Halloween
Foto: Ritzau Scanpix
Kultur

10 af internettets favoritøjeblikke, der er den perfekte inspiration til dit halloween-kostume

af Christoffer Mygind Juul 18/10/2023
Fra ikonisk finaleøjeblik fra Københavns modeuge til Kylie Jenners kontroversielle Schiaparelli-kjole. Året har budt på mange virale øjeblikke, du kan inspireres af.

Endnu en gang står diverse virale (mode)øjeblikke for den allerbedste inspiration til årets halloween-kostume. Vi har samlet 10 her, som du vil kunne genskabe på den eller anden måde.

Kylie Jenner som løve til Schiaparelli
Det vakte stor opsigt, da Kylie Jenner dukkede op til Schiaparellis couture-show i januar iført en kjole fra kollektionen med et kæmpemæssigt løvehoved på skulderen. Flere troede, det var en udstoppet løve, men det blev dog hurtigt slået fast, at der var tale om et tøjdyr

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det eneste du skal bruge for at genskabe det kontroversielle look er en lang, sort kjole, en løvebamse og en god limpistol. Og så har du et af de mest mindeværdige (og hadede) looks fra modeåret, der gik.

Foto: KCS Presse / MEGA

Taylor Swift til NFL
Billedet, hele internettet snakkede om af Taylor Swift på tilskuerrækkerne til NFL, er den perfekte inspiration til et nemt halloween-kostume. Det garanterer at blive genkendt på lang afstand af enhver ‘swiftie’. Ifør dig din hvide tanktop, en nøglesnor med hjemmelavet VIP.kort og en rød varsity-jakke, og den er hjemme. Hiv eventuelt din svigermor med under armen for fuld effekt.

Foto: Denny Medley/Reuters/Ritzau Scanpi

Jared Leto som Choupette til met Gala
Hvis Met Gala var en kostumekonkurrence, ville internettet ikke være i tvivl: Jared Leto ville løbe med sejren for at komme som Karl Lagerfeldts kat Choupette. Iført et kæmpemæssigt, hvidt kattekostume tog han den røde løber med storm, og hvorfor ikke gøre ham kunsten efter ved næste Halloweenfest?

Foto: MEGA

Justin Bieber og Haley Bieber
Fans af Haley Bieber udskammede stjernens mand, da de to dukkede op sammen i en dresscode, der lignede, de skulle til to forskellige ting – hende til fancy middag ham til filmaften hos vennerne. Heldigvis er det ganske nyttigt som inspiration for årets parkostume, der både gengiver det akavede øjeblik og får dig til at føle som en stjerne.

Foto: Ritzau Scanpix

Romersk kejser
Hædr en af de mest virale tendenser, og lad dig inspirere af romerriget til dit kostume – lige meget, hvor meget du tænker på det. Om så det er Cæsar eller Kleopatra, så skal der ikke meget mere til end et draperet, hvidt lagen, lidt snor og nogle guldfarvede accessories for at få alle til festen til at tænke på romerriget mere end én gang om ugen.

Lisa Rinna i Rotate til Københavns Modeuge
Meme-dronningen fra ‘Real Housewives of Beverly Hills’ overraskede på catwalken til Rotates AW23-show ved Københavns modeuge. Og med ét gjorde hun en badedragt og en pelset leopardfrakke til det hotteste. Par de to items med stor, tilbagetrukket frisure og ultra sort eyeliner, og du har det perfekte kostume.

Rihanna til Super Bowl
Årets Super Bowl Halftime Show blev et af de mest sete nogensinde, da Rihanna troende svævende frem over stadion iført et rødt Loewe-look og afslørede, at hun ventede hendes andet barn. En rød keddeldragt og lidt papmaché til at lave en afstøbning a la hendes nu ikoniske bustier vil gøre dig til dansegulvets regent.

Foto: Mark J. Rebilas/Ritzau Scanpix

Carrie Bradshaw i Moncler-kjole
Sarah Jessica Parkers Carrie Bradshaw er til evig inspiration, om så det er til fest eller ej. Men i ‘And Just Like That’ var der alligevel skruet så meget op for couturen, at det nok er til mere kostumeinspiration end til kontoret.

Et af dem er hendes vanvittige couture-pufferkjole fra Moncler, hun har på midt i en snestorm i New York, der snildt kan tjene som udgangspunkt for et moderigtigt kostume. Find dine gamle dyner frem og draper dem om livet, så du kan udleve din indre Bradshaw-drøm.

Foto: HBO

(di) ivison-finalen fra Københavns modeuge
Det mest virale øjeblik fra AW23-modeugen i København, var finalen til (di) vision, hvor model Sarah Dahl rejste sig fra et af de rødvinsplettede borde og overraskede med at hive hele dugen og madresterne med sig som slæb til kjolen, hun bar.

Find en af dine aflagte kjoler frem, anskaf dig et stykke hvidt lærredsstof, sy det fast til kjolen og overhæld det med diverse ting for en god omgang patina – og du har din helt egen version af det mindeværdige øjeblik, der matcher en god fest helt perfekt.

Tube girl
En telefon, et godt track og en eventuel fane er det eneste, du skal bruge for at klæde dig ud som TikToks største obsession, nemlig ‘Tube Girl’. Udnyt situationen, og tag metroen til fest for at få din egen version af en af hendes virale videoer.

@sabrinabahsoon So now im en route via tube. The man in the back getting a show fr 🤣 #tubegirl #tubegirleffect ♬ Prada - cassö & RAYE & D-Block Europe

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.


Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her