

Rihanna har født sit andet barn
Det übercool kendispar Rihanna og A$ap Rocky er blevet forældre for anden gang.
Ifølge det amerikanske medie TMZ har sangerinden nemlig født parrets anden søn. Og det er sket i al hemmelighed tidligere på måneden, nærmere betegnet den 3. august 2023.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Navnet på det nye familiemedlem er endnu ikke sivet ud, men rygterne går på, at det starter med R, skriver TMZ.
Dermed tyder noget på, at RiRi-Rocky-imperiet går efter at videreføre traditionen af drengenavne, der starter på R.
Parret bød tilbage i maj 2022 sønnen RZA velkommen, der nu bliver storebror i en alder af blot 15 måneder.
RZA er opkaldt efter medlemmet af den legendariske hiphop-gruppe Wu-Tang Clan. Og vælger parret igen at gå i hiphop-arkiverne i jagt på drengenavne, kan vi jo begynde at gætte med. Et bud kunne måske være Raekwon, der er et andet medlem af Wu-Tang Clan.

Rihanna annoncerede tidligere på året sin graviditet, da hun optrådte i Super Bowls half-timeshow. Dette blev gjort i vanlig Rihanna stil, da hun sidst i showet åbnede sit skrigrøde jumpsuit og dermed afslørede et kig til den voksende mave.

Her var kimen lagt til endnu en runde af ikoniske graviditetsoutfits, som Rihanna er blevet synonym for gennem begge sine graviditeter. I alt fra baggy jeans, lyserøde dunjakker og gennemsigtige lingerikjoler med kig til maven, har hun ført an i et stille oprør mod en blufærdig mode for vordende mødre.
Noget, der ikke mindst blev understreget, da Rihanna blev offentliggjort som ansigt for Pharrell Williams længe ventede kollektion for Louis Vuitton Men tidligere på året. Og her var sangerindens flotte runde mave selvfølgelig i front for kampagnen.
Med den nye familieforøgelse får parret nu hænderne fulde. Men mon ikke sangerinden og Fenty-skaberen også kommer til at rocke stilen som mor til to.
Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Her er Rihannas 28 bedste looks under sin første graviditet
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler
![HOME ALONE [US 1990] CATHERINE OHARA, MACAULAY CULKIN Date: 1990](https://imgix.elle.dk/2023-12-06/20110812-080210-ry-1920x1349we.jpg?ixlib=vue-2.9.1&auto=format&ar=1%3A1&fit=crop&fp-x=0.5&fp-y=0.5)
Der er over 30 år mellem de to billeder: Se den helt særlige scene fra 'Alene Hjemme' genoplivet

3 bøger, du skal glæde dig til at læse i december

Gaveguide: 16 julegaver under 1500 kroner

Fra dansk Hollywood-frue til kritiske røster: Alt du skal vide om Balenciagas seneste show

Har vi overset en vigtig kærlighedshistorie i 'Love, Actually'-filmen?
