

Aarhus' mest hypede kaffebar åbner endelig i København sammen med modebrand
Der findes god kaffe, og så findes der virkelig god kaffe. Det er netop sidstnævnte, som det aarhusianske kaffebrand La Cabra er blevet kendt for.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Netop derfor har de også været medvirkende til at sætte Aarhus på kortet over en af de mest attraktive kaffedestinationer i landet. For siden 2012 har holdet bag La Cabra holdt til i midtbyen med den mission at servere kvalitetskaffe til de koffeinhungrene aarhusianere. Det har de gjort så godt, at det er blevet en af de mest hypede kaffebarer i byen.
Og nu kan du endelig få den attraktive kaffe i København.
Det anerkendte risteri har nemlig slået pjalterne sammen med det ligeså anerkendte tøjmærke Another Aspect, og åbner sammen butik og kaffebar i én i det indre København. Og der er bestemt noget at glæde sig til.
Another Aspect er kendt for sin bæredygtige og grundige tilgang til herregarderoben, som mærket designer basisitems til, der holder på tværs af år og tendenser. Samtidig er brandet af flere omgange blevet rost for sin smukke butik i en baggård på Værnedamsvej, der er blevet en institution for design- og retailelskere.
Men i januar havde butikken på Værnedamsvej sidste åbningsdag, da Another Aspect rykker fra Frederiksberg til indre By med sin nye forretning. Og her har de altså slået sig sammen La Cabra for at fortsætte og højne deres fokus på en shoppingoplevelse ud over det sædvanlige.
At dømme ud fra begge brands dedikation til kvalitet og ekspertviden indenfor hver deres respektive felt, bliver det meget vel et perfekt match for modebrandet og kafferisteriet.
Du kan besøge Another Aspects nye forretning på Møntergade 3A fra den 2. marts 2023.

Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler

Stjæler rampelyset i Milano: Derfor er Julia Roberts ukronet dronning af suits

Sidst på måneden: Genialt brynprodukt til 100 kroner

6. sæson af 'The Crown' er på trapperne: Her er, hvad vi ved

Hun danser sig gennem myldretiden: Derfor er ‘Tube girl’ mere end endnu en dansende TikTokker

ELLE Awards 2023: Her er de bedste looks
