Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix
Film og TV

Ny romantisk komedie med Ashton Kutcher og Reese Witherspoon på vej: Her er alt, vi ved

Af Rose Maria Boelsmand 24/01/2023
De er kongen og dronningen af romantiske komedier, men har aldrig spillet sammen. Lige indtil nu, og udsigten er mere end lovende.

I slutningen af 2022 blev det afsløret, at Netflix har sat en produktion i gang med en romantisk komedie.

Det er der i sig selv ikke noget nyt i, eftersom streamingtjenesten efterhånden spytter film ud, som BonBon-land laver bolsjer.

Det spændende ved netop denne film er dog, at hovedrollerne er besat af ingen ringere end kongen og dronningen af romantiske komedier, nemlig Ashton Kutcher og Reese Witherspoon.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ikke nok med at et gensyn med ham, der stjal vores hjerter ved gentagne lejligheder (’What Happens in Vegas’, ’No Strings Attached’ og ’Two and a Half Men’) altid er kærkomment, så omfavner vi også en hver lejlighed til at se Reese Witherspoon folde sig ud.

Ikke nok med at hun definerede vores spæde teenageår som lyserødtklædt jurastuderende i ’Legally Blonde’, så har hun bestemt også bevist sit dybtgribende skuespiltalent i ’Walk the Line’, ’Big Little Lies’ og ’The Morning Show’.

Med det in mente er forventningerne til, hvad de to kan præstere sammen, høje; for tro det eller ej: Kutcher og Witherspoon har trods deres årelange respektive karrierer og bidrag til især 'rom-com' genren aldrig spillet overfor hinanden.

Foto: Netflix

Det bliver der dog lavet om på ny i Netflix' nye romantiske komedie, ’Your Place Or Mine’, som er en kærlighedshistorie i den digitale tidsalder.

Debbie (Reese Witherspoon) og Peter (Ashton Kutcher) har været bedste venner i 20 år, på trods af at være diametrale modsætninger.

Den praktisk anlagte og forsigtige revisor, Debbie, leder efter stabilitet og rutiner med sin søn Jack i L.A; Den stilfulde brandkonsulent Peter elsker det foranderlige liv i New York.

Da de bytter huse og liv i en uge finder de ud af, at de ikke har fortalt hinanden alt og opdager, at det de tror de vil have, måske ikke er det, de faktisk har brug for.

Kort sagt, en klassisk fortælling om, at kærligheden ofte findes for næsen af en, og ofte ikke i den form, man troede.

Foto: Netflix

Uanset den klassiske (læs: forudsigelige) rammefortælling glæder vi os til at se Kutcher og Witherspoon folde deres talenter ud overfor hinanden. Og glæden deler de to skuespillere efter sigende også.

På en video, der blev vist i forbindelse med Netflix’ pressemøde sagde Kutcher, at han altid havde drømt om at spille overfor Witherspoon, til hvilket hun sagde:

”Ashton! Det er sødt! Det er det sødeste, du nogensinde har sagt til mig.”

Og den evige drengerøv Kutcher svarede med sit gavtyvesmil:

”Det er en fantastisk ting at sige. Det virkede også med Cameron Diaz (’What Happens in Vegas’ red.) og Nathalie Portman (’No Strings Attached’ red.). Det er en lady killer!”

Foto: Netflix

I filmen ‘Your Place Or Mine’, som er instrueret af Aline Brosh McKenna, der skrev manuskrifterne til ’The Devil Wears Prada’ og ’27 Dresses’, får Kutcher og Witherspoon selskab af blandt andre Jesse Williams (’Only Murderes in the Building’) og Steve Zahn (‘White Lotus’, sæson 1)

‘Your Place Or Mine’ får premiere den 10. februar 2023 på Netflix – lige i tide til Valentine’s Day.

Se traileren her:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her