

Kourtney Kardashian deler første billede fra sin graviditet med Travis Barker
Nogle graviditetsannonceringer er mere episke end andre. Få overgår Rihannas superøjeblik til årets Super Bowl halftime show, hvor hun på vildeste vis fik overleveret nyheden til verden om, at hun venter sit andet barn – men Kourtney Kardashians annoncering om, at hun venter barn på et skilt midt under Travis Barkers og hans band Blink-182s koncert, er også godt oppe på listen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
For annonceringen var ikke ’bare’ en glædelig nyhed overbragt på et skilt til en koncert, men øjeblikket var faktisk også en stor reference til Blink-182 til dato mest berømte sang, ’All the Small Things’ fra 1999, hvor man i musikvideoen ser bandets medlemmer parodiere tidens største boybands, N*Sync og Backstreet Boys.
Travis Barker hopper i videoen rundt på en strand med en bikiniklædt pige, som senere i videoen optræder igen, da bandet spiller koncert, hvor hun holder et skilt op, hvor der står ”Travis I’m Pregnant” – præcis som på det skilt, Kourtney Kardashian overraskede sin mand med.
Weekenden efter Kourtney overraskede Barker med den glædelige nyhed, var det Fars Dag i USA, og i den anledning delte det kommende forældrepar en række billeder, hvor man tydeligt kunne se Kardashians allerede fremtrædende gravide mave.
Og hun overraskede bestemt ikke med sit look til sine første ’preggo pics’.
Ligesom hun og manden er kendte for deres punkede parstil, lagde hun også ud med et gravid-look, der osede af punkrock referencer. Hun var nemlig iklædt en gennemsigtig, sort mesh bodystocking og lavtaljede sorte læderbukser, hvorover bodyens høje benudskæring var synlig over taljen.
Og der er altså god grund til at tro, at der er en lille rockstjerne i maven på Kourtney Kardashian. Far Barker kan nemlig på et af de billeder, parret har delt, ses holde sine trommestikker foran den fine bule. Teach ’em young, som man siger.

Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler
![HOME ALONE [US 1990] CATHERINE OHARA, MACAULAY CULKIN Date: 1990](https://imgix.elle.dk/2023-12-06/20110812-080210-ry-1920x1349we.jpg?ixlib=vue-2.9.1&auto=format&ar=1%3A1&fit=crop&fp-x=0.5&fp-y=0.5)
Der er over 30 år mellem de to billeder: Se den helt særlige scene fra 'Alene Hjemme' genoplivet

3 bøger, du skal glæde dig til at læse i december

Gaveguide: 16 julegaver under 1500 kroner

Fra dansk Hollywood-frue til kritiske røster: Alt du skal vide om Balenciagas seneste show

Har vi overset en vigtig kærlighedshistorie i 'Love, Actually'-filmen?
