Halloween Stormi Webster udklædt som Kylie Jenner er den sødeste halloween-udklædning, vi har set i år

Foto: MEGA

22-årige Kylie Jenner, der er den yngste i Kardashian/Jenner-søskendeflokken bestående af Kourtney, Kim, Khloé og Kendall har lige delt billeder af sin halvanden årige datter Stormi Webster iklædt årets sødeste og sjoveste halloween-udklædning.

Kylie, der har hele 149 millioner Instagram-følgere er, som du nok ved, kendt for sin rolle som reality-stjerne og makeup-gigant.

Kylie gør intet halvt - hvorfor skulle man også det, når man er verdens yngste selvgjorte milliadær – og det faktum gør sig i den grad også gældende, når det kommer til Stormis halloween-udklædning.

Tidligere på året ved verdens største modefest, The Met Gala, der årligt afholdes den første mandag i maj, var Kylie Jenner naturligvis selvskrevet gæst, og her mødte hun op sammen med sin storesøster Kendall Jenner – begge var de iført specialdesignede kjoler fra Versace Atelier.

Mens Kylie strålede i en sart lilla version, stod Kendall ved siden af i en skarp orange, og alle kameralinerne var rettet mod Kylie Cosmetics-grundlæggeren og topmodellen.

Foto: MEGA

Og det er lige netop dét hypede Versace-look fra årets Met Gala, der har været inspirationskilden til Stormis halloween-look.

Læs også: Kylie Jenner har skabt en forretningsmæssig merchandisesucces ud fra en tilfældig sætning til Stormi.

Kylie Jenner har nemlig klædt sin 1 år og 9 måneder gamle tumling ud som sig selv, og Stormi pryder nu Instagram i en tro kopi af sin mors Met Gala-look iført alt fra den glimtende kjole, fjerbesatte ærmer, den lille taske og sågar den lilla langhårede paryk.

Foto: Instagram @kyliejenner

Hvis det ikke er året sødeste halloween-udklædning, så ved vi ikke, hvad det er!

Det er ikke første gang, Kylie har klædt Stormi ud til halloween. Sidste år, da datteren var bare 9 måneder gammel, var hun også en del af den uhyggelige højtid i flere forskellige udklædninger.

Kylie valgte dengang at få efter matchende udklædninger, og her imiterede mor/datter-duoen både sommerfugle og ”Stormi weather” som en reference til tumlingens navn.

Foto: Instagram @kyliejenner

Kylie er også selv glad for at gå all-in på sin egen halloween-udklædning, og igennem årene har vi blandt andet set hende som Christina Aguilera og en Victoria’s Secret-engel.

Du kan mange flere halloween-udklædninger i galleriet herunder, hvor vi har samlet vores favoritter fra 2018:

De 14 bedste Halloween-kostumer anno 2018

 

Relaterede artikler