

Beyonce hylder datteren Blue Ivy med et sødt opslag på Instagram
Det har knap været til at undgå, at Beyoncé i disse dage og uger giver den fuld pedal med sin stort opslåede ’Renaissance’-tour, som indeholder magiske scenekostumer fra blandt andre Alexander McQueen og Loewe.
Men de gennemførte kostumer og den imponerende scenografi var ikke alt, der overraskede koncertgæsterne, da sangikonet indtog den gigantiske Stade de France-scene i Paris.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Pludselig stod Beyoncés 11-årige datter, Blue Ivy Carter, (som hun har med Jay-Z) med sin mor på scenen, hvor de sammen optrådte med numrene ’My Power’ og ’Black Parade’, som begge var en del af ’Lion King’-soundtracket fra 2019.
Og det var ikke kun beskuerne, der havde roser til overs for den optræden, den 11-årige Blue leverede. Moderen selv var – forståeligt - bestemt også stolt. Det gav hun udtryk for et par dage efter koncerten i Paris med et opslag på Instagram, hvor hun hyldede sin datter.
”Min smukke førstefødte. Jeg er så stolt af og taknemmelig for at være din mor. Du bringer os så meget glæde, min søde engel,” skrev Beyoncé under kollektionen af tre billeder af Blue Ivy på scenen.
Og i ægte bedstemorstil kom der selvfølgelig også roser fra Blue Ivys mormor efter hendes Paris-optræden, for bedstemorsyndrom er åbenbart universelt, uanset hvor kendt man er. Derfor kunne man efter koncerten på Tina Knowles-Lawsons Instagram se en video af Blue Ivy i front på scenen, hvortil Mormor Knowles havde skrevet:
”I går aftes så jeg mit smukke barnebarn (11) danse foran næsten 70.000 mennesker. Hun var fantastisk og kold som jordbæris! Blue Ivy Carter No Fear.”
Mon ikke, at vi godt kan forvente at se mere til Blue Ivy på scenen fremover? Hun har i hvert fald talentet synligt i blodet.

Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler
![HOME ALONE [US 1990] CATHERINE OHARA, MACAULAY CULKIN Date: 1990](https://imgix.elle.dk/2023-12-06/20110812-080210-ry-1920x1349we.jpg?ixlib=vue-2.9.1&auto=format&ar=1%3A1&fit=crop&fp-x=0.5&fp-y=0.5)
Der er over 30 år mellem de to billeder: Se den helt særlige scene fra 'Alene Hjemme' genoplivet

3 bøger, du skal glæde dig til at læse i december

Gaveguide: 16 julegaver under 1500 kroner

Fra dansk Hollywood-frue til kritiske røster: Alt du skal vide om Balenciagas seneste show

Har vi overset en vigtig kærlighedshistorie i 'Love, Actually'-filmen?
