George og Amal Clooney
Foto: Mega
Celebrity

Se Amal Clooneys perfekte fjer- og pailletbesatte kjoledrøm

af Dina Saugman 12/10/2021
Amal Clooney stråler endnu engang på den røde løber i armene på sin ægtefælle, George Clooney, da hun på den røde løber til BFI London Film Festival strålede i både fjer, pailletter og diamanter.

Clooney-parret er svære at overse på den røde løber. Specielt Amal Clooney får flere til at blive grønne af misundelse, når hun kommer anstigende i sine ekstraordinære kjoledrømme.

Læs også: Kim Kardashian har kastet sin kærlighed over dette designerbrand

For vi har set det før, og nu ser vi igen, hvordan Amal Clooney formår at vælge de smukkeste kjoler til den røde løber, der får os til at tabe kæben.

Til præmieren på 'The Tender Bar' på BFI London Film Festival deltog parret selvfølgelig. Her bar hun en stropløs, snehvid, paillet- og fjerbesat kjoledrøm, af brandet 16Arlington, i hvilken hun strålede. Denne var stylet med et par markante diamant-øreringe, en gul diamantring og et par pumps i satin.  

Foto: Mega
George og Amal Clooney på den røde løber ved BFI London Film Festival

Sammen med sin ægtefælle, George Clooney, der har instrueret 'The Tender Bar', strålede hun på den røde løber – eller de strålede. Den smukke kjole, som Amal bar til præmieren, er en kjoledrøm for mange. Faktisk er kjolen en del af 16Arlingtons 'Dreamy wedding'-kollektion, der blev lanceret i sommer, og som har fået flere til at drømme om den store dag.

Læs også: Denne nye Instagram-profil deler det bedstre drama fra Trendsales

Men det er ikke første gang, vi ser advokaten i dette brand.

Til præmieren på samme film, blot i LA, havde Amal valgt en asymmetrisk kjole med glimmer, slæb og cut-outs, hvilken hun havde stylet med et par høje hæle med funklende sten, en sort clutch og et par glitrende øreringe.

I galleriet herunder kan du se den og mange andre fine kjoler og øjeblikke, når Clooney-parret stråler idet de sammen træder ind på den røde løber.