Filippa og Safina Coster-Waldau spiller over for hinanden i ny serie: "Vores efternavn arbejder lige så meget imod os, som det er med os"

18-årige Safina Coster-Waldau og 21-årige Filippa Coster-Waldau spiller overfor hinanden i den nye DR-serie ’Salsa’, hvor omdrejningspunktet er unge kvinder og sex.

Vi har mødt dem til en snak om at være søstre og konkurrere om de samme roller, om at indspille en serie med mange sexscener, om altid at have hinandens ryg og om fordelene og ulemperne ved have et efternavn, som alle kender i forvejen.

’Salsa’

F: Jonas (Risvig, red.) skrev til os på Instagram for at høre, om vi ville være med i hans nye serie…

S: Da han første gang kontaktede os om ’Salsa’, var jeg lidt i tvivl, fordi den skulle indeholde enormt mange intimscener.

F: Serien har udviklet sig meget fra første gang, Jonas foreslog, at vi skulle være med.

S: Dengang var det nærmest kun sex, og der var ikke så meget fokus på forholdet mellem de to søstre i serien. Der tænkte jeg kort: 'Jeg gider ikke blive kendt som en eller anden sexskuespiller efterfølgende,' så det var nok også derfor, jeg lige tvivlede kort.

F: Vores agent var også meget opmærksom på det, fordi vi er så nye i branchen.

S: Men alt er blevet så godt, og vi har hele tiden haft mulighed for at sige fra eller forme karaktererne.

F: Vi har jo også haft en intimkoordinator, når vi skulle indspille scener med sex, og det har været så rart.

S: Vi startede med at have en workshop. Vi skulle først lave en klappeleg for lige at ryste nerverne af, og så skulle vi kigge vores partner i øjnene i rigtig lang tid. Det kan jo godt være grænseoverskridende i sig selv at skulle det –

F: Og så skulle man kramme i noget tid, og så var den grænse ligesom også brudt.

S: Så skulle man tage sin partners hænder og føre dem hen over de steder på ens egen krop, som man var komfortabel med, at de rørte ved.

F: Ja, og det gør man jo selvfølgelig også ved sin partner, så man også ved, hvad de er trygge ved.

S: Lea, vores intimkoordinator, havde lavet en koreografi til sexscenerne, som man havde med den dag, man skulle optage – hvilket i øvrigt foregår på et lukket set, så det kun er de mest nødvendige, der er der.

F: Det hele bliver meget naturligt og afslappet, fordi man jo har en aftale om, hvad der skal ske, så man bliver ikke overrasket over noget.

S: Hvis vi ikke havde haft intimworkshop, så tror jeg, at det havde været vildt underligt. Det kunne jeg slet ikke forestille mig.

F: Vi har også snakket med vores forældre (skuespillerne Nikolaj og Nukâka Coster-Waldau, red.) om det, og de havde aldrig hørt om en intimkoordinator før.

S: Nej, de var meget sådan: 'Ah hvad har I? Skal I så stå og kysse på forhånd og sådan noget?' Og så sagde vi jo: 'ja, selvfølgelig, vi skal jo øve scenen', og det havde de aldrig selv gjort.

F: Nej, det havde mere bare været: ’Er det okay, at jeg gør sådan her?’, og så kørte de bare på.

Sex

S: I serien taler min karakter, Uma, og hendes venindegruppe enormt åbent om sex, og sådan er det også i mit eget liv. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det ville være, hvis man ikke havde det sådan.

F: Jeg talte lige med min veninde i går, og hun synes, det er vildt grænseoverskridende at tale om sex, hvilket jeg aldrig har tænkt over før. Hun synes, at det er helt vildt, at Safina og jeg tør være med i en serie om det og snakke åbent om det. Så det er jo ikke alle, der kan slappe helt af og tale åbent om det.

S: Helt sikkert. Det er også noget, jeg har lært af at være med i ’Salsa’. Jeg synes, at ’Salsa’ er god til at prøve at gøre det mere naturligt at snakke om sex. Både med sine veninder og sin partner.

F: Præcis. Det er så vigtigt at snakke om sex med dem, man har sex med, så man taler om, hvad hinanden godt kan lide og ikke kan lide.

S: Det hjælper nok også på, at der ikke er nogen, der har en forventning om, at sex er ligesom i Hollywood-film –

F: Hvor man bare ved, hvad den anden vil have, og det hele foregår nærmest i takt til musikken… Og alt sidder flot, deres hud er pæn, deres undertøj matcher.

S: Der er ikke nogen, der siger noget. Det er meget –

F: Nonverbalt?

S: Jeg skulle til at sige hot, ha ha, men lige meget hvad er det i hvert fald meget langt fra virkeligheden, og det er også det, vi prøver at vise i ’Salsa’.

Søsterskab

S: Man kan nok ikke undgå, at der kommer en form for intern konkurrence, når man arbejder i samme branche, fordi vi jo bliver sat op imod hinanden –

F: Ja, men vi har aldrig set på hinanden som konkurrenter. Vores forældre har også altid været meget gode til at sige, at vi er så forskellige, at det ikke handler om niveau, men at det i stedet handler om hvilken type, de leder efter…

S: Man får ikke ondt i røven, men man kan måske godt ønske, at man selv havde noget arbejde, men sådan er det jo nok med alle.

F: Vi bliver mere hyped, hvis den ene får en rolle eller en casting.

S: Ja. Og man har det nok bare sådan: Hvis det ikke er mig, der skal have rollen, så er det da Filippa.

F: Det vigtigste i vores forhold er nok, at vi kan snakke om alt.

S: Ja, virkelig.

F: Hvis man har brug for at snakke om noget, som man måske ikke kan snakke med sine forældre om –

S: Eller sine venner...

F: Vi har altid hinanden.

Coster-Waldau

F: Da jeg gik i en af de mindre klasser, var der nogle piger fra 9. klasse – som jo selvfølgelig var de sejeste mennesker i hele verden på det tidspunkt – der spurgte, om jeg ikke ville tage en autograf med fra min far. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ’En autograf? Hvorfor vil I have det fra min far?’

S: Jeg blev også spurgt af nogle piger i min folkeskole: 'Hvordan er det at have en far, der er kendt?' Og jeg havde det sådan helt: 'Hvordan er det at have en far, der er ukendt?' Jeg havde jo aldrig prøvet andet, kan man sige, så for mig var det jo et mærkeligt spørgsmål.

S: Da jeg blev ældre, kunne jeg mærke det på en anden måde. Når jeg gik til fester og sådan nogle ting, så kunne man mærke, at opmærksomheden fra drengene kom på grund af det. Ens far. Men det er jo så ligegyldigt, om han er kendt eller ej.

F: Jeg har aldrig overvejet ikke at gå ind i branchen på grund af min far eller mine forældre. Det er irriterende, hvis folk tror, at vi kun er gået ind i branchen på grund af det.

S: Der var en lærer på min efterskole, der sagde til mig, da jeg havde været med i en julekalender (’Theo og den magiske talisman’ fra 2018, red.): 'Men du har jo fået rollen på grund af dine forældre, ikke?'

F: Jeg var også til en casting, da jeg var yngre, hvor jeg kendte en af de andre, der også gik efter rollen. Det endte med, at det kun var mig, der gik videre til de næste par runder i castingen, og der gik hun rundt og sagde, at det kun var fordi, jeg havde kendte forældre, at jeg var gået videre.

S: Det giver jo ikke nogen mening, at en instruktør ville caste dig til en serie, hvis du ikke passede til rollen, men du til gengæld havde et efternavn, som mange mennesker kunne genkende. Jeg har faktisk engang fået at vide, at jeg ikke fik en rolle på grund af mit efternavn, fordi producenten ikke orkede, at pressen eller andre skulle tænke alt muligt om, hvorfor de lige præcis havde valgt mig.

F: Jeg tror faktisk lidt, at vores efternavn arbejder lige så meget imod os, som det er med os.

S: Vores forældre har lidt prøvet at beskytte os mod hele den verden, fordi man så hurtigt bliver dømt af andre. Det har været vores eget projekt hele vejen igennem, og det er bestemt ikke noget, de hverken har pacet os til eller banet vejen for.

F: Det er selvfølgelig rart, at man kan spørge dem til råds og trække på deres erfaring: 'Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan græde til en scene', og så kan de fortælle, at de ikke handler så meget om tårerne, men i stedet om, at hvis du selv kan mærke følelserne, så kan dit publikum også mærke følelserne. Men jeg har aldrig bedt mine forældre om at skaffe mig en rolle. Det ville slet ikke være den samme tilfredsstillelse eller stolthed, som når man får det helt på egen hånd.

'Salsa' får premiere 3. juni på DRTV. Se traileren til serien her: