Kultur

ANE TROLLE

af Dorte Mosbæk 1/05/2009
Den talentfulde, prisnominerede sangerinde, som du kender fra JaConfetti, Trolle/Siebenhaar og senest Balstyrko, fortæller om sin onsdag i ugen op til Danish Music Awards.

08.30 Står op. Jeg sover meget i øjeblikket. Måske fordi jeg bruger så meget energi, men jeg kan nu også godt lide at sove. Blender en blåbærsmoothie og laver te med ingefær, som er god, når man er lidt forkølet, som jeg er i dag.

08.45 Sætter mig i stuen med computeren, der sluger en masse tid. Der er utrolig meget, der skal ordnes - presseting, aftaler, mails fra min publisher i USA, der sender mig request på en sang eller forespørgsler fra bookere, når man er tæt på release, som vi er lige nu med Balstyrko.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

11.00 Tager min cykel for at aflevere et bånd til Danish Music Awards. Kører forbi Companys og Designers Remix for at finde noget tøj til de mange koncerter og billeder, der skal tages. Jeg har ingen assistent eller agent og kan faktisk godt lide at ordne alle disse praktiske ting selv. Jeg kan slet ikke forestille mig nogen her i Danmark, der kunne være min agent. Er nok lidt kontrolfreak.

12.00 Drikker en hurtig kop kaffe med Josefine fra JaConfetti på Props i Blågårdsgade.

14.00 Hjemme igen, smører en rugbrødsmad med avocado, hytteost og rejer. Mums. I travle perioder glemmer jeg tit at spise frokost, men jeg prøver at blive bedre til at huske at passe på mig selv - såsom at gå til afspændingspædagog, når jeg har en pukkel af stress og sådan noget.

14.30 Går i mit studie derhjemme. Jeg arbejder på en sang, der skal pitches til amerikanske tv-serier eller filmtrailers. F.eks lægger jeg melodier hen over et beat, som jeg har fået tilsendt på mail fra en musiker fra L.A., som jeg arbejder sammen med. Det er meget snævert, hvad sangene må handle om, og hvilke ord der må bruges. Den slags job er som skoleopgaver, de skal bare løses, og det kommer nemt til mig. Jeg hygger mig helt vildt med det og går ind i en form for boble.

16.00 Tager en lille kaffepause, for jeg kan godt stirre mig lidt blind på mit arbejde.

16.15 Jeg fokuserer igen og arbejder videre, til jeg har en færdigindspillet vokal, som jeg sender tilbage til produceren. Jeg har lavet cirka 15 sange, hvoraf ingen endnu er blevet solgt, men pludselig en dag er den der.

18.00 Går i Irma, og bagefter laver jeg en gryderet med kartofler, grøntsager og kanel. Uden kød, som jeg er lidt træt af for tiden. Spiser sammen med min kæreste, som også arbejder hjemme. Han skriver på en bog om sangerinden Natasja.Vi er i hver vores verden hele dagen, og over maden snakker jeg altid meget om mit arbejde, fordi det er så svært at slippe. Prøver at lytte lidt til min kæreste også.

19.30 Jeg cykler ud til vores nye øver, Bolschefabrikken i Nordvest, for at mødes med Lasse (Blæs Bukki, red.), Ormen og det band, Balstyrko optræder med. Vi er ved at øve til release og til Danish Music Awards, hvor vi skal optræde med to numre for allerførste gang. Man skal altid lige vænne sig til at arbejde med et nyt band og høre sin musik spillet live. Nu har vi fundet en form, hvor alle ikke taler i munden på hinanden, og vi bliver et fantastisk hold. Det kommer til at lyde godt …

23.00 Hjemme igen. Stener lidt på sofaen foran tv'et, før jeg går i seng.

30-årige Ane Trolle er nomineret til årets sangerinde ved både Danish Music Awards og Zulu Awards. Hun optræder i mange forskellige konstellationer, bl.a. JaConfetti (hit: Step Up), Trolle/Siebenhaar (hit: Sweet Dogs) og Balstyrko (hit:Intet stopper helt). Balstyrko spiller på Spot Festival den 21. til 23. maj, i Vega den 30. maj, på Train i Århus den 5. juni og på sommerens festivaler.

Læs også:
24 timer med Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her