Ferm Living
Foto: PR
Interiør

10 tips til København, boligentusiaster vil elske

af Tine Bendixen. Redigeret af redaktionen. 27/04/2023
Hovedstaden er fuld af smukke, sjove, inspirerende steder, som får smilet frem hos boligentusiaster. Tag med rundt til 10 spots, der er et must at lægge vejen forbi for æstetikere.

København emmer af instavenlige restauranter, charmerende showrooms og lækre locations, som er går lige i vores bolighjerter! Vi har samlet 10 af dem lige her.

1. Kunst og cocktails på Nimb
Synk ned i en blød lænestol foran den majestætiske og gnistrende pejs på Nimb Bar i selskab med en Espresso Martini eller et glas champagne. Det imponerende rum, som tidligere var en balsal, emmer nu af hygge med de originale krystallysekroner fra 1909 i loftet og Cathrine Raben Davidsens kultegninger af mytiske figurer på de hvide vægge.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Bernstorffsgade 5, 1577 København V.

2. Ferm Livings boligunivers
Forestil dig et stort hus indrettet med stue, soveværelse, badeværelse med alt lige fra den mindste knage, vase og stearinlys til sofaer, tæpper og skabe – udelukkende fra et enkelt brand. Sådan er det at træde ind i Ferm Livings butik og showroom på Kuglegårdsvej på Holmen. Bygningen er nyrestaureret og indrettet som et fuldendt univers, hvor du kan få inspiration rum for rum og med det samme købe udstillingen med hjem.

Kuglegårdsvej 1-5, 1434 København K.

3. Farverige Frederiksstaden
Er du vil med farver og nutidigt design, er et besøg i Frederiksgade 11 ved Marmorkirken en inspirerende oplevelse. På første sal og op over ligger forskellige designvirksomheder såsom File Under Pop, Please Wait to be Seated og New Works – alle indrettet fulde af farver og cool interiør. Generelt kan en tur op og ned ad Bredgade og Store Kongensgade i samme kvarter anbefales, for det er her, mange af de store designfirmaer holder til.

Frederiksgade 11, 1265 København K.

4. Parisiske fornemmelser ved Gothersgade
Et lille stykke af Paris over for Kongens Have tør vi godt kalde området, hvor Beau Marché, &Tradition, Pastis og en række mindre designbutikker holder til. Her emmer det af håndplukket stil, hvor du kan nyde simpel, men insta-venlig, morgenmad og frokost, inden shoppingen går i gang. Især Beau Marché i Ny Østergade har en personlig blanding af vintage og nye boligartikler, og i forlængelse af butikken en café og vinhandel komplet i vaskeægte parisisk stil.

5. Døren til lykken hos A Door
Det store glasvindue hos A Door på Istedgade lokker med ”items and coffee” – to ting, vi sætter stor pris på. Og når de items så består af fine smykker, smukke vægtæpper, indbydende keramik, vamset strik, økologiske skønhedsprodukter og de flotteste grønne planter, kan du helt sikkert gøre dig selv eller en, du holder af, lidt lykkeligere med en gave herfra.

Istedgade 101, 1650 København.

6. Keramik og mode mødes hos Anne Black
Keramikeren Anne Black har sit helt eget univers med møbler og nøje udvalgte modebrands som Comme des Garçons og Margareth Howell. Brands, der kun fås her – eller meget få steder i København. Stemningen er fransk og skandinavisk på én gang og tiltrækker en stor fast fanskare i alle aldre. Anne Blacks egen keramik er også på hylderne.

Gammel Kongevej 74D, 1850 Frederiksberg.

7. Unikke fund på Jægersborggade
På Jægersborggade finder du designbutikker som butikken GåGrøn, hvor alle produkter er bæredygtige, og du kan finde ting både inden for indretning, rengøring, engangsservice og tekstiler. Keramiker Inge Vincents har både sin egen workshop og butik i gaden, hvor du kan se, hvordan det sarte håndlavede sager bliver til. Designkollektivet, som er et fællesskab på ni designere, sælger et udvalg af blandt andet grafiske plakater, smykker, keramik og boligindretning.

8. Stemningsfulde Værnedamsvej
På Værnedamsvej er det ligegyldigt, om det er juletid eller sommerdag – den lille gade, som deler Vesterbro fra Frederiksberg, emmer altid af liv, varme og hyggelige stunder. Her kan du få stemning fra caféen Granola, blive inspireret af friske blomster hos Blomsterskuret og lækkert interiør hos Dora og Wood Wood Life Store. Husk også at slentre ned ad den lille sidegade Tullinsgade, hvor blandt andre Mads Nørgaard har butik, og hvor byens måske bedste boghandel, Thiemers Magasin, holder til.

9. Stilsikre Stilleben
At Stilleben er er gået fra at være en lille sidebutik til Strøget til at være blevet en institution og lave egne møbler og sågar køkkener, giver god mening, når man kigger på udvalget. De to kvinder bag formår nemlig at finde de fineste sager og sammensætte dem med de helt rigtige farver til dem, der er vilde med den kreative unikastil, hvor det nynordiske møder tidligere tiders æstetik.

Frederiksborggade 22, 1360 København K.

10. Blomsterkunst hos Tableau
Julius Værnes Iversens blomsterbutik Tableau ligner intet andet i Europa. Her forvandles blomster til dramatisk kunst i et lokale indrettet af designer David Thulstrup, der også var med til at indrette Noma i sin tid. Butikken indeholder ikke kun blomster, men udstiller også kreative installationer og mindre interiør i en sammensmeltning af forskellige kunstformer.

Store Kongensgade 50, 1264 København K.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her