Foto: Anders Schønnemann
Interiør

Eksperten guider: 3 gode råd til at få kunst ind i hjemmet

af Christoffer Mygind Juul 23/06/2022
Kunst har en positiv effekt for både dit hjem og dig selv, men hvordan finder du frem til lige præcis det, du drømmer om?

Det er de færreste, der bor uden et eneste billede på væggen. For nogle betyder det, der er indrammet dog mere end for andre, men det er vist sikkert at sige, at det helst skal tale til dig på den ene eller den anden led, hvis det hænger i dit hjem.

I hvert fald hvis det står til Loa Brix. Hun er kunstekspert og medejer af Nordens største kunstmesse Art Nordic, der i år løber fra 24.-26. juni i København og præsenterer mere end 250 kunstnere.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

For ifølge Loa Brix er kunst meget mere end bare et visuel pynteobjekt til dit hjem – det er ligeså meget en følelse og en sindsstemning.

Vi har snakket med eksperten om, hvordan kunst i hjemmet påvirker dit mentale helbred, og hvordan du kommer i gang med at finde kunst, der passer til dig og dit hjem.

Hvad er kunst for dig?
“For mig er kunst ikke noget, man vælger til i sit liv. Jeg mener, kunsten bor i os alle sammen. Den er en livsomstændighed, om man vil. Ikke på den måde, at vi alle behøver at kalde os kunstnere. Men vi har alle evnen til at skabe noget, som kan sætte vores eget og andres liv i perspektiv, give svar, inspiration, mod eller glæde. Og vi har alle sammen behov for at møde andre menneskers kreative udtryk og håndværk.

Jeg har enormt meget respekt for de mennesker, der vælger at dedikere deres arbejdsliv og fritid til denne skaben og på den måde berige andres liv. Jeg har altid selv omgivet mig med former, farver og smukke ting, som andre har skabt. Og så er jeg praktisk talt vokset op på kunstmuseer, idet mine forældre altid aktivt har opsøgt kunsten.”

Foto: Andreas Pless
Lad flere værker tale sammen som her, hvor en tegning af Josef Zekoff bliver komplimenteret af et værk af Inger Odgaard.

Hvorfor er kunst vigtig for vores mentale helbred?
“Kunst er et sprog, som går lige i maven på os. Den bringer os i kontakt med vores følelsesliv og bidrager aktivt med at udvikle og præge vores følelser. Selv bruger jeg kunst til at stimulere min kreativitet, til at finde håb og glæde – men også til at fremkalde melankoli og sorg, hvis det er det, jeg har behov for at komme i kontakt med. Det er lige meget, om det er litteratur, musik eller billedkunst. Mekanismerne er i min optik de samme. Derfor anbefaler vi i Art Nordic, at du bruger billedkunsten til at understøtte sindsstemninger i hjemmet."

Om Loa Brix

Uddannet litteraturhistoriker og medejer af marketing-bureauet Troopper ved siden af sin rolle som medejer for kunstmessen Art Nordic, som hun i 2020 overtog sammen med sin forretningspartner Gitte Christensen.

“Der forskes i disse år meget i, hvordan kunst kan have en positiv effekt på såvel psykisk som fysisk sygdom. Jeg følger spændt med i udviklingen på området. Men det er også vigtigt at sige, at sammenhængen mellem helbred og kunst er kompleks, og at kunst ikke nødvendigvis bare får problemer til at forsvinde. Men jeg tror, alle kan genkende oplevelsen af at blive opløftet, få udvidet sine horisonter og komme i kontakt med sine følelser gennem kunsten. Det anbefaler jeg, at du tænker ind i din indretning.”

Foto: Mikkel Tjellesen
Gør som hjemme hos designer og ejer af tæppefirmaet Knothouse, Bettina Gedda, og lad et stort værk dominere rummet som dette maleri af Tal R.

Hvad er særligt ved nordisk kunst?
“Alsidigheden. Mange forventer, at den nordiske kunst er ren, enkel og inspireret af naturen. Måske fordi de træk også kendetegner nordisk design. Men nordisk kunst er meget mere end det. Mange af vores yngre talenter er optaget af identitetsdannelse, krop og køn. Men vi ser også en stor gruppe af kunstnere, der arbejder med det rent ornamentale. Kunsten må også gerne have som primært formål at behage øjet, for der behøver ikke altid være en fortælling eller et budskab bag.”

Hvordan kommer man bedst i gang med at finde kunst?
“Jeg anbefaler selvfølgelig, at man tager et smut forbi Art Nordic. Men der er også andre events, der ligesom vores giver mulighed for at se på en masse kunst. For det er det, det handler om – at træne sit øje og sin mavefornemmelse ved at opleve en masse værker. Ingen andre end du kan afgøre, om et kunstværk skal hjem i din stue. Og når du først har set på en masse kunst, begynder du at udvikle din smag og dine præferencer.”

Foto: Mikkel Tjellesen
Lad din kunst matche for et stilistisk udtryk som hjemme hos designer Helga Isager, hvis samling af tryk fra kunstneren Lars Munthe skaber et roligt udtryk.

Loas tre gode råd til at få kunst ind i hjemmet
Det kan være svært at finde frem til lige præcis den kunst og de værker, som passer ind i dit hjem og som du kan mærke, vil gøre en forskel for både dig og din indretning. Få Loa Brix' tre bedste råd her.

  1. Udvælg et primært værk til det enkelte rum, der kan sætte den overordnede retning for den stemning, du ønsker at skabe i rummet. Derefter bliver det lettere at vælge værker, der supplerer eller skaber kontrast til det primære værk.
  2. Afprøv et værk derhjemme, inden du køber det. Det er en service, som mange kunstnere tilbyder. Det betyder meget at kunne vurdere det værk, du drømmer om, i det lysindfald og det rum, det skal hænge i.
  3. Vælg værker, der sætter gang i noget. Ethvert værk er en fortælling, du får ind i dit liv, så lad det være en fortælling, du kan bygge videre på, og som kan inspirere dig. Hvad det skal inspirere til, er op til dig.
Loa Brix står i spidsen for Art Nordic, der i år afholdes fra 24. juni til og med 26. juni i Lokomotivværkstedet i København.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her