Foto: Hulu
Film og TV

Et glædeligt gensyn med Paul Mescal og fire andre ting, du skal streame i oktober

af Christoffer Mygind Juul 30/09/2022
Få efterårsmørket på tiltrængt afstand med nogle af de film- og serienyheder, der rammer streamingtjenesterne i oktober.

Dagen bliver kortere og temperaturen lavere. Det lyder måske ikke så fedt, men det er det, hvis du også elsker at forsvinde ind i en god serie eller film. For de kan endelig nydes helt uden solskam og med et godt, uldent tæppe.

Og det får du brug for, for der er endnu en gang masser af godt til skærmen at gå på opdagelse i i oktober. Fra en længe ventet søndagsserie fra DR til genopstandelsen af en af dansk fjernsyns helt store mesterværker er blandt det, du kan glæde dig til.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Herunder har vi samlet nogle af de ting, du skal se frem til at streame denne måned.

‘Carmen Curlers’
Med DRs nye, store seriesatsning får du historien om et af Danmarks helt store erhvervseventyr, da de elektroniske papilotter ‘Carmen Curlers’ i 1960’erne blev skabt. På én gang revolutionerede de skønhedsindustrien og gav kvinder mulighed for at komme på arbejdsmarkedet.

Serien er inspireret af en virkelig historie, og det er blandt andre Rosalinde Mynster og Morten Hee Andersen, der vækker hovedkaraktererne til live.

Se ‘Carmen Curlers’ fra fredag den 30. september på DRTV og søndag den 2. oktober på DR1

Foto: Tine Harden / DR

‘Riget Exodus’
Lars Von Triers prisvindende gyserserie ‘Riget’ fra 1994 om de overnaturlige og underjordiske hændelser på Danmarks største hospital, genopstår i en ny version, når den læng ventede ‘Riget Exodus’ endelig får premiere.

Her er rollelisten spækket med danske og udenlandske stjerner som Alexander Skarsgaard, Mikael persbrandt, Ghita Nørby, Bodil Jørgensen og mange, mange flere, der uden tvivl vil give dig gåsehud af både frygt og mesterligt skuespil.

Se ‘Riget Exodus’ på Viaplay fra søndag den 9. oktober.

‘The Lost Daughter’
Skuespiller Maggie Gyllenhaal debuterer som filminstruktør med denne perle, der allerede har været nomineret til blandt andet tre Oscars og to BAFTAs.

Her spiller eminente Olivia Coleman, blandt andet kendt fra ‘The Crown’ og ‘The Favorite’, en mor, der tager på en rolig ferie, hvor alt tager en uventet drejning, da hun møder en yngre mor, der spilles af Dakota Fanning. Samtidig får du (endelig) et gensyn med irske Paul Mescal, der fik sit gennembrud med serien ‘Normal People’.

Se ‘The Lost Daughter’ på Netflix fra søndag den 2. oktober

‘Ally McBeal’
Få et gensyn med din favoritadvokat fra 90’erne og 00’erne, når komedieserien om den til tider kaotiske advokat Ally, spillet af Calista Flockheart, endelig rammer en streaming-service herhjemme.

Serien, hvor Ally arbejder i et advokatfirma side og side med sin ekskæreste, alt imens hun leder efter kærligheden, vandt flere Emmys, da den kørte i fjernsynet.

Se alle sæsoner af ‘Ally McBeal’ på Disney+ fra onsdag den 19. oktober

‘Pinocchio’
Som led i Disneys store ambition om at gøre alle deres filmklassikere til såkaldte live action-film, er i fuld gang. Derfor er turen nu kommet til ‘Pinocchio’ om den lille trædukke, der bare drømte om at blive en vaskeægte, levende dreng.

Den oprindelige tegnefilm havde første gang premiere 1940, og nu, over 60 år senere, er det Tom Hanks, der for eksempel bringer Pinocchios far Gepetto til live i den nye version.

Se ‘Pinochio’ nu på Disney+.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her