Kom indenfor hos Laura Lawaetz

// Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs oktobernummer 2020 // Omkring otte kilometer nord for København, helt ud til Øresund, ligger det gamle fiskerleje Skovshoved. Den originale strandvej, i anden række fra vandet, er en lille tidslomme, der bedrager visuelt, så umiddelbart skulle man ikke tro, at man kun er en ganske kort køretur fra hovedstaden. De små bondehuse – flere med bindingsværk og lave tage – ligger tæt side om side langs vejen bag pastelfarvede stakitter og med roser voksende op ad murværkerne. ”Vi blev ramt af en følelse af ro, lige så snart vi trådte ind i huset første gang. Det var som en tryg, lille oase, der stod i skærende kontrast til det temmelig hektiske københavnerliv, både min mand, Caspar, og jeg levede, da vi købte huset,” fortæller Laura Lawaetz. I dag bor parret her med deres to børn, Lucca og Willum, på tre og to år.”Vi solgte vores lejlighed i Indre By, inden vi fik børn, og det var slet ikke meningen, at vi skulle flytte ud af byen på daværende tidspunkt. Lejligheden, vi kom fra, var fra 1700-tallet, med skæve vægge, fritlagte bjælker og lave lofter, så vi var klar på at flytte til en lys og istandsat penthouse med stuk og højt til loftet. Markedet var bare svært, og en dag kom Caspar hjem og sagde, at han også havde fundet et par huse i Skovshoved, som vi måske kunne kigge på,” siger Laura.

Valget af Skovshoved var ikke helt tilfældigt. Parret er vokset op i området, og Lauras mand har altid drømt om, at det netop var i den gamle fiskerlandsby, at de skulle bo en dag. Og nu, da de har fået børn, giver området igen på en måde, som Indre By ikke ville kunne på samme måde. ”Det er mere intimt end på en klassisk villavej, for husene er små, man bor tæt og kender derfor sine naboer. Vi har rigtig mange bekendte i området og møder altid nogen, vi kender, når vi er på legepladsen eller går en tur. Men det synes vi kun er hyggeligt, da vi er meget socialt anlagte. Samtidig er den omkringliggende natur også en gave, og vi er især glade for at have vandet så tæt på. Jeg har altid selv været vinterbader og har nu fået Caspar med også, så vi bader hele året. Det er vildt charmerende at bo et sted, hvor folk går ned til vandet i sutsko og morgenkåbe. Børnene elsker det også,” fortæller Laura.

Som et blødt kram

Huset ligger lidt tilbagetrukket fra vejen og har, præcis som Laura selv siger, en umiddelbar beroligende effekt, når man træder indenfor. Dørene er små og smalle, og karmene lave, men man mødes med det samme af blødt lys, der virker indbydende – som om det byder velkommen med et varmt kram. ”Vi følte, at huset ville være et åndehul for os, hvor vi kunne trække os tilbage. Her var med det samme god karma,” siger Laura. Det lille, klassiske hus fra 1800-tallet er stråtækt og rummer i alt 100 kvadratmeter fordelt på to etager. Det var sat i stand, da parret købte det i 2015, så alt, hvad de gjorde dengang, var at male og flytte ind. I mellemtiden er to dog blevet til fire, og Laura og hendes mand har derfor planer om at bygge ud. ”Det er ret unikt, at vi har fået tilladelse til en udbygning. Den slags bevillinger hænger normalt ikke på træerne i dette postnummer. Det ville sikkert være både lettere og billigere for os at flytte til noget større, hvis det kun handlede om at få plads. Men vi elsker bare at bo lige her. Så planen er at udvide med omkring 60 kvadratmeter,” siger Laura.

De kvadratmeter, der er nu, er dog godt udnyttet med meget lidt spildplads. Selv om der er lavt til loftet, virker huset rummeligt. Det er særligt grundet det gennemgående farvevalg, der er holdt i toner af beige, lys brun, Lauras favoritsmykker er en blanding af arvestykker og gaver fra hendes mand. De store Chanel-øreringe er fra hendes mormor, og ringene og halskæden med det lille brillanthjerte er fra hendes mand, Caspar. Huset ligger blot fem minutters gang fra vandet, og hele familien bader ofte. Laura og hendes mand hopper i hele året, mens børnene kun bader om sommeren. Turen til badebroen foregår i morgenkåbe og sivsko.sart rosa, råhvid, olivengrøn og grå. ”Farverne afspejler vores tankegang om, at det skal være en rolig oase, hvor man har lyst til at være, og hvor det samtidig ikke er for fint til, at børnene kan spise en is i sofaen,” siger Laura, og fortsætter: ”I et lille hjem med børn bliver der meget nemt rodet. Derfor er jeg meget opmærksom på at holde helhedsindtrykket roligt og møblerne få. Der er selvfølgelig altid møbeldesignklassikere, man kunne drømme om at eje, men for os er det vigtigere ikke at have for mange ting og kun have det, vi bruger, og tage stilling til det, vi har. Flere af vores ting er arvestykker fra min mormor, morfar og mine forældre. Jeg har blandt andet arvet mange af de gamle franske plakater, vi har hængende. Vi skifter dem løbende ud, hvis vi har brug for at skabe lidt forandring, for vi har ikke plads til at have dem alle fremme på en gang,” siger hun. Laura finder især indretningsinspiration fra sin mor og moster (Grith Gerner, som hun driver sit eget børnetøjsbrand, Lalaby, med, red.). ”De er utrolig dygtige til at indrette og gode til at finde ting på loppemarkeder. Jeg elsker også selv at gå på loppemarked, men prøver at begrænse mine ture, da jeg ikke synes, at jeg mangler noget eller har brug for flere ting. Og jeg ved, at jeg altid kommer hjem med noget,” fortæller hun. Dét, Laura ofte falder for på loppemarkeder, er keramik og krukker, som pynter flere steder i hjemmet med diskrete douce-grønne planter og tørrede buketter. Lauras baggrund og stadig herskende interesse for mode spiller dog også ind i den måde, hun har indrettet sig på: ”Der er bestemt en sammenhæng mellem tøjmoden og de ting, jeg har i hjemmet – og særligt i forhold til farvevalget. Lige nu er der jo meget beige overalt. Det er klart, at man ikke skifter nær så ofte ud i sine møbler, som man gør i garderoben, men den ene inspiration smitter uundgåeligt af på den anden.”

Børneting i balance

Laura har med to barsler næsten i forlængelse af hinanden været mere hjemme de forgangne tre år end de fleste, men har nu valgt at få et kontor i Taarbæk, hvor hun sidder og administrerer sit børnetøjsbrand til hver dag. ”Lige så meget jeg elsker at være hjemme, lige så rart er det også, at ’hjem’ er der, hvor man slapper af. Derfor prøver jeg at lade være med at arbejde, når jeg er hjemme,” siger hun. Det handler igen om ro og velvære. Derfor sætter Laura også pris på, at hvert rum opfylder specifikke behov uden at skulle have mange funktioner. ”Det rum, jeg elsker mest, er vores soveværelse. Jeg elsker, at det er småt, og at der ikke er plads til andet end vores seng. Det giver en skøn ro.” Rummet, hun bruger mest tid i, er dog køkkenet, der ligger i åben forbindelse med spisestuen. ”Det er uundgåeligt, at det er her, man tilbringer mest tid, når man har børn. Det er her, vi spiser alle måltider, tegner og laver modellervoks,” fortæller hun. Modsat mange hjem med små børn er hjemmet ryddeligt, og der er et påfaldende fravær af regnbuefarvet plastiklegetøj. ”Med børn handler det om at finde en balance,” forklarer Laura og fortsætter: ”De skal have lov til at være her, og de har meget legetøj, men da hverken min mand eller jeg er begejstrede for rod eller mange forstyrrende ting, så gemmer vi legetøjet af vejen under sofaen og i deres legeafdeling på første sal. De har vildt mange ting, men vi er opmærksomme på hele tiden at rydde ud i det, de ikke bruger og vokser fra, og løbende få givet det videre, så det ikke fylder.” Se Lauras hjem i galleriet herunder: