Foto:Katrine Rohrberg
Bolig

Stine Langvad: Min personlige indretning

af Marie Monrad Graunbøl. Redigeret af Stine Braunschweig 27/08/2015
Hvad er det, der gør, at nogle hjem emmer af personlighed og samtidig hænger sammen i et ubesværet flow, hvor alt passer sammen, som var det designet til det? ELLE Decoration har været på besøg hos indretnings- og grafisk designer Stine Langvad.

Stine Langvad er grafsk designer og har desuden indrettet et utal af private hjem med sin helt særlige sans for samspillet mellem form, farve og funktion. I hendes eget hjem er der plads til både legende børn og spontane fester – men ikke til ligegyldighed og møbler, der ikke tåler at blive brugt. ELLE Decoration har mødt hende.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Sommerlig shopping med masser af blomster

Hvordan er indretningen i dit hjem opstået?

"Jeg er typen, der forelsker mig. Privat kører jeg ikke med en fast plan eller for at få tingene til at passe perfekt ind i sammenhængen, men lader dem i stedet finde deres naturlige plads. Min indretning udvikler sig over tid, og mine ting har fulgt mig igennem faser af mit liv. Jeg er erklæret kvalitetssnob og på alle måder modstander af brug-og-smid-væk-mentaliteten. Hvis man prioriterer godt design og vælger kvalitet, så kan det vare livet ud, og det har for mig en kæmpe værdi."

Hvorfra kommer din interesse for indretning?

"Der er en del arkitekter i min familie, så jeg er uden tvivl miljøskadet. Men interessen udspringer også af et helt basalt behov for at fortælle historier og skabe rum, som man har lyst til at træde ind i og være en del af. Jeg er ganske enkelt tiltrukket af smukke ting, magasiner, kunst, mønstre, materialer og farver, og uden altid at være synderligt bevidst om det ender jeg altid med noget, som er meget ‘mig’."

Hvad går du efter, når du køber interiør?

"Følelsen! Jeg har lige købt en vase fra Missoni, og jeg er ellers ikke så meget til Missoni Home. Men denne vase er jeg vild med."

Hvilken følelse vil du gerne give folk, når de træder ind?

"Når jeg kommer hjem til andre, så er det mest vidunderlige, når man kan mærke, hvem der bor der. Sådan vil jeg også gerne have, at man har det her. Hos os må børnene gerne lege kongens efterfølger rundt om spisebordet, og der skal være god mad og plads til at holde en fest. Det skal emme af kvalitet og samtidig kunne tåle at blive brugt."

Hvad er dit yndlingsspot?

"Jeg har ikke et favoritsted, for pointen er netop, at man skal kunne være overalt. Man skal ikke have en stol stående i et hjørne, bare fordi det ser fedt ud. Hvis ikke man også nyder at sidde i den, så er der ikke nogen grund til at have den. Hvad er det næste, der skal gøres i dit hjem? Jeg skal have gardiner, for jeg elsker tekstiler, og desuden er de vældig praktiske, når man bor i en stuelejlighed og vil have lov at gå nøgen rundt. Dog ved jeg, at det vil tage mig oceaner af tid at finde de helt rette. Mit køkken trænger også til en overhaling, men det skal enten være det allerbedste eller en enkel gør-det-selv-løsning. Der findes ingen mellemvej i form af et kønsløst tilbudskøkken!"

Hvad fortæller indretningen om dig som menneske?

"Ligesom jeg synes, mennesker er interessante at lære at kende, lag for lag og med nysgerrigheden forrest, så kan man jo læse meget ud af et hjem. Jeg tror, at mit hjem afslører min forkærlighed for det, som er varigt. Og måske også min foragt for pop og ligegyldighed. Et smukt hjem er... et inspirerende hjem. Det kan inspirere til at være sammen eller være nysgerrig, og det må gerne udfordre ens vante forestillinger."

Læs også: På besøg hos... Pia Mia Fellah

Kom med indenfor hos Stine Langvad her i galleriet og se hendes stilfulde hjem, der er fuld af kunst, godt håndværk og klassisk design.

Psst... Brug pilene i galleriet eller 'swipe' dig igennem.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her