

Ny trailer slår fast: Greta Gerwigs ’Barbie’-film bliver endnu mere vild, end du turde tro
Få film har været så omtalte og på samme tid så hemmeligholdte som Greta Gerwigs liveaction filmadaption af ’Barbie’-universet.
For selvom der er sluppet massevis af billeder ud af de pink, pastel og neonklædte hovederoller, Margot Robbie og Ryan Gosling som Barbie og Ken, så har det øvrige cast, for slet ikke at tale om selve filmens handling, været holdt helt under radaren.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Selv har Robbie udtalt til engelsk Vogue: ”Generelt hører folk ’Barbie’ og tænker, ’Jeg ved præcis hvordan den film bliver’, men så hører de, at det er Greta Gerwig, der har skrevet og instrueret den, og så tænker de, ’Ok, måske ved jeg det ikke…’”
Men nu er der endelige lidt mere at komme efter, for efter den første trailer landede i december 2022, der kun efterlod mere forvirring og mystik omkring handlingen og de øvrige karakterer og ikke gav noget som helst andet end at vise sig som én lang ode til introen fra kultfilmen ’A Space Odysse’, så giver anden trailer, der blev afsløret 4. april 2023, lidt mere.
Ikke nok med at vi får et større glimt ind i det imponerende plastificerede pink ’Barbie-land’, og ser de andre roller, herunder flere Barbier og Kens, så hører vi for første gang dialogen mellem de levende dukker.
Måske er det tilfældigt eller snedigt klippet, men det er som om, at dialogen i filmen er præget af at være skabt som den, børn giver deres dukker, når de leger med dem. Eksempelvis spørger Ken Barbie, om han, nu hvor de er kærester, må sove hos hende i nat, hvortil Barbie naivt svarer: ”Og hvad skal vi så lave?” og Ken, lige så naivt siger: ”Det ved jeg faktisk ikke”.

Ligeledes er der optakt til ballade på en strand mellem flere Barbier og Kens, og Goslings Ken truer med at han vil ’beach’ de andre Ken. En uskyldig forveksling af ordet ’beat’ (at slå) og ’beach’ (en strand) som kun børn kan begå.
Det bliver interessant at se, hvilken rolle dette pudsige, barnagtige plottvist kommer til at spille for handlingen.
Og apropos roller, så har Warner Bros. Pictures, der producerer ’Barbie’ også – langt om længe – løftet sløret for det komplette cast. Det blev gjort i form af meget Barbie’ske soloplakater fulde af glimmer og glitter, der blev postet på ’Barbie’-filmens officielle Instagram-profil @barbiethemovie.
Her kan man se det imponerende dukkecast, hvor en enkelt tagline ud for hver karakter, siger lidt om den rolle de spiller. Blandt andet står der ud for Hari Nefs Barbie ”Denne Barbie er læge” mens Emma Mackeys Barbie ”har en Nobelpris i fysik” og Sharon Rooneys Barbie ”er advokat”. Og der er mange flere imponerende Barbie-titler som præsident, diplomat og forfatter at dykke ned i. Påfaldende (og egentligt meget Greta Gerwig’sk, der som bekendt altid gerne slår et slag for kvindekampen), så står der ud for alle Ken-plakaterne ”Han er en Ken”. Igen, spændende differentiering.
Ud over Margot Robbie og Ryan Gosling tæller den imponerende rolleliste blandt andre Dua Lipa (Havfrue Barbie), America Ferrera (Menneske), Helen Mirren (Fortæller), Will Farrell (CEO), Issa Rae (Præsident Barbie), Michael Cera (Den eneste Allan), Kingsley Ben-Adir (Ken) og mange, mange flere.
’Barbie’ får premiere 21. juli 2023

Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler
![HOME ALONE [US 1990] CATHERINE OHARA, MACAULAY CULKIN Date: 1990](https://imgix.elle.dk/2023-12-06/20110812-080210-ry-1920x1349we.jpg?ixlib=vue-2.9.1&auto=format&ar=1%3A1&fit=crop&fp-x=0.5&fp-y=0.5)
Der er over 30 år mellem de to billeder: Se den helt særlige scene fra 'Alene Hjemme' genoplivet

3 bøger, du skal glæde dig til at læse i december

Gaveguide: 16 julegaver under 1500 kroner

Fra dansk Hollywood-frue til kritiske røster: Alt du skal vide om Balenciagas seneste show

Har vi overset en vigtig kærlighedshistorie i 'Love, Actually'-filmen?
