Annonce

Bag om verdens største sædbank

Af ELLE Native - Annonce for Cryos 18/05/2022
"Vi støtter dig på vejen til at blive forælder", står der på Cryos’ hjemmeside, men hvad betyder dette egentlig? Hvilke overvejelser skal man have, før man vælger en sæddonor til fertilitetsbehandling? Og hvordan kommer man videre fra tanke til handling? Vi besøgte den administrerende direktør Helle Sejersen Myrthue hos Cryos International i Aarhus, som i over 30 år har hjulpet enlige og par med at få deres familiedrømme til at gå i opfyldelse.

Vi møder Helle på Cryos' hovedkontor i hjertet af Aarhus. Fra sekundet man træder ind ad døren hos Cryos, hersker en stemning af fuldkommen ro og seriøsitet. Det er tydeligt at mærke, at der hos Cryos er en stor bevidsthed omkring, at her er det livets helt store spørgsmål, som berøres hver evig eneste dag.

At være CEO for en virksomhed som Cryos følges naturligvis ad med uforudsete dilemmaer og svære samtaler, men mest af alt fylder stoltheden over at repræsentere en virksomhed, som får drømmene om graviditet til at gå i opfyldelse. Men ifølge Cryos er der fortsat plads til forbedring på ligestillingsfronten, og Helle håber især på en fremtid, hvor alle mennesker globalt har lige adgang til fertilitetsbehandling og hvor danske kvinder også får muligheden for at donere og nedfryse æg under samme forhold som mænd og sæddonation.

Læs vores interview med Helle Sejersen Myrthue nedenfor, og få et indblik i, hvordan Cryos hjælper singler, regnbuefamilier og heteropar med at stifte en familie.

Læs mere om Cryos her.

Foto: PR
Helle Sejersen Myrthue, CEO for Cryos International

Hvad kendetegner Cryos, og hvor skiller I jer ud på markedet?

Hos Cryos hjælper vi mennesker med at opfylde drømmen om at få et barn. Vi sætter den største ære i at kunne levere sæd (og æg i udlandet) af højeste kvalitet fra grundigt udvalgte og screenede donorer af alle etniciteter.

Vi skiller os ud på markedet på flere parametre, da vi har så lang en historik, men der hvor vi virkelig er unikke, er på vores store kartotek af sæddonorer, som er verdens største. Dette er enormt vigtigt for at kunne hjælpe så mange som muligt med at blive forælder og ikke mindst at kunne tilbyde så meget diversitet som muligt blandt vores donorer. Vi er også stolte over at kunne prale af at have det største antal registrerede graviditeter i verden.

Hvad vil det sige at være sæddonor?

Vidste du, at det faktisk kun er 5-8% af de tilmeldte sæddonorer, som ender med at blive godkendt som egnede donorer? Dette skyldes ofte genetik, sygdomme, eller at sædkvaliteten hos donoren ganske enkelt ikke lever op til vores krav. Sædkvaliteten skal nemlig være meget høj, da sæden skal kunne tåle at blive frosset ned og tøet op igen til fertilitetsbehandling. Ydermere gennemgår alle vores donorer et psykosocialt interview med vores psykologer for at sikre baggrunden og motivationen for at blive donor.

Vi betragter vores donorer som helte på samme niveau som andre samfundshelte. Ligesom at nogle donerer blod for at redde liv, bidrager vores donorerne til at give liv. Denne tankegang er omdrejningspunktet for alt, vi gør hos Cryos, og det er også vores kampagneslogan på vores donorrekrutteringskampagner. Uden vores donorer har vi simpelthen ikke muligheden for at kunne hjælpe, donorerne er derfor de absolut vigtigste personer hos Cryos.

Hvilke overvejelser skal man gøre, inden man køber donorsæd hos Cryos?

At vælge at få hjælp via en donor til en graviditet er et meget personligt og stort livsvalg, og der ligger mange overvejelser forud for beslutningen. I denne proces er Cryos din faste støtte. Det er vigtigt for os at nævne, at selv om de fleste først tager kontakt til os, når de er langt i processen, så er det altid muligt at kontakte vores Customer Care Team ved spørgsmål på et tidligere stadie. De kan svare på de fleste spørgsmål og bekymringer og taler mange forskellige sprog. Det er altafgørende for os, at alle føler sig i trygge hænder igennem hele processen, inden behandlingerne påbegyndes på fertilitetsklinikken, men også under og efter.

Allerede fra starten af processen vil vores dygtige Customer Care Team støtte og informere dig, så du kan tage stilling til, hvad der er vigtigst for dig. Hertil også om du vælger ID Release (ikke-anonym) eller Non-ID Release (anonym) donor. Generelt opfordrer vi til, at du læser og finder information og andre case-historier på vores hjemmeside. Vi opfordrer også alle til at dele artikler og information herfra med eventuel familie og andre relationer, som er involveret.

Vi producerer generelt mange artikler, omfattende researchstudier og case-interviews, da vi ser det som vores samfundsrolle at kunne formidle og oplyse så meget som muligt omkring sæd- og ægdonation.

OM INFERTILITET

  • Infertilitet er ofte er et svært emne at tale om, og derfor kan det virke, som om mange børn undfanges naturligt, men ifølge WHO oplever 15 % af alle par en form for infertilitet og kan have brug for fertilitetsbehandling såsom IUI-behandling eller sæd- og ægdonorer på deres vej mod forældreskabet.
  • Det vil altså sige, at hvis I kæmper med infertilitet, er I langt fra alene. Mange mennesker går igennem et fertilitetsbehandlingsforløb for at få et barn, og heldigvis bliver de fleste af dem forældre på et tidspunkt.
  • Infertilitet rammer både kvinder og mænd. Årsagerne til infertilitet er faktisk ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Hos en tredjedel af de par, der oplever infertilitet, er årsagen forskellige faktorer hos både kvinden og manden eller andre ukendte årsager. For de sidste to tredjedele af par i fertilitetsbehandling skal årsagen til infertiliteten findes hos enten kvinden eller manden.

Hvad får dig til at føle, at du gør en forskel?

Før jeg arbejdede hos Cryos, arbejdede jeg i mange år hos Udenrigsministeriet, og på mange måder kan min rolle og ansvar sammenlignes. Men det er dog kommet bag på mig, hvor meget det emotionelle aspekt i at hjælpe mennesker med at realisere så stort et ønske og så vigtig en livsdrøm, har betydet for mig som menneske. Vi får dagligt tilsendt smukke og livsbekræftende takkebreve, og det er generelt gennemgående, at vi dagligt fyldes med glæde hos Cryos, når vi oplever den forskel, som vi gør for andre mennesker.

Singlekvinder og lesbiske par udgør størstedelen af dem, der gør brug af Cryos’ services, mens heteroseksuelle par udgør en lidt mindre del.

Hvilke fremtidsdrømme på fertilitetsområdet har I?

En kvindes nedfrosne æg skal destrueres efter 5 år, eller når kvinden bliver 46 år, mens mænds nedfrosne sæd derimod ikke har en udløbsdato. Det synes vi er en skævvridning, og vi kæmper derfor hos Cryos for en mere retfærdig og fair lovgivning på dette område.

Hvilke fordomme eller misforståelser møder I oftest?

Vi bliver selvfølgelig mødt af en del misinformation omkring sæddonation generelt, og det er helt okay. Sæddonation er for mange mennesker nemlig først noget, som man lærer om, når man har behovet.

En af de udtalelser vi oftest møder er, at “unge mænd kun bliver donorer for at tjene penge”. Det er dog ikke korrekt.

I 2020 udførte Cryos et studie blandt vores aktive donorer omkring deres motivation for at være sæddonor. Studiet viste, at motivationen faktisk stammer fra andet end blot økonomisk kompensation. Flere donorer fortalte, at de har et ønske om at hjælpe andre, der har svært ved at få børn. Motivationen om at hjælpe andre er en grundindstilling, som vi kan se, er gennemgående for vores sæddonorer, da mange af vores donorer også frivilligt donorer blod og er organdonorer, hvilket de ikke kompenseres for.

Et andet spørgsmål, som bunder i en misforståelse, er om en sæddonor kan betragtes som en far. Og her er svaret klart nej. En sæddonor vil aldrig blive betragtet som den juridiske far til børn, der er født med hjælp fra hans donationer. Han har intet faderskab eller forpligtelser. Det betyder også, at donoren ikke betaler børnebidrag.

CRYOS

Cryos blev grundlagt i Aarhus i 1987, og med mere end 30 års erfaring er Cryos nu verdens største sæd- og ægbank med mere end 1.000 screenede sæd- og ægdonorer. De leverer til mere end 100 lande verden over og har afdelinger i Aarhus, Odense, Aalborg og København samt USA og Cypern.

De tilbyder både ID Release og Non-ID Release donorer, Basis Donorprofiler og Udvidede Donorprofiler, billeder af donorer som voksne samt mulighed for Donoreksklusivitet i deres sædbank.

Find mere info om Cryos her.