Foto: Ritzau Scanpix
Kultur

Copenhagen Pride: Det skal du opleve til Pride Week i København

af Christoffer Mygind Juul 16/08/2022
Gennem hele ugen sætter Copenhagen Pride sit tydelige regnebuepræg på hovedstaden som opvarmning til den helt store parade lørdag. Det betyder et væld af spændende, sjove og oplysende events.

Byen er pyntet med Pride-flag og belyst i regnbuens farver i anledning af Copenhagen Pride, som gennem hele ugen sætter sit tydelige præg på hele hovedstaden.

Derfor kan du i løbet af ugen opleve alt fra talks og debatter til film og fester, der alt sammen tager udgangspunkt i livet som queer- og LGBTQI+-person. Så hvad enten du vil blive klogere på dig selv og andre eller opleve nogle af landets bedste og største dragqueens, er der masser at vælge imellem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi har her udvalgt nogle af de arrangementer, der i denne uge fylder byen, som du kan glæde dig til at opleve.

cAnal Tours
Elsker du historie, kanalrundfart og et godt drag-show, er dette lige noget for dig. Her står dragqueen Chantal al Arab, der blandt andet er kendt fra drag-kollektivet 'Veninderne', i spidsen for en kanalrundfart, der er alt andet, end hvad du er vant til.

Hvor og hvornår: 17., 18., og 19. august klokken 16.30, 18.00 og 19.30 ved Ved Stranden 26. Pris: 130 kroner.

Drag Night
Oplev et af verdens største drag-shows, når nogle af landets allerbedste drag queens og performere som blandt andre House of Fruits, Brynhildr, Mizz Privileze og Annie Rection byder op til et fire timers ren fest og underholdning på Rådhuspladsen.

Hvor og hvornår: Fredag den 19. august klokken 19.00 på Rådhuspladsen. Gratis adgang.

Foto: Ritzau Scanpix
Blandt andre burlesque-performer Tinus, der fx er kendt fra 'Danmark har Talent' har optrådt til det store dragshow.

Queer og queens i København
Få indblik i, hvordan LGBTQI+-personer har sat sit præg på København gennem tiden, når der inviteres til byvandring gennem Indre By. Her besøges der flere forskellige steder i byen, der allesammen har haft en helt særlig betydning for queer-liv gennem hundreder af år.

Hvor og hvornår: 20. og 21. august klokken 13.00 ved Regnbuepladsen. 90 kroner.

Pride-paraden
Lad din stemme blive hørt, fejr fællesskabet og kæmp for queer- og transpersoners rettigheder, når hele Pride Week kulminerer lørdag med den store Pride-parade, der bevæger sig gennem hele byen fra Frederiksberg for at ende i et brag af en fest på Rådhuspladsen.

Hvor og hvornår: Frederiksberg Rådhusplads klokken 13.00. Læs mere om rute, deltagelse og andet praktisk her

Foto: Ritzau Scanpix
Før har over 200.000 gæster været afsted for enten at deltage i eller se den store parade og protest, der går fra Frederiksberg Rådhus til Københavns Rådhusplads.

Gadefest
Er du ikke færdig med festlighederne efter lørdagens Pride-parade, skal du ikke langt for at fortsætte festen. For i gaderne omkring Rådhuspladsen vil der være store gadefester med masser af musik og drinks. Hop for eksempel forbi Sankt Peders Stræde, hvor hotellet SP34 holder stor fest med den anerkendte Dj Ashibah i spidsen for musikken.

Hvor og hvornår: Lørdag den 20. august kl. 14.00-20.00 i Indre By. Gratis adgang.

Femø Fællessang
Få en smag på den berømte Femølejr, der blev startet af rødstrømpebevægelsen i 1971 på øen Femø, når der inviteres til fællessang af allerbedste skuffe med sange fra Femølejrens sangbog.

Hvor og hvornår: Torsdag den 18. august i debatteltet på Rådhuspladsen klokken 20.00. Gratis adgang

Pride-show
Efter den store parade kan du som vanligt opleve et mindst lige så stort show på Rådhuspladsen, når et væld af nationale og internationale LGBTQI+-kunstnere som Betty Bitchslap og Ericka Jane optræder på Pridens største scene til langt ud på aftenen.

Hvornår og hvornår: 20. august klokken 14.00 på Rådhuspladsen. Gratis adgang

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her