Clubhouse Her er alt, du skal vide om det nye sociale medie, der bringer dig endnu tættere på kendisserne

Foto: IMaxTree

Hvad er Clubhouse?

De seneste måneder er kommunikationen med kollegaer og veninder foregået over Zoom, Facetime eller andre medier. Clubhouse, der primært handler om at skabe fællesskaber mellem folk via lyd, giver medlemmerne mulighed for at lytte med i andres samtaler samt skabe egne "rum".

Appen giver samtidig følelsen af at være med i en ekslusiv klub, da du kun kan blive medlem af Clubhouse, hvis du får tilsendt et link. Linket er imidlertid ikke nemt at få fat i, da de eksisterende medlemmer af Clubhouse kun har to mulige invitationer til at starte med.

Læs også: Se Amanda Gorman fremføre poesi til Super Bowl som den første nogensinde

Skaberne af den populære app annoncerer dog i et blogopslag, at deres mål for 2021 er at færddiggøre appens beta stadie, så de kan åbne Clubhouse op for hele verden. Lige nu er det nemlig kun folk med invitation - og en iPhone - der har adgang. Så alle os der stadig afventer en invitation eller har en android, må altså vente lidt endnu på at blive en del af den ekslusive klub.

Bliv sanger for en dag

Mange af medlemmerne af Clubhouse er verdenskendte stjerner som Oprah, Asthon Kutcher og Drake. Medlemmerne har dog også mulighed for at møde castet fra musicalen ’Hamilton’, som blandt andet giver billetter til den dygtigste sanger i rummet.

Clubhouse indeholder nemlig flere forskellige rum, som hver især har deres særlige tema. Der eksisterer f.eks. rum for auditions. Blandt andet søgte ’Dreamgirls’ nye sangere, og derfor oprettede de et rum, som mest af alt mindede om en liveudgave af ’The Voice’ med tusindvis af sangere.

Læs også: Har omtalt dokumentar magten til at kunne #FreeBritney

Kanye West eller ej

Rummene i Clubhouse bliver ikke kun brugt til auditions eller konkurrenceprægede aktiviteter. Kanye West brugte f.eks. et rum til at holde en klassisk tale, lidt ligesom en TED Talk. Eller gjorde han? Mange troede de sad og lyttede til Kanye West live hjemmefra sit hus, hvilket gav rummet flere tusinde lyttere. Sandheden er dog en helt anden.

Insider afslørede nemlig, at den talk, der blev afspillet og sendt live, var fra Kanye Wests podcast i samarbejde med Apple Music’s Zane Lowe fra 2019. Der var dog kun få lyttere, der opdagede sandheden bag Kanye Wests pludselige optræden, hvor en af værterne i rummet bekræftede, at det var podcasten fra 2019, der blev sendt.

En god dynamik

Reglerne er få, da den ekslusive sociale medie app stadig er i opstartsfasen. Rummenes værter har dog et ansvar for, at have kontrol over samtalerne og sørge for, at der ikke sker aggresive eller diskriminerende hændelser.

Et rum i Clubhouse er samtidig kun aktivt i to timer, hvilket giver værterne mulighed for at forny og ændrer stemningen i det pågældende rum. Generelt skal værterne blot skabe en god dynamik, så der ikke opstår vanskelige situationer.

Ligesom i Zoom har medlemmerne mulighed for at række hånden op, hvis de gerne vil bidrage. Det er dog vigtigt at huske, at når man er på, er man på. Husk derfor altid at mute din mikrofon, når du går ind og ud af nye rum.

Læs også: Se de 10 mest fulgte profiler på Instagram, og hvorfor de er så populære

Relaterede artikler