kom_indenfor_hos_sophia_roe
Foto: Kavian Borhani
Mit univers

Kom indenfor hos Sophia Roe

af Rose Maria Boelsmand 18/01/2021
Personlig stil er mere end bare dit look. Alt, hvad du omgiver dig med, fra bøger til beauty, viser, hvem du er. For influencer Sophia Roe er det mørke nuancer, udvalgte designobjekter, musik og mode.

// Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs novembernummer 2020 //

På nær de lejlighedsvise kirkeklokkeklemt og enkelte forbipasserende biler i ny og næ mærker man ikke, at man befinder sig midt i København K, når man træder ind i lejligheden. Her er ro. Måske er det det sanselige helhedsindtryk, der bidrager til den fredelige stemning, for ud af Marshall-højtaleren i den høje vindueskarm strømmer der forsigtig, ikke-invasiv klavermusik, og der dufter let af noget Byredo’sk og urtete. Det, sammen med den rolige lys/mørke indretning, der er så afstemt og velvalgt, at intet falder ved siden af, gør, at man føler sig godt tilpas i den lille, lyse designhule, der i daglig tale går under navnet ’Sophias hjem’. Lejligheden er i to plan. Man træder lige ind i et åbent stue-køkken-alrum, som Sophia har indrettet med håndplukkede designobjekter og velvalgte vintagefund. Der er højt til loftet i stuen, vinduer med masser af lysindfald og kig til både gade og den højt beliggende gårdhave. Nedenunder har Sophia indrettet sit soveværelse, der føles som en lille, mørk puppe af hygge. ”Det er det perfekte gemmested til at ligge og se film en hel dag,” siger hun og griner, imens hun viser rundt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Lidt nyt, lidt brugt og rent instinkt

Sophia flyttede ind i lejligheden for et år siden. ”Det var den første lejlighed, jeg faldt over, da jeg skulle flytte, og den havde alt det, jeg kiggede efter. Her er en hyggelig gårdhave, og rummene er rene, hvilket gør det nemt at sætte sit eget præg på lejligheden, og her er ikke for mange historiske detaljer, der tager fokus. Og så er her masser af skabsplads,” fortæller Sophia. Netop skabspladsen er vigtig, når man som Sophia lever af at klæde sig selv og andre på. Mode er også et gennemgående tema overalt; fra vindueskarmene, hvor der ligger stabler af coffee table-bøger om designere og brands eller med fotografier af anerkendte modefotografer som Peter Lindberg, til væggen, hvor der hænger en Celine-plakat. Der står æsker fra Louis Vuitton på barbordet, ligesom Sophias accessories ’popper op’ rundtomkring. Og hvis man kender til Sophias klassiske, velsammensatte og altid kvalitetsbevidste tøjstil, kan man hurtigt se, at hendes hjem og indretning er en direkte forlængelse heraf. ”Jeg har en meget fast æstetik på Instagram (meget farveafstemt i sort-hvid-beige toner, red.), og den stil går igen herhjemme. Indretningen er måske lidt maskulin og mørk, i betragtning af at her kun bor en pige, men det er meget mig. Jeg er ikke så tøset, hverken i min påklædning eller i min indretning. Når jeg køber ting til mit hjem, er det, præcis som når jeg køber tøj, udelukkende baseret på min intuition. Jeg planlægger aldrig, hvad jeg skal købe, men er så sikker i min stil, at jeg kan handle helt per instinkt. Jeg køber selvfølgelig en del hos min mor (ejer og stifter af Louise Roe Gallery, red.), men jeg køber også meget vintage og secondhand. Både min sofa, min Eames-stol, mit skrivebord, sofabordene og mit klaver er købt brugt,” fortæller Sophia. Læs også: Kom indenfor hos Laura Lawaetz

Da lejligheden blev et hjem

Under normale omstændigheder er Sophia meget lidt hjemme i hverdagene, da hendes job ofte trækker hende til udlandet til både internationale modeuger og særlige events for indflydelsesrige mode-personligheder. ”Lockdownen var første gang, siden jeg flyttede ind sidste efterår, hvor jeg rigtig var i lejligheden og havde tid til at gøre den til et hjem. De første mange måneder, jeg boede her, havde jeg slet ikke følelsen af at høre hjemme, fordi mit liv var i en kuffert. Men jeg bruger mit hjem ret meget socialt og har tit venner på besøg til vin, så det er vigtigt for mig, at jeg føler, at mit hjem er mig, og at andre kan se, at det er mig, der bor her. Derfor skal her heller ikke være helt rene linjer. Jeg kan godt lide, at mine ting og mine nips har personlighed, og at der er rejseminder, der fortæller noget om mig. Det er mine bøger, mine minder, mine krystaller og mit safe spot,” siger Sophia. Apropos ’safe spot’ er stedet, hvor Sophia kobler af fra sin mere eller mindre konstante online-tilstedeværelse, klaveret. Og hun er dygtig. ”Det giver en helt særlig ro og et fokus, når hænderne og tankerne er forenet og optaget af at spille. Man kan ikke lave andet imens, og det er meget afstressende,” siger hun.
Den lave sofa i blødt, mørkegrønt læder, som faktisk er et af de eneste (afdæmpede) farveindslag i indretningen, beskriver Sophia som det, der samler hjemmet. ”Sofaen er mit holdepunkt. Det er her, jeg sidder næsten hver aften og arbejder. Man arbejder jo hele tiden, når man har et job som mit,” siger hun. Maleriet over sofaen har Sophia selv malet. ”Det er lidt et ongoing projekt for mig,” fortæller hun og fortsætter: ”Jeg har malet det om et par gange og tilføjet mere tekstur hist og her. Det bliver nok også det næste, jeg kommer til at ændre herinde …” siger hun, men mon ikke, at den klaverstol, der blev leveret fra moderens butik under interviewet, også får lov til at blive en permanent del af indretningen? Sophia synes i hvert fald overbevist om, at den hører til, og hvis intuitionen har talt, er der jo ikke meget at argumentere imod. Se Sophias hjem i galleriet herunder:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her