alt-du-skal-vide-om-met-gala-2019-elle-dk.jpg
Foto: MEGA
Met Gala

Alt du skal vide om The Met Gala 2019

af Nikita Hoffmann Andersen 30/04/2019
Årets største modefest nærmer sig med hastige skridt, for vanen tro slår New Yorks Metropolitan Museum of Art dørene op (for særligt inviterede) den første mandag i maj. Her er alt, du skal vide om The Met Gala 2019.

Den første mandag i maj ringer måske ikke nogen klokke hos dig, men det burde den i den grad!

Det er nemlig dagen, hvor 'creme de la creme' af verdens største kendisser samles for at hylde moden.

More is more til The Met Gala og her får stjernerne virkelig chancen for at skeje ud i årets vildeste outfits. The Met Gala har som bekendt altid et tema, som gæsterne skal forholde sig til i deres dress code, men derudover er der fri leg i systuen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi nærmer os årets største modeevent, og derfor har vi samlet alt det, du skal vide om The Met Gala 2019:

Hvad er The Met Gala?

The Met Gala, også kaldet The Costume Institute Gala, på New Yorks Metropolitan Museum of Art er årets største modeevent. The Met Gala blev første gang holdt i 1948, og her var ambitionen at indsamle donationer fra New Yorks socialites. I dag er gæsterne de mest kendte ansigter indenfor mode-, film-, musik- og kunstbranchen, og stadig den dag i dag samles der penge ind til the Met’s Costume Institute, mens man også fejrer åbningen af museets nyeste udstilling ved at centrere aftenen omkring udstillingens tema.

Hvad er temaet for The Met Gala 2019?

Årets tema (der som altid omhandler museets nyeste udstilling) er Camp: Notes On Fashion.

Andrew Bolton, der er kurator på The Costume Institute, har framet udstillingen omkring den amerikanske essayist, Susan Sontags essay: Notes on "Camp" fra 1964. Camp skal forstås som et udtryk for noget flamboyant og kitschet, og Sontag har tidligere beskrevet fænomenet således: ”Camp er ekstravagance. Camp er, når en kvinde går rundt i en kjole, der er lavet af 3 millioner fjer. Camp tager sig selv seriøst, men er for meget til i virkeligheden at blive taget seriøst”. Bolton har udtalt, at han finder Sontags måde at skrive på så relevant for samtiden og det, der sker i kulturen og politikken, at han var sikker på, det ville ræsonnere i publikummet.

Læs også: Se de 15 bedste looks fra SAG Awards 2019.

Nutidens eksempler på Camp kan for eksempel findes hos Balenciaga og Gucci. Kreativ chef hos Balenciaga, Demna Gvasalia, tøver ikke med at sende pyntede crocs ned af catwalken efterfulgt af ’ugly sneakers’, mens Guccis Alessandro Michele tidligere har sendt sine modeller ned af catwalken med deres egne hoveder som tilbehør. Det er i den grad camp!

Foto: PR/MEGA
alt-du-skal-vide-om-met-gala-2019-2-elle-dk.jpg

Hvornår og hvonår afholdes The Met Gala 2019?

The Met Gala afholdes altid på the Metropolitan Museum of Art i New York den første mandag i maj, og den falder altså mandag den 6. maj i år 2019. Mediedækningen begynder som regel på den røde løber omkring kl. 19:00 lokaltid. Aftenen begynder med cocktails, mens alle gæsterne får taget billeder på den røde løber, herefter vil der være mulighed for at se den nye udstilling, og sidst men ikke mindst er der gallamiddag for de prominente gæster.

Hvem er værter for The Met Gala 2019?

Chefredaktør for amerikansk Vogue, Anna Wintour, har siden år 1995 stået i spidsen for The Met Gala. Hvert år får modedronningen fornemt besøg af diverse gæsteværter, der tidligere har talt navne som Beyoncé, Taylor Swift og Katy Perry. I år vil Wintours gæsteværter tælle Lady Gaga, Guccis kreative direktør, Alessandro Michele, Harry Styles og Serena Williams.

Sidste års tema var 'Heavenly Bodies: Fashion and the Catholic Imagination', og hvis du vil se, hvordan gæsterne fortolkede det i deres looks, så brug pilene til at swipe dig igennem galleriet herunder, hvor vi har samlet alle de bedste looks fra den røde løber til Met Gala 2018:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her