

Her er vinderne og de bedste looks fra American Music Awards 2020
År 2020 lakker (heldigvis) mod enden, og derfor er det årlige American Music Awards endnu en gang, blevet afholdt i Microsoft Theater i Los Angeles.
Showet fandt sted natten mellem søndag d. 22. og mandag d. 23. november, hvor alle de vigtigste personligheder i den amerikanske musikbranche samledes for at fejre musikken.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Her blev der uddelt priser for blandt andet årets artist, årets album, årets collab og i anledningen af årtiskiftet - ikke mindst - årtiets artist.
Årets helt store vinder blev, endnu en gang, den 30-årige sangerinde Taylor Swift, der senest udgav albummet Folklore i slutningen af juli.
Taylor kunne - præcis ligesom sidste år - gå fra AMA med hele seks imponerende priser. I år vandt hun priserne for blandt andet årets artist, bedste pop/rock-album og bedste musikvideo - og ikke mindst den unikke titel som årtiets artist.
Læs også: Her er de 20 sange, folk har lyttet mest til i coronatiden
Øverst på vinderpodiet findes derudover Khalid, som vandt tre priser for bedste mandlige artist, bedste album- og sang indenfor soul/r&b-genren.
En anden, og lidt mere overraskende, storfavorit og vinder, er den sydkoreanske K-pop gruppe BTS, der også løb med hele tre priser.
Årets show var selvfølgelig - ligesom alt andet - præget af den virkelighed, som vi lever i. Men taget omstændighederne i betragtning er AMA et af få store årlige events, som stadig ligner mere eller mindre sig selv.
Læs også: Kylie Jenner brød ud i spontan sang, der nu er gået viralt på nettet
Det er nemlig et af årets eneste prisuddelinger og events, som er blevet afholdt med rød løber, hvor stjernerne - selvfølgelig med sikker afstand og de nødvendige værnemidler - kunne vise deres flotte outfits frem.
ELLE har samlet nogle af aftenens vildeste looks, hvor blandt andre Jennifer Lopez, Dua Lipa og Cara Delevingne stjal rampelyset med deres - bogstaveligt talt - glimrende outfits.
Se dem i galleriet herunder.

Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Caroline Bille Brahe: "Jeg er mere nervøs, når jeg sender en kollektion på gaden, end jeg nogensinde har været over at gå på en catwalk"

Clara Svane: Denne prisvenlige olie bruger jeg til ansigt, krop og hår

Bedst i test: Disse natmasker udfører arbejdet, mens du sover

Ny favoritcafé og bukser i forårstriber: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen
