Foto: Mega
Dating

Her er de 5 mest almindelige datingtyper, du helt sikkert kender fra datingapps

af Line Lei Mohrsen Jensen 11/11/2020
Hvis du er på jagt efter dit livs store kærlighed, så er du med garanti stødt på nogle bestemte datingtyper på din vej. Læs med her, hvor ELLE har samlet de 5 mest almindelige datingtyper.

Datinguniverset kan siges at være lidt af en jungle, at finde rundt i, og du har stensikkert mødt en masse forskellige typer på din vej, hvis du leder efter den eneste ene.

Kan du for eksempel genkende typen, der stiller et hav af spørgsmål, så det næsten er på grænsen til at være for meget, eller har du oplevet at matche med en, som aldrig svarede tilbage?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Datingmentor og matchmaker, Ane Hagen, har sammen med datingappen ’happn’ identificeret 5 almindelige datingtyper, som du med garanti kender eller har hørt om – og som du skal være opmærksom på, når du swiper efter kærlighed på din telefon.

"Når man leder efter en partner online, er det vigtigt at være bevidst om de underliggende årsager til, at mennesker er aktive i datingapps. Der er dem, der er aktive for at finde en partner eller udvide deres sociale netværk, og så er der dem, der er ude efter bekræftelse", siger Ane Hagen.

Den, der keder sig

Den første type, som er karakteristisk for de mange datingsider, er typen, som keder sig og derfor tyer til datingsiderne. Måske kan du genkende situationen, hvor du og dit match chatter lidt frem og tilbage - mest fordi det er sjovt, intenst og vækker lidt interesse – men så bliver du måske distraheret, og så bliver samtalen ikke til mere.

"Der er dem, som bare er med for sjov. Dette er som regel typen, der keder sig, og som håber på nogle flirts, uden at det bliver til mere end det. Personen kan pludselig forsvinde eller holde op med at svare for derefter at vende tilbage, næste gang han/hun keder sig", siger Ane Hagen.

Den overseriøse

På de forskellige datingsider er du formentlig også stødt ind i typen, der stiller et utal af spørgsmål, og som virkelig gerne vil være forberedt på at vide alt om dig, inden I mødes på jeres første date.

"Jeg kalder det 'den overseriøse type'. Ofte er personen bange for at begå fejl og vil vide så meget som muligt, inden vedkommende bestemmer sig for at mødes med nogen. Disse typer tester og stiller mange spørgsmål for at sikre, at de passer godt sammen med deres crush", siger Ane Hagen.

Læs også: Tinder er klar med helt nyt koncept, der gør dine matches meget mere præcise

Den, der søger selskab en aften

Typen som mange datingapps særligt er kendt for at have, er typen, der udelukkende benytter sig af datingapps, når de mangler selskab for en aften.

"En del, der bruger datingapps, leder efter nogen at have sex med - de kan dog samtidig lede efter en seriøs partner. Derfor er det vigtigt, at du, som leder efter et langvarigt forhold, er bevidst om, hvad du søger. Det er også godt at huske på, at selvom den person, du møder, har sagt, at han/hun leder efter et seriøst forhold, behøver det ikke betyde, at det er sammen med dig", siger Ane Hagen.

Den utålmodige

Modsat den ’overseriøse’ type, må man ikke glemme typen, som slet ikke kan overskue at chatte og derfor bare gerne vil ses hurtigst muligt – næsten uden at skrive ’hej’ inden.

"Ofte synes personen, at det er bedre at lære hinanden at kende i virkeligheden, men nogle gange kan det også skyldes, at de har problemer med at kommunikere skriftligt via en chat og synes, at det er svært", siger Ane Hagen.

Læs også: Undersøgelse viser, at ét særligt element afgør, hvor mange matches du får på Tinder

Den, der søger bekræftelse

En type, som særligt kan identificeres med ’swipe-kulturen’, kan i høj grad siges at være typen, der udelukkende befinder sig på diverse datingapps, for at opnå bekræftelse og opmærksomhed – og derfor ikke er interesseret i at chatte og finde kærligheden.

"Der er mange, som bruger datingapps for at få opmærksomhed og bekræftelse. Nogle har måske endda et forhold, men vil gerne se, hvordan de klarer sig på singlemarkedet. Det kan også handle om, at personen bruger bekræftelsen til at komme sig over en eks eller et crush, der ikke endte så godt", siger Ane Hagen.

Psst! Når nu du kender til de mest almindelige datingtyper og muligvis står overfor et par dates, synes vi, det er passende, at du er forberedt på, hvad man IKKE skal gøre på første date. Scroll løs i galleriet herunder, hvor ELLE har samlet 7 tips.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her