Foto: Mariane Guillon
Bolig

Se den fine bolig: Lotte Mørchs minimalistiske åndehul i Paris

af Missu Schneidermann 19/10/2022
For Lotte Mørch var det kærlighed ved første blik, da hun trådte ind i lejligheden i Paris’ Marais-kvarter. De lyse og højloftede 50 kvm udgør hendes bolig nummer to, når hun er på sine mange rejser i Paris i forbindelse med sit arbejde og er blevet den rolige base, hun søgte – i en grad så hun nærmest ikke har lyst til at gå ud.

Lotte Mørch, indehaver og CEO i Mørch Fashion, Morchshowroom.com. Lejligheden i Paris er på på 50 kvm.

Lotte Mørch kalder Paris sin anden hjemby. Ikke alene er hun gift med en franskmand, som hun mødte, da hun boede i byen i syv år som yngre og derfor har to voksne børn, der taler både dansk og fransk. Hendes 21-årige datter er også flyttet til byen, og selv rejser Lotte Mørch dertil i hvert fald hver anden måned i forbindelse med sit arbejde som indehaver af Mørch Fashion, når hun skal til modeuger og mødes med sine mange franske samarbejdspartnere, som er grundstenen i hendes forretning.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I Paris har hun både familie, venner fra gamle dage og nye bekendtskaber, der er blevet til tætte venner. Derfor gav det god mening, da hun og hendes mand i september sidste år købte deres bolig nummer to, en skøn og lys pariserlejlighed på 50 kvadratmeter på fjerde etage i en gård i Marais.

“Det er sådan et skønt område med sin helt egen charme. Det er en levende bydel, som ligger i midten af den gamle, autentiske del af Paris med smukke gamle bygninger og masser af restauranter, butikker og liv i gaderne. Alt er i gåafstand, Picasso-museet ligger rundt om hjørnet, vores samarbejdspartnere er tæt på, og her er meget roligt, selv om vi er midt i en pulserende storby,” fortæller Lotte Mørch, der sætter pris på, at hendes lejlighed ligger øverst oppe inde i en gård, så hun kan sove med åbne vinduer og lade solen strømme ind."

Foto: Mariane Guillon
For at skabe så meget lys og luft som muligt er lejlighedens planløsning åben. Her overgangen mellem køkken og spiseafdeling.
Foto: Mariane Guillon
Lotte Mørch i lejligheden, der primært er indrette med få, velvalgte vintage-ting.

Indretning tager tid
Lotte Mørch så en del forskellige lejligheder, inden hun slog til. Hendes vigtigste kriterier var, at den skulle være lys og ligge øverst, og at der skulle være ro.

“Når vi er her, er det for at arbejde, og derfor skal det være et sted, vi kan slappe af, når vi kommer hjem. Da vi kom ind i denne lejlighed, vidste vi efter et kvarter, at den ville vi have. Den havde det hele, og ovenlysvinduer ovenikøbet, så det var kærlighed ved første blik. Selv om den ikke er specielt stor, er den ekstremt godt indrettet, lyset strømmer ind, også i vintermånederne, her er åbent til kip og højt til loftet,” siger Lotte Mørch, der ikke så lejligheden igen, før hun stod med nøglerne i hånden.

Heldigvis er hun kun blevet bekræftet i, at de tog den rigtige beslutning om de 50 kvadratmeter, der er indrettet som ét
stort åbent rum, dog opdelt med newyorkervæg til soveværelset. Lejligheden var helt nyistandsat, ogalt interiør fulgte med i købet. Det betød, at Lotte Mørch har kunnet indrette stille og roligt og taget sig god tid til at finde det rigtige.

Foto: Mariane Guillon
Lyset strømmer ind i lejligheden året rundt, fordi den ligger til den rigtige side og øverst på 4. etage.
Foto: Mariane Guillon
Markant og komfortabel: Soriana- sofaen fra Cassina, der er designet af Afra & Tobia Scarpa, har Lotte Mørch fundet vintage og sætter stilen i lejligheden i Paris.

“Jeg ynder ikke at købe en masse nyt og proppe ind. Jeg har gået og fundet ud af, hvordan indretningen skal forme sig, og selv om vi ikke vil indrette Paris-lejligheden på samme måde som vores hus i Charlottenlund, går det enkle igen. Der skal ikke være for mange ting, jeg vil hellere lade detaljerne i lejligheden stå frem i stedet for at fylde den med masser af møbler og nips.”

Åndehul på 4. sal
Det enkle og afdæmpede giver ro til hovedet for Lotte Mørch, der i sit arbejde bevæger sig i massevis af farver og mønstre, og derfor er det rart at have ro, når hun er hjemme.

Foto: Mariane Guillon
Snoopy-bordlampen af Achille og Pier Giacomo Castigloioni er et godt eksempel på design, der både er markant og tidløst.
Foto: Mariane Guillon
I entréen slås den rene, enkle stil an med hylde i marmor med fotokunst, duftlys og en vintage keramikkande.

“Lige nu er lejligheden holdt meget i sort-hvid og kan måske virke lidt kold, også fordi vi ikke har fundet den rigtige kunst til væggene. Jeg hygger mig med at gå og finde på og finde ting. Jeg går og føler mig ind på lejligheden og vil hellere modnes med processen end at købe noget, der ikke er det helt rigtige,” siger Lotte Mørch, der særligt leder efter specielle vintage-ting, som på den måde får lov at stå stærkt frem. Et godt eksempel er vintage-lædersofaen, der er toneangivende i indretningen, og som både er æstetisk smuk og behagelig at sidde i.

“Jeg føler, at lejligheden er mit åndehul, og jeg kommer helt ned i gear, så snart jeg kommer herned. Det lyder nærmest skørt, når man taler om Paris, men jeg er så glad for lejligheden, at jeg nærmest ikke har lyst til at gå ud. Jeg vil bare gerne hygge mig og holde middage heroppe.”

Foto: Mariane Guillon
I soveværelset findes lejlighedens gamle pejs, som står i fin kontrast til Lotte Mørchs ellers enkle stil.
Foto: Mariane Guillon
Badeværelset er holdt i tråd med resten af lejligheden: klassisk og enkelt.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her