Super Bowl 2019 Se Cardi B med over 300 Swarovski-krystaller påsat på sine negle

Se Cardi B med over 300 Swarovski-krystaller påsat på sine negle
Foto: YouTube

Den årlige Super Bowl-finale løb af stablen søndag den 3. februar 2019, og selvom opmærksomheden i virkeligheden burde være drejet mod selve kampen, så kan vi altså stadig ikke komme os over Cardi Bs smukke negle i Pepsi-reklamen, som løb over skærmen i halvlegen.

Harper’s Bazaar har talt med kvinden bag Cardi B’s imponerede negle, Jenny Bui, kort tid efter reklamen var blevet vist, og hun fortæller, at både hun selv og Cardi B var inde over, hvordan negledesignet skulle se ud, og at de til sidst valgte at lade sig inspirere af farverne på Pepsi-dåsen – nemlig rød, hvid og blå.

Udover de tre farver, så er der blevet påsat omkring 25-45 Swarovski-krystaller på hver eneste negl, og udover de mange krystaller, så fik neglene også lige en omgang Crystal Finish, som gjorde at neglene og alle Swarowski-krystallerne virkelig kom til sin ret.

Og det er altså ikke sådan lige at påsætte sådan et sæt negle… Jenny Bui fortæller nemlig også, at hun brugte intet mindre end 2,5 time på det manicurelook, som var blevet brugt til Pepsi-reklamen.

Se også: Rapperen Cardi B spottet i frakke fra dansk design-darling

Selvom Jenny Bui har dekoreret og designet Cardi Bs negle i mere end fem år, og hendes kreationer tit ses i det offentlige billede, når Cardi B er ude, så udtaler hun alligevel til Harper's Bazaar, at Pepsi-reklamen, som blev vist ved i dette års Super Bowl halftime show, bestemt var højdepunktet for sin karriere.

Og man forstår da godt, at hun er stolt af sit værk!

Og faktisk er det ikke første gang, at der bliver påsat smukke Swarovski-krystaller på Cardi Bs negle.

Til det årlige Grammy-show i 2018, hvor Cardi B var nomineret til hele to priser, havde Jenny også gang i krystaller og Crystal Finish. Måske du kan huske dem? Imponerende, det var de i hvert fald!

Foto: MEGA

Køb billet til årets største modefest - ELLE Style Awards 2019

Man kan da også undre sig over, hvorfor Cardi B ikke skulle synge til det populære halftime show, men hun blev faktisk spurgt af NFL.

Hun valgte dog at takke nej for at støtte op om den tidligere quaterback Colin Kaepernick, fortæller hun selv til Associated Press. Colin Kaepernick nægtede nemlig at stå op til den amerikanske nationalsang tilbage i 2016 i protest mod den strukturelle racisme, der havde slået adskillige afroamerikanske folk ihjel - fx gennem politivold.

Men selvom hun ikke sang live til halftime show, så gjorde hende og hendes smukke negles korte tilstedeværelse i Pepsi-reklamen alligevel et stort indtryk på os...

Psst… Jenny Bui har endda fortalt til Harper's Bazaar præcis hvilke produkter, hun har brugt til Cardi Bs Pepsi-manicure - nemlig farverne "Eternal Midnight", "The Big Apple" og "Flawless White" fra Lechat og crystal-sættet fra Jenny Secret. Så mangler vi bare Swarovski-krystallerne…

Foto: PR

Køb farverne HER.

Køb Jenny Secret-sæt HER.

 

Relaterede artikler