Choupette Lagerfeld 10 sjove facts om Karl Lagerfelds kat Choupette - som på alle måder levede et liv, vi andre kun tør drømme om

Karl Lagerfelds kat levede luksuslivet, vi andre kun kan drømme om
Foto: www.karl.com

Chanel-designeren, verdensmanden Karl Lagerfeld døde den 19. februar 2019, og foruden modebranchens nok mest velrespekterede rennomé og arv, efterlader han sig også en kat. Katten Choupette, som på alle måder må betegnes som verdens nok mest ekstravagante af sin slags. Ikke kun i forhold til den måde, katten levede under Karl Lagerfelds levetid, men også rent økonomisk.

Læs også: 25 af Karl Lagerfelds mest berømte, humoristiske og provokerende citater

Karl Lagerfeld fik Choupette i ”gave” ved juletid i 2011. Ordet ’gave’ fremstår i gåseøjne, fordi Choupette oprindeligt blot skulle passes i to uger af en af Karls tjenere for den franske model Baptiste Giabiconi. Men da de to uger var gået, måtte Karl pænt fortælle Giabiconi, at katten altså nu ikke længere tilhørte ham, men Karl. Noget, den franske model (heldigivis) accepterede.

Og siden Karl overtog ejerskabet af Choupette i 2011, har Karl fortalt sjove og skøre detaljer i diverse interviews om, hvordan Choupette levede og blev passet under Karls vinger.

Vi har samlet 10 sjove facts om Choupette Lagerfeld her…

1. Choupette har både sin egen Wikipedia-side, Twitter- og Instagramkonto

Og især Twitter- og Instagramkontoen bliver opdateret flittigt, og har tilsammen over 300 tusind følgere!

2. Hun har to personlige tjenere

De to tjenere hedder Françoise og Marjorie, og de holdte fx Choupette med selskab, når Karl ikke var der: ”Selv når hun sover, har hun ikke lyst til at være alene. Hun er som en chik kvinde,” har Karl engang fortalt til CNBC.

3. Hun har sin egen iPad

Når det klassiske kattelegetøj ikke længere kan holde Choupette beskæftiget, kan hun godt lide at scrolle løs på sin iPad.

4. Hun spiser med ved middagsbordet

Karl behandlede Choupette som en ligesindet, fx ved at lade hende spise med ved bordet:”Hun spiser frokost og aftensmad med mig ved bordet, med hendes egen mad … Hun rører ikke min mad”. Hun får da også opdelt sin mad - en skål til vand, en til hendes croquetter og en til hendes paté, fortalte Karl tidligere til Harper’s BAZAAR.

5. Alt, hvad Choupette gør, bliver dokumenteret

Endnu en opgave for kattens personlige tjenere, Françoise og Marjorie. De skriver nemlig alt ned - lige fra, hvad hun spiser, hvordan hun opfører sig, hvad hun gør hvis hun er træt, til hvis hun ikke kan sove. På 9 måneder havde de skrevet omtrent 600 sider, har Karl tidligere udtalt i et interview med WWD.

6. Hun tjente 3 millioner euro på et enkelt år

I 2015 var Karl stolt over at kunne fortælle, at hans Choupette, var både den rigeste og den mest berømte af sin slags efter at have tjent 3 millioner euro for kun to jobs – ét for et tysk bilfirma, og et andet for et japansk skønhedsprodukt. Men én ting, som Choupette aldrig kommer til at være med i, er en kattemadsreklame. Det er hun simpelthen alt for sofistikeret til, har Karl udtalt til The Cut.

7. Hun får luksus-julegaver

Sidste jul fik Choupette kaviar og katteurter i julegaver, ligesom hun i forbindelse med julen altid får et speciallavet måltid. Tidligere har hun fx fået en japansk-inspireret bøf og kylling-gelé med asparges.

8. Hun får ugentlige manicurer

Hvis man tilfældigvis havde været hjemme hos Karl privat, så ville man nok også have undret sig over, at der ikke var en eneste ridse i Karls møbler. Dette er simpelthen fordi, Choupette får ugentlige manicurer. Det er Choupettes egen læge, som sørger for hendes manicurer - simpelthen fordi hun hader, når Karl selv gør det, har han udtalt til Harper’s BAZAAR.

9. Choupette har faktisk tre navne

Ét navn var selvfølgelig ikke nok til at tilfredsstille Karl, hvorfor han valgte at kalde Choupette tre forskellige navne. Det første var selvfølgelig Choupette, det andet 'Princess Choupette', og det tredje navn, han kaldte hende, var 'Miss Choupette'.

10. Choupette har ”skrevet” en bog

Og navnet på bogen? Intet mindre end’Choupette: The Private Life of a High-Flying Fashion Cat’, som indeholder alt fra modetips, madidéer og generelle tips til livet.

Og udover at leve luksuslivet, så er Choupette også mange, mange penge værd.

I 2018 lavede ‘Compare the Market’ en liste over 2018's rigeste dyr, og blandt de rigeste katte, landede Choupette på en fornem 6. plads med en værdi på 3,5 millioner dollars.

Køb billet til årets største modefest - ELLE Style Awards 2019

Og som følge af Karl Lagerfelds død, er Choupette kun blevet endnu mere værd.

Karl havde nemlig hverken kone eller børn, så Choupette arver efter sigende en stor del af Karls formue. Vi venter derfor spændt på en opdatering af listen over de rigeste kæledyr, for mon ikke Choupette ryger til tops, og overgår selveste ’Grumpy Cat’, som lige nu er den rigeste kat med en værdi på 99,5 millioner dollars?

Læs også: Chanel-designeren Karl Lagerfeld er død: Vi kigger tilbage på de mest ikoniske Chanel-looks

Karl Lagerfeld har tidligere udtalt, at han ville gifte sig med Choupette, hvis det var lovligt, og så kreerede han også op til flere kollektioner for sit eget mærke Karl Lagerfeld, som var dedikeret til Choupette og spækket med kattemotiver af hende.

Foto: PR

Om man kan kalde Karl og Choupettes forhold for forskruet, må du selv vurdere, men det er vist ikke vovet at påstå, at Choupette betød utrolig meget for Karl…

Det er stadig uvist, hvem der skal tage sig af Choupette efter Karls død.

Karl Lagerfeld nåede at være bag roret hos Chanel i 36 år indtil sin død. Hvert år producerede han to ready-to-wear-shows, et Métiers d’Art-, to Haute Couture- og et Cruise-show.

I galleriet herunder ser vi tilbage på nogle af de mest ikoniske Chanel-shows gennem tiden, mens vi takker Karl for alt det smukke design:

Chanel-designeren Karl Lagerfeld er død: Vi kigger tilbage på de mest ikoniske Chanel-shows

 

Relaterede artikler