Sådan har du aldrig set Blair Waldorf: Leighton Meester har fået platinblondt hår

Leighton Meester har fået platinblondt hår
Foto: YouTube

Bedst som vi troede, at Leighton Meester ikke kunne overraske os længere, så gør hun det igen - denne gang med en ny fritsure. Skuespillerinden, som vi nok bedst kender fra Gossip Girl, er nemlig udover sit skuespil kendt for at synge sange, producere musik og skrive anmelderrost poesi – et sandt multitalent som så sandelig gennem tiden har overrasket os med hendes kreative evner, som ikke kender grænser! 

Og siden Blair har brugt det meste af de seks sæsoner på Upper East Side på at se godt ud og sno alle om sin lillefinger med et stålfast blik, har den smukke skuespillerinde tilsyneladende ikke haft meget tid til at besøge sin frisør. Hun har nemlig mere eller mindre beholdt sine kastanjebrune lokker i samme længde og stil gennem hele seriens levetid.

Giv 4, 6 eller 12 måneders abonnement på ELLE i julegave - køb her

Men det har altså ændret sig drastisk – for ifølge ELLE.com besøgte skuespillerinden for nyligt New Yorks hypede Nexxus-salon og undergik transformationen med hjælp fra den efterspurgte hårstylist, Aura Friedman, som farver hår på de helt store stjerner, herunder Lady Gaga og Jennifer Lawrence. Hele seancen tog intet mindre end seks timer, og nyheden afslørede den 31-årige skuespiller på Instagram:

 

Et opslag delt af Leighton Meester (@itsmeleighton) den

3. Apr, 2018 kl. 8.17 PDT

Læs også: Her er stjernerne fra Gossip Girl idag 

Og til ære for Blair Waldorfs helt nye look tager vi i galleriet et tilbageblik på hendes udvikling i hår-looks – fra de spæde, kastanjebrune Gossip Girl-tider til det platinblonde look i dag.

Sådan har du aldrig set Blair Waldorf: Leighton Meester har fået platinblondt hår

 

Relaterede artikler