Gwynteh Paltrow
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Kultur

Derfor er Gwyneth Paltrow i retten: Her er den komplette tidslinje over den virale retssag

af Christoffer Mygind Juul 30/03/2023
Find ud af, hvad der er op og ned i Gwyneth Paltrow-retssagen, der ikke er til at komme uden om på sociale medier lige nu.

Artiklen er opdateret fredag den 31. marts efter sagens afgørelse.

Er du de seneste dage gået gennem dit feed på Facebook, Instagram, Twitter og TikTok, har du helt sikkert også bemærket den massive omtale af Gwyneth Paltrow.

For tiden bruger Goop-skaberen og skuespilleren nemlig den meste af sin tid i retten, fordi stjernen er blevet sagsøgt for en skiulykke tilbage i 2016. Men helt så simpelt er det ikke.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Har du heller ikke helt kunne finde hoved og hale i den virale retssag, der de seneste uger har affødt et væld af memes og reaktioner, kan du her blive klogere på retssagen, og hvorfor den for tiden fylder alle internettets afkroge.

Februar 2016
Det hele starter for syv år siden, da Gwyneth Paltrow er på skiferie i Utah, USA med sin familie, hvor hun kolliderer med den pensionerede læge Terry Sanderson.

Ulykken resulterede for Sanderson i en hjernerystelse og fire brækkede ribben, mens han hævder, at Gwyneth Paltrow fortsatte på ski efter at have væltet ham omkuld uden at reagere - udover de skrig, der kom fra hende, inden hun ramte ham.

Det er dog ikke sådan, at Paltrow husker episoden. For ifølge Goop-stifteren var det Sanderson, der løb ind i hende, mens hun stod stille på pisten. En episode, der udløste et vredesudbrud fra stjernen, som af Sanderson er blevet beskrevet helt filmisk som et King Kong-skrig.

I årene efter forsøgte Sanderson flere gange at række ud til Paltrow for at indgå et forlig, men uden resultat.

Foto: Rob Latour/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Gwyneth Paltrow til Veuve Cliquots 250-års jubilæum i 2022.

2019
Derfor vælger Terry Sanderson tre år efter ulykken at sagsøge Gwyneth Paltrow for et såkaldt ‘hit and run’-uheld. Han sagsøgte oprindeligt stjernen for 3,1 millioner dollars for at køre ind i ham, påføre ham adskillige skader og efterlade ham efter kollisionen. Beløbet svarer til godt 21,2 millioner danske kroner.

Kort tid efter reagerer Paltrow på søgsmålet ved at sagsøge Sanderson, da hun mener, at det var ham, der kørte ind i hende og ikke omvendt, og at han kun udnytter situationen, fordi hun er en kendt personlighed. Stjernen er dog ikke ude efter økonomisk erstatning, og vælger derfor kun at sagsøge Sanderson for et symbolsk beløb på bare én dollar. Altså godt syv kroner.

2022
Søgsmålet kommer første gang for retten i Utah med repræsentanter fra begge parter. Her afviser dommeren sagen med afgørelsen om, at der ikke var tale om en ‘hit and run'-episode, som Sanderson ellers påstår. Den afgørelse bliver blandt andet lavet på baggrund af beviser, der fastslår, at Paltrow ikke kørte videre direkte efter kollisionen, men blev på stedet i tiden efter.

I kølvandet på indledningsvise afgørelser, nedsætter Sanderson sit søgsmål til “kun” 300.000 dollars, hvilket er ca. to millioner kroner for den påståede hjernerystelse og de brækkede ribben, som kollisionen gav ham.

Marts 2023
Retssagen begynder i Park City, Utah tirsdag den 21. marts. Her tager det for alvor fart på sociale medier. På samme måde som den massivt omtale retssag mellem de to Hollywoodstjerner Johnny Depp og Amber Heard i 2022 bliver retssagen nemlig også filmet inde fra retslokalet. Det afføder hurtigt reaktioner fra flere entusiaster på internettet, som følger med i retssagen, som var det et realityshow.

Foto: AP/Splash/Ritzau Scanpix
Gwyneth Paltrow i retten den 23. marts.

Reaktionerne tager kun til fredag den 24. marts, hvor Gwyneth Paltrow indtager skranken for at afgive sin vidneforklaring. Her træder popkorn-effekten for alvor i kraft med flere forskellige nedslag, der har tiltrukket mange seere på internettet over de seneste par dage.

Selvom sagen trods alt handler om personer, der er kommet til skade, er det primært Paltrows og Sandersons advokat, Kristin Vanormans udvekslinger, som går viralt. Blandt andet Vanormans spørgsmål til Paltrow om, hvor høj hun er, der ender ud med en snak om høje hæle, får flere til at udnævne seancen som det pure tv-guld.

Derfor har flere videoer og billeder fra retssagen været genstand for flere kreative memes, der særligt drejer sig om Paltrows udtryk og påklædning i retten - den er nemlig et godt eksempel på fænomenet ‘quiet luxury’, der med serien ‘Succession’s tilbagevenden trender på sociale medier lige nu. For eksempel har flere lagt mærke til Paltrows notesbog fra mærket Smythson, der står til omkring 1.700 kroner. For ikke at glemme stjernens brug af skarpe snit og neutrale toner, der meget vel kunne blive døbt ‘courtroom core’.

Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Paltrow med notesbogen, der har fulgt hende gennem hele retssagen.

Mandag den 27. marts var det Terry Sandersons tur til at afgive sin vidneforklaring, der indtil videre holder fast på, at ulykken har kostet ham varige men og gjort ham til en mere vred mand. Det bakkes op af hans datter Polly Sanderson, der tidligere også har afgivet en følelsesladet vidneforklaring, mens Sandersons bekendte, Craig Ramon, også har vidnet i sagen som episodens eneste øjenvidne. En vidneberetning, som Gwyneth Paltrow dog ikke tror på.

Torsdag den 30. marts faldt afgørelsen så endelig i sagen. Den faldt til fordel for Gwyneth Paltrow, der dermed vandt sin symbolske ene dollar. Blandt andet fordi nogle af Sandersons påståede skader viste sig at være påført inden kollisionen ned hollywoodstjernen, vurderede juryen og dommeren.

Dermed er sagen, der tog sociale medier med storm, afgjort, mens den sætter én stor streg under, at kendis-retssager ser ud til at være blevet internettets favorit at følge med i.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her