poppy delevinge
Foto: MEGA
Celebrity

Kun ganske få får æren: Her er de 6 kvinder, der har båret skræddersyet Chanel til deres bryllup

Af Rose Maria Boelsmand 25/04/2023
En af brudene blev sågar ført op ad kirkegulvet af Karl Lagerfeld selv.

Selvom brude – eller rettere, The Chanel Bride – altid har spillet en afgørende rolle i Karl Lagerfelds Chanel couture-shows, så er det få forundt at bære Chanel til sit bryllup ude i den virkelige verden.

Chanels couture-brude kan (uden sammenligning i øvrigt) sidestilles lidt med Victoria’s Secrets tidligere ’engle’ og den status, de havde i sin tid. At være Chanel-brud var nemlig noget, der kun tilfaldt én pige per show, håndplukket af Karl Lagerfeld selv, og det var altid en model med ’it-faktor’ eller supermodelpotentiale.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Således er Chanel-brudetitlen gennem tiden tilfaldet nye såvel som gamle modelikoner, herunder Ines de la Fressange, Claudia Schiffer (syv gange i træk), Christy Turlington, Linda Evangelista, Devon Aoki, Karolina Kurkova, Alek Wek, Natalia Vodianova, Lily Cole, Lara Stone, Kristen McMenamy, Erin Wasson, Cara Delevingne, Kendall Jenner, Lily-Rose Depp og Adut Akech – blandt andre.

Foto: Pierre Verdy/AFP/Ritzau Scanpix

Men selvom bruden var en gennemgående finale for Lagerfelds Chanel couture-shows, var titlen altså eksklusiv og forbeholdt én, maks to modeller per show.

Og måske er det netop derfor, at det også i den virkelige verden er meget specielt at bære skræddersyet Chanel til deres bryllup. Det kræver nemlig – lige som couture-brudetitlen – helt specielle bånd med Karl Lagerfeld, eller nu, huset Chanel.

Derfor er der også kun ganske få eksempler på, hvem der har haft specialsyet Chanel på til deres bryllup. Faktisk tæller listen kun seks kvinder, hvor en af dem endda blev ført op ad kirkegulvet af Lagerfeld selv, og den seneste er Sofia Richie.

Kristen McMenamy
Kristen McMenamy var en feteret model i 1990’erne og holdte også titlen som Chanel-brud til et show. Men hun formåede altså at forlænge og forevige sin titel, da hun i 1997 blev gift med modefotografen Miles Aldridge. Ikke nok med at Lagerfeld havde skabt McMenamys brudekjole - en asymmetrisk råhvid chiffonkjole - for Chanel, så var det også Mr. Fashion selv, der førte Kristen McMenamy ned ad kirkegulvet til vielsen. Med til brylluppet var Vivienne Westwood, Manolo Blahnik og Naomi Campbell var brudepige.

Poppy Delevingne
Hvor hendes søster, Cara, fik titlen som Chanel-brud i 2014, så tog Poppy Delevingne sagen i egen hånd, da hun i 2009 sagde ja til sin mand, James Cook. Her havde socialite-darlingen fået den tyske designer til at skabe en blomster-applikeret, todelt kjole, der bestod af en mini-kjole øverst med et langt, gennemsigtigt skørt under. Kjolen var baseret på en kjole, der blev vist til Chanels couture-show i foråret samme år.

Lily Allen
I 2011 stod Lily Allen brud til sit første bryllup – til nu eksmanden Sam Cooper – og her bar Allen en smuk Chanel couture-kjole i empire-snit, der gav fin plads til Allens dengang gravide mave. Kjolen havde efter sigende en værdi af omkring 300.000 dollars.

Caroline Sieber
Det tog 11 prøvninger og tilrettelser i Chanels salon i Paris, før stylist Caroline Siebers gigantiske brudekjole var helt perfekt. Inspirationen kom fra et portræt af Hertuginde Elisabeth fra 1865 og var komplet med ballonærmer, bådudskæring og langt, broderet slæb. Kjolen var i den sarteste blå nuance. Brylluppet stod i 2013 i Wien, og lignede – med de royale kjolereferencer og den eventyrlige by som kulisse – et ægte eventyr.

Kiera Knightley
Kiera Knightly har udvist en vis portion ansvarlighed hvad angår hendes brudekjole, og hun er en af de få, der ofte hiver den ud af skabet og giver den en tur rundt i manegen igen. Knightley, der blev gift i 2013, havde faktisk allerede brugt sin Chanel-kjole forud for brylluppet; første gang allerede i 2008 til en BAFTA-fest. Hun fik den upcyclet i anledning af brylluppet i ’13, og hev den frem igen til et velgørenhedsarrangement i december samme år, hvor hun igen havde lavet små justeringer, så kjolen da havde fået små, gennemsigtige ærmer. Sig ikke at Chanel ikke er tidløst.

Sofia Richie
Seneste celebre kvinde, der har sat ja i Chanel, er Sofia Richie, datter af musiklegenden Lionel Richie. Til sit storslåede bryllup i Sydfrankrig i april 2023 var bruden i ført hele tre kjoler fra Chanel (og en masse Chanel i dagene op til). Til receptionen en langærmet, højhalset kjole med delikate, perlebesatte frynser over skuldre og bryst, til selve ceremonien en perleapplikeret halterneck-kjole med langt slæb, og senere, til festen, selvsamme mini-brudekjole som Claudia Schiffer bar som brud til Chanels couture-show i 1993 (swipe for at minikjolen).

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her