har Timothée Chalamet på rollelisten.

Little Women (afventer dansk premiere)

Little Women er en filmatisering af Louisa May Alcotts roman Pigebørn, og det er ikke første gang, at forfatterindens fortælling kommer til at rulle over skærmen – romanen er nemlig blevet vagt til live i hele seks film! Filmen genforener instruktøren Greta Gerwig, Timothée Chalamet og Saoirse Ronan, der også arbejdede sammen på den Oscar-vindende Lady Bird. Men denne gang bliver fortællingen om de fire søstre i tiden efter den amerikanske borgerkrig fortalt med Timothée som Laurie, naboens dreng og en række andre anerkendte skuespillere som blandt anden Meryl Streep og Emma Watson.

Foto: Little Women

The French Dispatch (premiere den 16. december 2020)

Timothée Charlamet bliver en del af instruktøren Wes Andersons unikke univers i The French Dispatch, der betegnes som et kærlighedsbrev til journalismen. Filmen finder sted på en redaktion i en fiktiv fransk by i det 20. århundrede, og det er i disse rammer, at vi vil se Timothée som den revolutionerende studerende ved navn Zeffirelli. Hollywoods nye darling skal i øvrigt spille overfor et par af Hollywoods andre anerkendte skuespillere som blandt anden Bill Murray, Elizabeth Moss, Saoirse Ronan og Willem Dafoe.

Foto: The French Dispatch

Dune (premiere den 17. december 2020)

Det ser ud til, at Timothée Charlamet har en forkærlighed for at bringe litterære karakterer til live på den store skærm. Denne gang er det i rollen som den unge hertugsøn Paul Atreides i science-fiction-klassikeren fra Frank Herberts roman Klit fra 1965, som i 1984 blev filmatiseret af David Lynch. Modsat Lynch vil instruktøren Denis Villeneuve, filmskaberen af blandt andet Blade Runner, få frie tøjler til at føre sin version af Herberts 400 sider til live med en todelt filmatisering – vil det mon sige, at Timothée har slået to fluer med ét smæk?

Foto: Dune

Going Electric (afventer premieredato)

Den unge Timothée Charlamet har fået æren af at portrættere selveste musiklegenden Bob Dylan i Going Electric, der skildrer Bob Dylans storhedstid – og vi venter spændt på at se den unge skuespiller fylde disse sko ud!

Foto: Mega

Call Me By Your Name 2

Det er næsten ikke til at vide, om man skal juble eller græde over, at der kommer en efterfølger af Call Me By Your Name fra 2017 – for her tabte vi for alvor kæberne i det følelsesbetonede og idylliske drama, der udspillede sig i de smukkeste rammer i Lombardiet, Italien, i 1983 – og kan det virkelig lade sig gøre at overgå eller følge op med en efterfølger, der er den originale værdig? På den anden side kan vi måske endelig få den forløsning, vi ikke fik i den første film, da skuespilleren Armie Hammer ikke er ude af billedet og genindtager sin rolle som den amerikanske charmør Oliver! Vi troede dog, vi for alvor havde mistet ham i den hjerteskærende scene med Elio foran pejsen, der stirrer hvileløst ind i flammerne, som vi blev efterladt med sidste gang… Men hvorom alting er, er vi spændt på at se den unge Elio vende tilbage forelsket og i Paris!

Foto: Call Me By Your Name 2

Relaterede artikler